Uddannelsesforbundet: Pilene peger i forkerte retninger i Reformkommissionens anbefalinger

Så kom der endelig fokus på de voksnes uddannelsesbehov med Reformkommissionens anbefalinger Nye Reformveje 1. Det er vitterligt hårdt tiltrængt, da voksnes uddannelsesbehov aldrig har været større.

Den gennemgående bekymring i rapporten er den manglende motivation for uddannelse blandt de kortest uddannede. Den er langt under de andre nordiske landes, hvilket er et reelt problem. Men det, der slår én, er, om det i virkeligheden også er danske virksomheders motivation for at uddanne deres medarbejdere, der er en af de største udfordringer?

Det fremgår af rapporten, at kun få danske virksomheder bruger skriftlige uddannelsesplaner set i et internationalt perspektiv. Og at de andre nordiske landes virksomheder i langt højere grad sender deres ansatte i voksen- og efteruddannelse end de danske – 60 procent mod 50.

Vi ved alle, hvor meget arbejdspladsens støtte og anerkendelse af en medarbejders efteruddannelse betyder for vedkommendes motivation. Og – som det står i rapporten – ser brugen af skriftlige uddannelsesplaner ud til i sig selv at øge uddannelseslysten; De virksomheder, der bruger skriftlige uddannelsesplaner, sender dobbelt så mange medarbejderne afsted.

Derfor undrer det stort, at der mangler en anbefaling af at pålægge virksomheder at lave uddannelsesplanlægning.

Hvorfor hele tiden gøre mere digitalt?

Danmark er domineret af små og mellemstore virksomheder, der ikke alle har en HR-afdeling, ressourcerne til at skaffe overblik over efteruddannelsesmuligheder eller viden om søgning af økonomi til samme. Derfor kunne man fjerne en administrativ barriere ved at forenkle økonomien ved at slå VEU-godtgørelse og SVU sammen. Det skulle da være muligt at lave en udligning bag om?

Tankevækkende er det i øvrigt, at virksomhederne hellere sender deres ansatte på it-kurser end på regne-, læse- og skrivekurser, som det fremgår af rapporten. Ved de ikke, at det at kunne læse, skrive og regne den ud er hele fundamentet for at lære it, og at det derfor burde motivere dem til at sende deres medarbejdere afsted på kurser i også brede, almene kompetencer?

Og så undrer vi os over, at der ikke for alvor er taget fat på det problem, at vi giver et ofte uoverskueligt uddannelsessystem til dem med de korteste uddannelser – og i rapporten kun anbefaler en digital voksenvejledning til at hjælpe de voksne.

I det hele taget går de digitale anbefalinger hyppigt igennem kommissionens rapport, men Piaac-undersøgelsen viste i sin tid, at omkring en million voksne danskere ikke har digitale kompetencer. Hvorfor så hele tiden blot give dem mere digitalt?

Endelig fokus på manglende motivation

Med ja-hatten på er det rigtig godt, at man vil fjerne deltagerbetaling og depositum på en række AVU-fag. Det, ved alle, er en reel barriere for motivationen. Men hvorfor dog sætte et loft over antal forløb på VUC, når nu kortest uddannede er dem, der har brugt mindst af uddannelsesretterne før – og ofte har brug for mere tid til at gennemføre en uddannelse?

Voksne skal have samme mulighed som alle børn og unge for at få en uddannelse på ungdomsuddannelsesniveau – og tiden til det. Det er simpelthen nødvendigt, for at de kan gebærde sig i et stadig mere komplekst samfund.

Endelig viser rapporten, at FVU-tilbuddet faktisk bruges i meget stor udstrækning. Men især af voksne indvandrere og flygtninge. Reformkommissionen anbefaler, at man derfor udvikler FVU til voksne med dansk som andetsprog som supplement. Nej, FVU har et helt andet formål.

Så hvorfor ikke udvikle efteruddannelsesforløb for denne målgruppe dér, hvor ekspertisen befinder sig – nemlig på sprogcentrene? Det er her, man uddannes i det danske sprog i tæt kobling med arbejdspladserne.

Kort sagt er vi meget positive over, at der endelig er kommet et fokus på det store efter- og videreuddannelsesbehov af voksne og på den manglende motivation. Vi mener bare, at pilen i nogle af anbefalingerne peger i forkerte retninger.

{{toplink}}

debat@altinget.dk