Radikal leder: Hold op med at dyrke mistilliden til Europa, Mette Frederiksen

Godt et halvt år efter, at hun ved kampvalg og under dramatiske omstændigheder overtog topposten i sit parti efter Morten Østergaard, dukker Sofie Carsten Nielsen op til interview efter endnu en lang nats forhandlinger om genåbning af Danmark.

Det Radikale Venstres politiske leder siden oktober har næppe fået sovet mere end et par timer, men hun erklærer sig lykkelig for at få lov til at tale om Europa for en gangs skyld. For det gør vi alt for lidt, siger hun. Og det er efter hendes opfattelse næsten et endnu større problem, end det plejer at være.

”Det er paradoksalt. Rigtig mange af de ting, som optager folk mest i Danmark – corona, klima, flygtninge og vores økonomiske udfordringer – de løses jo bedst grænseoverskridende. Men vi taler enormt lidt om Europas rolle. Vi taler næsten ikke om det i dansk politik i øjeblikket,” siger hun.

Hun synes også, at tonen er alt for nedladende, når politikerne endelig taler om det europæiske samarbejde. Og hun placerer en stor del af ansvaret for den tone hos regeringens leder.

Her et par dage før Europadagen 9. maj, den første for Sofie Carsten Nielsen som partileder, retter hun en kritik mod Mette Frederiksens europapolitiske linje.

”Jeg er frustreret over, at det i Danmark stadig er polarisering og splittelse, der præger debatten om EU. Og jeg synes ikke, at statsministeren tager nogen anledninger til at bryde ud af det. Nok nærmere tværtimod,” siger hun.

En usædvanlig EU-begejstret partileder

Skulle nogen have glemt, at europapolitikken mere end noget andet er den nye radikale leders hjertebarn, så skal man nok blive mindet om det i en fart. Danmark må ikke ”hænge på bagsmækken” i EU, som hun formulerer det.

Uddannet fra Europakollegiet i Brugge, tidligere ansat i Europa-Parlamentet, radikal spidskandidat til samme parlament i 2009 og siden europaordfører for sit parti i Folketinget… det europæiske samarbejde fylder usædvanlig meget, selv for en politiker fra Danmarks mest EU-begejstrede parti.

Hendes baggrund minder faktisk en del om det forløb, der formede den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt, i hvis regering Sofie Carsten Nielsen engang var minister for uddannelse og forskning.

Selv om det kun er seks år siden, så er det en markant anderledes virkelighed og en ganske anden slags socialdemokratisk statsminister, som hun forholder sig til nu.

Er det gak, når Danmark får milliarder i EU-støtte?

Den radikale leder har ikke glemt, hvordan Mette Frederiksen ved begyndelsen af forhandlinger om EU’s finansielle ramme kaldte det europæiske budget for ’gak’, fordi unionen ’jonglerer’ med europæernes skattekroner på en ’ublu’ måde.

De formuleringer i et interview med Jyllands-Posten i oktober 2019 definerede en grundtone i regeringens europapolitik, som er fortsat indtil i dag, mener Sofie Carsten Nielsen.

”Jeg er ærgerlig over, at statsministeren ikke gør en indsats for at bryde op i det,” siger hun.

”Man kan ikke kalde et EU-budget lavet af alle de europæiske lande for ’gak’. Det er at nedgøre hele det fællesskab og samarbejde, som er fuldstændig afgørende ikke bare for dansk økonomi, men også for de mål, vi har sat os i Danmark.”

Hun hæver stemmen og trækker ordet ud: F-U-L-D-S-T-Æ-N-D-I-G afgørende.

”Der dyrker man jo fornemmelsen af, at EU bare smider om sig med pengene. Måske endda til nogle andre end os selv! Sydeuropæerne, østeuropæerne… der er sådan nogle insinuationer om, at det i hvert ikke er noget, vi selv får noget ud af,” siger Carsten Nielsen.

”Realiteten er, at det er lige nu, vi sidder og høster frugten af det EU-budget, der blev vedtaget. Vi trækker milliarderne ind til investeringer i grøn omstilling i Danmark, til digitalisering og hvad vi nu ellers har forhandlet hjem,” siger hun.

Hvis man dyrker mistilliden, så vokser den

Sofie Carsten Nielsen synes, at statsministeren hellere skulle tale lidt mere om, at Danmark netop har afleveret en corona-genopretningsplan, som giver adgang til over 11 milliarder kroner i EU-støtte til det danske samfund og erhvervsliv.

For selv om danskerne i de fleste meningsmålinger siden Brexit har vist sig som meget positive over for EU-medlemskabet, så er det ikke sikkert, at det holder på længere sigt.

”Danskerne er superkloge og kan godt se, at vi er et lille land, der har behov for at være en del af EU. Hvorfor skal modpolen så dyrkes? Hvis man kun dyrker mistilliden til, at andre end os selv i toppen af dansk politik kan træffe beslutninger, så ligger der hele tiden en skepsis nedenunder. Jeg er bekymret for, at den mistro meget hurtigt vil kunne dyrkes op, hvis EU vil beslutte noget mere,” siger hun:

”Jeg er bekymret for, at der alligevel bliver ved med at være en mistillid, som vil gøre det svært at lave de nødvendige forandringer og forbedringer i Europa, der også betyder, at vi faktisk er nødt til at være mere fælles om nogle beslutninger. Det kunne være på sundhedsområdet, vaccineområdet.”

