Støttepartier presser på for højere dagpengesats før finanslovsforhandlinger

Det har stået højt på ønskelisten i fagbevægelsen og blandt regeringens støttepartier lige siden, at Socialdemokratiet satte sig til rette i regeringskontorerne, og nu skal det så være.

Udhulingen af dagpengene skal stoppes på den kommende finanslov – eller endnu bedre i forbindelse med statsminister Mette Frederiksens (S) bebudede reformforhandlinger dette efterår.

Sådan lyder det nu fra støttepartierne Enhedslisten og SF.

”Dagpengesystemet er fundamentet for vores arbejdsmarked, men er blevet udhulet år for år. I Enhedslisten frygter vi, at det er ved at være 11. time, hvis ikke der bliver handlet hurtigt. Så der skal ske noget nu,” siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL).

”Vi har strakt elastikken så langt, at vi på et tidspunkt risikerer, at den springer. Og vi nærmer os snart det punkt. Derfor er det vigtigt, at vi får gjort noget ved det nu. Både for de enkelte familier, men også for det fleksible arbejdsmarked og virksomhederne,” supplerer SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.  

Meldingen fra de to støttepartier kommer i forlængelse af, at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) tidligere på ugen placerede dagpengespørgsmålet øverst på listen over ønsker til den politiske efterårssæson og næste finanslov.

”Mens lønnen stiger løbende, så følger dagpengene ikke med. Det betyder, at mange lønmodtagere vil miste over halvdelen af deres indtægt, hvis man er så uheldig, at lønnen skiftes ud med dagpenge. Hvis vi vil bevare trygheden for lønmodtagerne og et dynamisk arbejdsmarked, skal der rettes op på det nu,” skriver formand Lizette Risgaard på organisationens hjemmeside.

Meget på spil

Det tegner dermed til at blive det tredje efterår i træk, hvor støttepartierne fremsætter krav om at standse udhulingen af dagpengene.

Partierne henviser til stigningen i antallet af kollektive og private lønforsikringer og til beregninger fra blandt andet FH, der viser, at dagpengenes kompensationsgrad for almindelige lønmodtagere er faldet mærkbart i de seneste 20 år.

Konsekvenserne er ifølge både fagforbund og økonomer, at udviklingen risikerer at underminere det danske flexicurity-system, fordi lønmodtagere med tiden vil kræve større tryghed i ansættelsen og længere opsigelsesvarsler.

”Dagpengene er på en måde olien, som smører maskinen i den danske model. Derfor har udhulingen også langt større konsekvenser, end det nogle gange får lov at fylde. Der står langt mere alvorlige ting på spil end alene spørgsmålet om, hvorvidt folk kan leve af deres dagpenge,” siger SF’s Karsten Hønge.

Minister savner finansiering

Det er ikke lykkedes for Altinget at få et interview med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), men allerede tilbage i 2019 afviste ministeren at hæve dagpengesatsen med henvisning til manglende politisk vilje og finansieringsspørgsmålet.

Det gentager ministeren i søndagens udgave af Politiken, hvor han også understreger, at Socialdemokratiet ikke er gået til valg på at hæve dagpengene.

”Vi er meget villige til at diskutere det, men savner også gode forslag til, hvorfra man så kan prioritere pengene til det. Vi udelukker ikke, at vi kommer til at se på kompensationsgraden. Men det er klart, at i sagens natur, hvor der er en pandemi, der har fyldt det meste i over et år ud af de to år, vi har siddet i regering, så er det en af de ting, vi ikke er nået til endnu,” siger Peter Hummelgaard til avisen.

Hos Radikale var linjen ved sidste års forhandlinger, at partiet heller ikke prioriterer dagpenge på finansloven, så længe at tilslutningen til systemet og a-kasserne fortsat er høj.

Og det er fortsat partiets holdning.

Det på trods af at beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R) deler bekymringen for de mulige konsekvenser og derfor heller ikke vil afvise, at Radikale på et tidspunkt vil være klar til at stoppe udhulingen.  

”Vi holder løbende øje med dagpengene, men vi har en rigtig høj organiseringsgrad i Danmark, og derfor er det heller ikke aktuelt for os at prioritere dagpenge højest for nuværende,” siger hun.

De 90 mandater

Med de tilbageholdende meldinger fra både regeringen og Radikale er spørgsmålet så, hvad der taler for, at SF og Enhedslisten lykkes med presset denne gang.

”Det har altid været vigtigt for os, og det vil det også være i de kommende forhandlinger. Men jeg vil ikke så meget ind i, hvilken prioritering vores krav har. Alt jeg kan sige er, at det er vigtigt for os i SF,” siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.

Kan du se en finanslovsaftale med jer uden markante forbedringer på dagpengeområdet?

”Det vil jeg ikke lægge mig fast på allerede nu. Det har det med at ødelægge forhandlingsklimaet, hvis et parti møder op med den indstilling, at man skal have noget bestemt. Det er ikke vores erfaring, at det er en god strategi, så jeg kan ikke sige det på en anden måde end, at det er vigtigt for os.”

Samme toner lyder fra Enhedslisten.

”Udfordringen bliver at finde de 90 mandater, og indtil videre har regeringen ikke rørt meget på sig. Der er ingen tvivl om, at der kommer et øget pres fra os, men jeg vil ikke allerede nu begynde at gisne om, hvad vi kan være med til,” siger politisk ordfører Mai Villadsen.

En mulighed for støttepartierne for at nærme sig de 90 mandater kunne måske være en alliance med Dansk Folkeparti.

Direkte adspurgt i afslutningsdebatten før sommerferien erklærede partiformand Kristian Thulesen Dahl sig parat til at stoppe udhulingen af dagpengene.

”Vi går gerne ind i de diskussioner. Det er ikke kun i lønmodtagernes, men også arbejdsgivernes interesse at vi har et dagpengesystem, som opfattes som et godt og attraktivt system for de mange,” lød det fra Thulesen Dahl i juni.

Foruden dagpengene peger FH-formand Lizette Risgaard også på fremtidssikring af velfærden og uddannelse og opkvalificering som de mest presserende emner i efteråret.

arp@altinget.dk