Ung radikal profil bliver næstformand i Region Hovedstaden

Thomas Rohden starter som næstformand i Region Hovedstaden efter nytår og bliver dermed en del af formandsskabet sammen med Lars Gaardhøj og Christoffer Buster Reinhardt.

Thomas Rohden (R) overtager posten som næstformand i Region Hovedstaden.

Det oplyser han i et opslag på Facebook

"Jeg glæder mig rigtig meget til at kaste mig endnu mere ind i arbejdet med at udvikle vores sundhedsvæsen i denne udfordrende, men også spændende tid," skriver han. 

Samtidig bliver Rohden leder for den radikale gruppe i regionsrådet. 

"Jeg vil gerne takken den radikale gruppe i regionen, for at vise mig den store tillid det er, at skulle stå i spidsen for vores parti i Hovedstaden," skriver han. 

Rohden starter som næstformand i Region Hovedstaden på den anden side af nytår.

Han bliver dermed en del af formandsskabet i regionen sammen med Lars Gaardhøj og Christoffer Buster Reinhardt.

Forrige artikel Cepos' tidligere direktør stifter ny virksomhed Cepos' tidligere direktør stifter ny virksomhed Næste artikel ISS Danmark henter landechef fra egne rækker ISS Danmark henter landechef fra egne rækker