Til kamp for den danske model

Af Harald Børsting
Formand for LO 

2012 vil kræve samarbejde fra alle sider. Hver en afkrog af Folketinget og begge sider på arbejdsmarkedet har pligt til at bidrage til at bringe Danmark ud af den økonomiske krise. Ingen kan læne sig tilbage, før økonomien igen er rettet op, og der er skabt arbejde til de arbejdsløse.

Derfor glæder det mig, at 2012 står i forhandlingernes tegn. I den rigtige fagbevægelse er vi klar til at tage ansvaret på os ved overenskomstforhandlingerne, de kommende beskæftigelsesreformer, trepartsdrøftelserne, i arbejdet med en retfærdig skattereform og hvilke aftaler, der ellers skal indgås mellem politikerne og danskerne.

Den danske model 
Det er netop noget af det, vi tidligere har haft stor succes med i Danmark: Det brede samarbejde på tværs af og ud af Christiansborg. Noget, der er så unikt og rodfæstet i Danmark, at vi tillader os at kalde det Den Danske Model.

I disse dage sidder forhandlerne samlet om bordet for at aftale løn- og arbejdsvilkår for tusinder privatansatte, der skal have fornyet deres overenskomster. Det aftalesystem er imidlertid ikke noget, der giver sig selv.

Det bliver til under rammerne af den danske model, som indebærer, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne i fællesskab har et endog meget stort ansvar for ikke kun udviklingen af det danske arbejdsmarked, men også for den generelle samfundsudvikling. Udviklingen af arbejdsmarkedet kan ikke tilrettelægges isoleret fra det øvrige samfund, og de politiske rammevilkår er derfor væsentlige for den regulering, der aftales mellem fagbevægelse og arbejdsgivere.

Den danske udfordring
I de senere år har der været en tendens til, at samfundsudviklingen - og også rammerne for arbejdsmarkedet - er blevet tilrettelagt uden om lønmodtagerne. Beskæftigelsesindsatsen er blevet vendt op og ned, uden at parterne har været med, og en af de væsentligste styrker ved et konkurrencedygtigt arbejdsmarked - den såkaldte flexicurity - er gradvist blevet udhulet.

Det er en dybt beklagelig udvikling, der bør bekymre enhver med interesse i det danske samfund - uanset hvilken politisk observans man har. Inddragelsen af parterne har været en bærende faktor i udviklingen af det danske arbejdsmarked gennem årtier, og det er ikke kun fagbevægelsen, der kan se nytteværdien i den danske model. Også arbejdsgiverne har fordel af og interesse i det stærke samarbejde, der følger af regulering gennem aftaler.

Men vores og arbejdsgivernes muligheder for at aftale os frem afhænger selvsagt af, at politikerne har respekt for, at vi selv tager ansvaret for forholdene på arbejdsmarkedet, og at de ser os som attraktive aftalepartnere, når der gennem forhandlinger skal tages ansvar for samfundets udvikling.

Den europæiske udfordring
Men den danske model er også under hårdt pres internationalt. EU-Kommissionen præsenterede i november sidste år en række forslag til reduktion af administrative byrder for små og mellemstore virksomheder. Jeg er naturligvis enig i, at unødigt bureaukrati skal reduceres, og jeg er positiv over for at lette de administrative byrder for små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i det private arbejdsmarked i Danmark.

Men de overvejelser, Kommissionen har fremlagt om regelforenkling i form af lempelser eller undtagelser på hele 13 områder, er fuldstændig uacceptable og et fundamentalt angreb på de arbejdstagerrettigheder, vi har kæmpet for i årtier. Det er ikke en administrativ byrde at sikre, at ens medarbejdere ikke arbejder med kræftfremkaldende stoffer. Det er ikke en administrativ byrde at forebygge arbejdsulykker og nedslidning.

I fagbevægelsen går vi jo ikke ind for fx arbejdspladsvurderinger for at gøre det svært at drive virksomhed i Danmark. Vi gør det, fordi vi insisterer på ordnede forhold på arbejdspladserne. Arbejdsmiljø og arbejdstagerbeskyttelse må aldrig betragtes som en administrativ byrde, og de danske arbejdsgivere kan også se en gevinst ved det forebyggende arbejde. Så sent som i 2010 indgik vi en trepartsaftale med den daværende regering og arbejdsgiverne om at styrke arbejdsmiljøindsatsen over for muskel- og skeletbesvær. Af den aftale fremgår det tydeligt, at arbejdspladsvurderinger er et af de væsentligste redskaber i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Det er tydeligt at se, at disse forslag til deregulering er groet i de borgerlige europæiske regeringers have, men vi må insistere på, at Europa ikke konkurrerer i et kapløb mod bunden, når det gælder arbejdsmiljø. Forhåbentlig vil det danske formandskab luge ud i de uacceptable forslag, så vi sikrer et sundt og sikkert arbejdsliv.

Der er en fremtid for den danske model
I fagbevægelsen er det vores vurdering, at vi bedst forfølger målet om fuld beskæftigelse, ordentlige arbejdsforhold og anstændige lønvilkår ved at styrke den danske model. Og selv om det er forbundet med udfordringer, så er jeg grundlæggende optimistisk.

Så længe fagbevægelse, arbejdsgivere og politikere bakker helhjertet op om den danske model, så er jeg overbevist om, at vi også kan tackle de udfordringer, som modellen står over for i fremtiden.

debat@altinget.dk