Vestegnsborgmestre vil samle jobcentre

SAMARBEJDE: En række borgmestre fra den københavnske vestegn mener, at der er behov for færre og større jobcentre i hovedstadsområdet. Mens Venstre truer med tvang, satser beskæftigelsesminister på frivilligt samarbejde.

Der er ingen grund til, at de mange mindre kommuner rundt om København hver især skal have deres eget helt selvstændige jobcenter.

Hele hovedstadsområdet er et stort samlet arbejdsmarked, og det harmonerer ikke særlig godt med en beskæftigelsesindsats præget af områdets mange kommunegrænser. Derfor vil det være en fordel, hvis kommunerne omkring København i højere grad begynder at drive deres jobcentre i fællesskab.

Det er i hvert fald holdningen blandt en række borgmestre fra den københavnske vestegn, der tirsdag var samlet med kollegaer fra flere af hovedstadens øvrige forstadskommuner til konference i netværket Omegnskommunernes Samarbejde. Temaet var 'tværkommunalt samarbejde med erhvervslivet'.

Login