Socialdemokratiets sekretariatsleder i Europa-Parlamentet stopper

Sekretariatslederen for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, Maj Jensen Christensen, stopper til til efteråret og vender hjem til Danmark.

Maj Jensen Christensen, der er sekretariatsleder for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, stopper ved udgangen af oktober. Hun rykker med familien hjem til Danmark, og venter indtil efter sommerferien med at kigge efter nye muligheder.

Det bekræfter hun over for Altinget. 

Maj Jensen Christensen har været sekretariatsleder siden december 2019. Hun er uddannet cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra CBS og har tidligere været generalsekretær for Unge Europæiske Socialister, næstformand og senere forbundssekretær i DSU samt student i Socialdemokratiet. 

Stillingen som ny sekretariatsleder skal besættes fra 1. oktober 2024. Sekretariatslederen skal fungere som "bindeled mellem politikerne, medarbejderne, Socialdemokratiet i Danmark og S&D Gruppen i Europa-Parlamentet", lyder det i opslaget.

{{toplink}}

 

Forrige artikel Dansk Psykolog Forenings forperson opnår genvalg uden modkandidater Dansk Psykolog Forenings forperson opnår genvalg uden modkandidater Næste artikel Mindeord om musiker, producer og tv-radiovært Peter Abrahamsen (82)