Behov for en ny dansk europadebat

Næsten to år efter, at Mette Frederiksen dannede sin regering, synes de radikales nye leder, at regeringen har gjort alt for lidt for at indlede arbejdet på en ny aftale om Danmarks europapolitik.

”Vi har behov for at sætte noget langt lys på,” som hun siger: ”Hvad er det, vi vil med Danmark i Europa? Og hvad vil Danmark med Europa?”.

Sofie Carsten Nielsen synes også, at der mangler en bredere debat om EU i den danske befolkning.

”Vi skal holde op med at dyrke splittelsen. I europadebatten har vi brug for en samtale. Jeg er ret overbevist om, at mange mennesker gerne vil være med i den. De er bare ikke inviteret,” siger hun.

Radikale Venstre har derfor besluttet at oprette deres egen ”europasamling” – et repræsentativt sammensat borgerpanel, som skal debattere EU og give input til partiet.

”Det skal starte et andet sted end med debatter i europaudvalget eller på Christiansborg. Det skal starte med at engagere flere mennesker,” siger hun.

Hvad så, hvis dit panel vender tilbage med nogle mere EU-skeptiske holdninger end dine? Vil du så lave om på jeres europapolitik?

”Jeg tror ikke, jeg kommer til at ændre mit engagement i Europa. Men jeg er sikker på, at jeg kan blive klogere på, hvor mit fokus skal ligge, hvad der er det vigtige for folk, og forhåbentlig da også på hvordan, vi løser de fælles problemer. Måske er det ikke med en traktatrevision eller et nyt direktiv – måske er det sammen på nogle andre måder.”

Mere europæisk styring af sundhedspolitikken

Regeringen er skeptisk over for at give EU mere centraliseret magt på nye områder. Det kunne være på for eksempel socialpolitik eller sundhed, hvor andre medlemslande er meget interesserede i flere fælles regler. Hvad siger du til for eksempel mere fælles sundhedspolitik i EU?

”Vi kan næsten ingenting, hvis ikke vi er sammen om det. Det tror jeg, at flere har opdaget. Det betyder ikke, at vi nu skal have en fælles sundhedspolitik med overnational beslutningskompetence på alle områder. Det betyder, at der er nogle områder, hvor det er helt oplagt, at vi arbejder mere sammen.”

”Vacciner er det helt ultimative lige nu. Men der er også mange andre områder, som for eksempel sjældne sygdomme og specialiseringer, hvor vi kunne arbejde mere sammen. Der er en lidt provinsiel tænkning på sundhedsområdet: Vi konkurrerer nærmest med hinanden om hvem, der er bedst til kræftbehandling eller andet. Hvorfor gør vi ikke Europa til den dygtigste region i verden?”

Så Danmark bør være åben over for at give EU mere magt på sundhedsområdet?

”Ja. For os er det ikke sådan, at hvis vi giver EU mere magt, så afgiver vi selv noget. Sådan fungerer suverænitet jo ikke. Hvis det at dele suverænitet betyder, at man selv kan blive stærkere, så er det godt. Vi må forholde os til det konkrete.”

Frygten for socialt EU er ”navlepillende”

I denne uge foregår der et socialt EU-topmøde i Portugal. Danmark er ofte bekymret over EU-forslag på det sociale område – ikke mindst når der bliver talt om løn. Hvad siger du til europæisk mindsteløn?

”Både arbejdsmarkedets parter, regeringen og andre politiske partier kigger meget lidt på, hvad fordelene er ved at højne niveauerne helt generelt. Jeg siger ikke, at det bare skal være carte blanche. Men vi er absolut de mest åbne over for det her. Vi har ikke nogen hellige køer på det her område,” siger Sofie Carsten Nielsen vel vidende, at det er et meget ensomt standpunkt på Christiansborg.

Både arbejdsmarkedsparterne og Folketinget over en bred kam frygter, at enhver form for EU-lovgivning om minimumsløn vil underminere den danske arbejdsmarkedsmodel.

”Vi står faktisk ret alene her i de radikale ved ikke bare at slå syv kors for os med det samme. Det kunne man jo ellers godt tænke med sådan et socialliberalt og økonomisk parti som vores. Men helt ærligt: hvad er problemet med, at andre også får en mindsteløn? Jeg er også en forsvarer af den danske model, men jeg synes, det bliver ekstremt defensivt.”

”Lad os da se, hvad der kan komme ud af det. Arbejdskraftens frie bevægelighed har givet os helt enormt meget på tværs af europæiske lande. Men den kan kun holde stand, hvis der følger noget med, så der er en balance i det,” siger den radikale leder:

”Det kan ikke bare være virksomhedernes frie marked, det er også borgernes og arbejdstagernes. Og det burde jo meget langt hen ad vejen være en mærkesag for socialdemokraterne. Men det er det godt nok ikke! Der bliver det meget nationalt og navlepillende.”

 

Du kan høre hele Thomas Lauritzens samtale med Sofie Carsten Nielsen, når Altingets europæiske podcast udkommer med en særudgave på tirsdag.

thomas.lauritzen@altinget.dk