Tag udgangspunkt i den enkelte borger – ikke i procesregler
DEBAT: Unødige regler skal fjernes i beskæftigelsesindsatsen, så der bliver et større råderum til en effektiv indsats for de ledige, skriver Jacob Bundsgaard, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
Af Jacob Bundsgaard
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg
Ringsted Kommunes ungeenhed samler medarbejdere fra både jobcenter, socialforvaltning, ungdommens uddannelsesvejledning, børne- og ungeforvaltningen samt borgerservice. Formålet er at sikre en sammenhængende indsats for de udsatte unge, så de kan påbegynde og gennemføre en uddannelse.
Flere kommuner har taget modellen til sig, og den møder stor ros fra blandt andre beskæftigelsesministeren.
Eksemplet her viser styrken ved, at beskæftigelsesindsatsen ligger i kommunerne. Vores styrke er netop muligheden for at sætte borgeren i centrum og sammensætte en indsats på tværs af politik- og fagområder. Det er vi de eneste, der kan gøre.
Det paradoksale er dog, at selvom alle fremhæver netop denne ungeenhed som en rigtig god løsning på at sikre den tværgående indsats, så er den ikke lovlig.
Nedbryd silotænkning
I loven om styringen af beskæftigelsesindsatsen står der nemlig, at kommunernes jobcentre skal have beskæftigelse som eneste opgave. Ringsted skulle søge om dispensation til at fravige reglerne for at gøre det, som alle er enige om, er det rigtige at gøre. Det er tungt og en barriere for, at kommunerne etablerer de mest hensigtsmæssige organisatoriske rammer for indsatsen.
Det glæder derfor KL, at beskæftigelsesministeren mener, at der er behov for at nedbryde silotænkningen i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Men det kræver, at ministeren ophæver de eksisterende regler om at adskille beskæftigelsesindsatsen fra den sociale indsats..
KL har fra starten og senest i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen opfordret til at ophæve de helt udsædvanligt detaljerede regler om, hvilke opgaver der skal håndteres i et jobcenter.
Ministeren forsøger i førtidspensionsreformen at afbøde de værste skadevirkninger af loven ved at indføre rehabiliteringsteams. Det er paradoksalt, at unødigt firkantede regler om, hvordan kommunernes forvaltning skal indrettes, søges løst ved at indføre nye regler om, hvordan kommunale forvaltninger skal samarbejde.
Vi er enige i, at rehabiliteringsteams skal sikre en helhedsorienteret indsats, men ministeren burde først og fremmest ophæve de regler, der hindrer en helhedsorienteret indsats.
Færre komplicerede procesregler
Så sent som i denne uge kom ministeren og Arbejdsmarkedsstyrelsen med anbefalinger til endnu flere regler på reglerne, særligt i forhold til de svageste kontanthjælpsmodtagere. Her mener ministeren, at kommunernes jobcentre og socialforvaltninger skal være meget bedre til at koordinere indsatsen.
Vi har alle en vigtig opgave i at sikre, at de svage ikke glemmes. Men svaret er ikke flere komplicerede procesregler, tidsfrister med videre.
Svaret er det modsatte.
For at få større fokus på de borgere, der har mest brug for det, skal unødige regler fjernes i beskæftigelsesindsatsen, så der bliver et større råderum til at iværksætte en effektiv indsats for de ledige, som netop har brug for en intensiv individuel indsats.
Hvis ministeren vil skabe kommunalpolitisk ejerskab til opgaven, gøres det ikke ved detaljerede regler om processer og organisering, men ved tillid, hensigtsmæssige rammer og incitamenter.
Borgeren skal i centrum, og det må være op til den enkelte kommune at sikre en bred indsats uanset forvaltning - med udgangspunkt i den enkelte borger og ikke procesregler.
3F: Er danskerne OK?
