Torben M. Andersen: Fritvalgsordninger spiller individet ud mod samfundet

Af Torben M. Andersen
Professor ved Aarhus Universitet

De overenskomstaftalte arbejdsmarkedspensioner spiller en helt afgørende rolle i det danske pensionssystem. Mange får på denne måde sparet op til pension, hvilket medvirker til at understøtte levestandarden som pensionist, og det aflaster de offentlige finanser ganske betydeligt.

Systemet udfordres som bekendt af det såkaldte samspilsproblem. Indretningen af skattesystemet samt regler for modregning i de offentlige pensioner og øvrige tilskud betyder, at mange står over for relativt høje sammensatte marginalskatter på pensionsopsparing eller ved senere tilbagetrækning.

En del overenskomster indeholder fritvalgsordninger, der giver lønmodtageren visse valgmuligheder i forhold til løn, fritid og pension. Ordningerne er forskelligt struktureret. På NNF-området, som er et af de første områder, hvor frit valg blev indført allerede i 2003, findes der overenskomster, hvor en del af lønnen indbetales til en fritvalgskonto. 

Til eksempel indbetales 4,2 procent af lønnen i 2016 for ansatte på slagterindustri-overenskomsten til en fritvalgskonto. Den enkelte medarbejder kan selv afgøre, om udbetalingen skal ske som løn, i forbindelse med ferie eller til vedkommendes pensionsordning. 

På andre overenskomstområder kan medarbejderne vælge, om en del af pensionsbidraget over en vis minimumsgrænse skal overføres til en fritvalgskonto, der kan benyttes i forbindelse med ferie eller til øgede pensionsindbetalinger. I nogle fritvalgsordninger er det også muligt at bruge midlerne til lønkompensation i forbindelse med seniorordninger. 

Pension bliver et aktivt tilvalg
Indretningen af fritvalgsordninger, og særligt det, man kan kalde default-optionen, har stor betydning. 

Dette kan illustreres med fritvalgsordninger på FTF-området. Til eksempel er der i lærernes overenskomst et løntillæg (pt 0,64 procent), hvor udbetalingen sker som løn, med mindre den ansatte aktivt ønsker pensionsbidraget forhøjet med tillægget. 

For Forhandlingskartellet kan den ansatte vælge udbetaling af den del af pensionsbidraget, der overstiger 15,79 procent (alle grupper i overenskomsten har et pensionsbidrag højere end 15,79 procent), det vil sige, at her skal der foretages et aktivt valg for at få tillægget udbetalt som løn. 

Udnyttelsen af valgmulighederne i fritvalgsordningerne afhænger kritisk af default-optionen. Således har kun 13-14 procent af lærerne aktivt tilvalgt at forhøje deres pensionsbidrag med tillægget, omvendt har kun 5 fem af personerne på Forhandlingskartellets fællesoverenskomst aktivt tilvalgt en udbetaling af tillægget som løn. 

Frit valg som en ventil
Der foreligger ikke nogen samlet oversigt over omfanget og brugen af fritvalgsordninger i overenskomsterne på det danske arbejdsmarked. Allerede med de eksisterende fritvalgsordninger foreligger der muligheder for at fravælge pension for personer med høje sammensatte marginalskatter. 

Det må forventes, at sådanne ordninger vil blive mere udbredte og også med tiden indeholde et større og større så at sige fritvalgsrum.  Øgede muligheder for frit valg i overenskomsterne kan således betragtes som en ventil i forhold til samspilsproblemet.

Tilsvarende findes der muligheder for ændringer af sammensætningen af pensionsproduktet, for eksempel vægtningen mellem pension, forsikringsordninger og andre ydelser (sundhed) samt profilen for pensionsudbetalinger (livrente vs. andre udbetalingsprofiler). 

For personer omfattet af samspilsproblemet er der et stærkt incitament til at udnytte sådanne muligheder.

Privatøkonomiske hensyn går imod samfundets interesser
Eksisterende ordninger giver også gode muligheder for tidlig tilbagetrækning, det vil sige tilbagetrækning før folkepensionsalderen. Udbetaling af pensionsordninger kan ske fem år inden folkepensionsalderen (for kontrakter indgået efter 1. maj 2007. For kontrakter indgået tidligere kan det være muligt ved det fyldte 60 år). 

Det er således muligt at trække på pensionsmidler ved frivillig pensionering inden den officielle pensionsalder. Sådanne tidlige udbetalinger modregnes ikke i senere pensionsydelser og stiller ikke krav om, at man har trukket sig fuldstændigt ud af arbejdsmarkedet. 

Der kan for mange derfor være en tilskyndelse til tidlig tilbagetrækning. Dette kan blive stimuleret af, at flere disponerer over en privat pensionsopsparing, end det har været tilfældet tidligere.

Uden en løsning af samspilsproblemet kan man forvente en stigende udnyttelse og udvidelse af fritvalgsordninger. Selvom det imødekommer et ønske om mere fleksibilitet for den enkelte, får det også store samfundsøkonomiske konsekvenser ved at modvirke den økonomisk politiske strategi om øget opsparing og senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

Der er stærke samfundsøkonomiske argumenter for at opretholde grundstrukturen i pensionssystemet, som dels giver rimelige dækningsgrader og dels understøtter opsparing og senere tilbagetrækning. 

De individuelle incitamenter går imidlertid ikke ubetinget i samme retning. For mange er der ikke en stor tilskyndelse til opsparing og senere tilbagetrækning. 

Det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige er ikke understøttet af, hvad der er privatøkonomisk hensigtsmæssigt.

 

debat@altinget.dk