Støjberg om jobforløb: Vi skal være fair mod flygtninge

Inger Støjberg (V) i Folketingssalen til spørgetid onsdag 25. maj.

SPØRGETID: Christian Langballe (DF) kritiserede til spørgetiden regeringens nye aftale om elevløn til flygtninge. Man skal være fair over for flygtninge, lød meldingen fra Inger Støjberg (V).

Der var spørgetid i Folketingssalen onsdag, hvor Dansk Folkepartis Christian Langballe spurgte ind til trepartsaftalen. 

Aftalen indebærer, at flygtninge kan komme i job i en toårig periode til elevløn på mellem 50 og 120 kroner i timen, den såkaldte IGU-ordning.

“Hvad er begrundelsen for, at regeringen er indgået i en trepartsaftale, hvor flygtninge nu skal sendes i elevjobs med en løn på ned til 49,50 kroner i timen og efter to år på denne ordning kan få dagpenge,” spurgte Christian Langballe.

Her svarede udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg (V), at hun gerne så flere flygtninge komme i job.

“Hvis vi kræver, at man forsørger sig selv, så skal vi selvfølgelig være fair og give mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet,” svarede Inger Støjberg.

Se uddrag af debatten ovenfor.

Forrige artikel 3F i alarmberedskab: Krifa-overenskomst er national løndumping 3F i alarmberedskab: Krifa-overenskomst er national løndumping Næste artikel Venstrefløjen kritiserer S for at svigte kamp mod social dumping Venstrefløjen kritiserer S for at svigte kamp mod social dumping