Rådmænd og borgmester: Uddannelserne skal klæde de unge bedre på til arbejdsmarkedet

Af Anders Winnerskjold (S), Christoffer Lilleholt (V) m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen

Som politisk ansvarlige i de fire største uddannelsesbyer i Danmark er det hvert år en glæde, når vi kan se de mange nyuddannede komme ud med den uddannelse, som de har slidt så hårdt for.

Selv om beskæftigelsen for højtuddannede er blevet bedre, så er der alligevel for mange, der kommer til at tage et ophold i ledighedssystemet.

Det gør vi fra uddannelsesstederne og jobcentrene en aktiv indsats for at forebygge gennem en indsats målrettet den enkelte studerende. Men vores erfaring har også været, at der er ”indbyggede systemfejl”, som fører til unødvendig ledighed. Så der har i flere år været behov for et serviceeftersyn af måden vi uddanner de unge på.

Derfor har vi stort set kun ros til overs for det arbejde, der er lavet i reformkommissionen og anbefalingerne i forhold til universitetsstuderende, der blev offentliggjort i deres første rapport ”Nye reformveje 1”. Ikke alene er man fra kommissionen side gået fordomsfrit til værks. Man har i allerhøjeste grad lyttet til aktørerne på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervssektoren.

Tættere kobling til erhvervslivets behov

Vi vil derfor gerne kvittere for det samarbejde, som vi har haft med kommissionen, hvor vi fra landets fire største byer - 4-byerne; København, Odense, Aarhus og Aalborg sammen med Tænketanken MandagMorgen bidrog med et større indspil til kommissionen i 2021. Ét af 4-byernes indspil var, at de studerende har behov for erhvervserfaring og erhvervstilknytning allerede under studiet.

Det har kommissionen taget til sig, og det er derfor rigtig set, når de går ud og peger på muligheden for at ændre på kandidatuddannelserne ved eksempelvis at lave erhvervskandidatuddannelser. Det vil gøre det muligt som bachelor at blive ansat i en virksomhed og færdiggøre uddannelsen sideløbende med jobbet.

Gevinsten er her, at vi får koblet uddannelserne tættere på erhvervslivets behov og gjort uddannelserne mere virkelighedsnære. Men, det er ikke nogen snuptagsløsning. Det vil stille store krav til uddannelserne om fra dag et i de unges studier at arbejde med de unges opfattelse af deres egne kompetencer set i forhold til erhvervslivets ønsker. 

Vi oplever i kommunerne desværre, at mange nyuddannede selv efter en færdiggjort kandidatuddannelse ikke kan sætte ord på, hvorfor en arbejdsgiver skal ansætte dem. Bliver den problematik ikke blot større, hvis de unge allerede på bacheloren skal kunne sætte ord på deres kompetencer? Samtidig er der i dag på det danske arbejdsmarked ikke tradition for at ansætte bachelorer. Der skal derfor være et tæt samspil med erhvervslivet og det offentlige om at være parat til at åbne dørene for uddannelsen af erhvervskandidaterne.

På et andet punkt løser udspillet fra kommissionen desværre ikke én af Fremdriftsreformens konsekvenser; at stort set alle universitetsdimittender bliver færdige med uddannelse lige op til sommerferien, hvor arbejdsmarkedet står stille og lukker ned til ferien.

Selvom vi ser knaster i kommissionens udspil, så er der overordnet set gode takter med anbefalingerne, og vi ser derfor frem til at fortsætte den gode dialog om, hvordan vi udmønter de mange forslag i praksis til gavn for vores studerende og i sidste ende os alle.

{{toplink}}

debat@altinget.dk