Private uddannelsesudbydere: Ny AMU-model må ikke afhænge af beskæftigelsestallet

Betingelsen for at en skammel kan stå, er at den har mindst tre ben. Det har jo netop ”den danske model”, men det ene ben, AMU-benet, er nødlidende.

Corona og den lave ledighed har betydet, at det er ganske vanskeligt for skolerne, det vil sige AMU-centrene, EUC-centre godkendt til AMU og de godkendte private AMU-udbydere, at få økonomien i AMU-kurserne til at hænge sammen, således at der kan udbydes det nødvendige brede udvalg af AMU-kurser.

Hvis AMU-benet under den skammel, vi kalder den danske model, brækker sammen, vælter skamlen.

Kompensationen er forsvundet og kursisterne udebliver

Så mangler den danske model den løftestang, som bidrager til at sikre, at virksomhedernes medarbejdere har de rette kompetencer, og som bidrager til at sikre, at personer, som har mistet deres arbejde, kan erhverve nye kvalifikationer, der hjælper dem ind i nye job.

På baggrund af årene med corona, den høje beskæftigelse og mange virksomheders mangel på arbejdskraft, er situationen for AMU-skolerne, at der i her i 2022 er betydeligt mindre undervisningsaktivitet, end der var i 2019 før corona, og før arbejdskraftmanglen for alvor havde bidt sig rigtigt fast.

Fra starten af coronanedlukningerne og til og med 2021 har alle AMU-skolerne kunne få økonomisk coronakompensation for den manglende undervisningsaktivitet, svarende til den undervisningsaktivitet, den enkelte skole havde i 2019. Det har betydet, at skolerne økonomisk har klaret sig igennem nedlukningerne i coronatiden, i høj grad uden at opsige de mange velkvalificerede undervisere.

Fra 1. januar i år er den økonomiske coronakompensation væk, og skolerne har derfra skulle stå på egne ben. Skolernes indtægter afhænger nu igen af antallet af kursister på AMU-kurser. En del AMU-skoler kom derfor fra december 2021 med meget få elever, men med fuld økonomisk coronakompensation ind i januar 2022 stadigt med meget få elever. Men nu står de helt uden økonomisk kompensation.

I ”almindelige tider” vil det være meget vanskeligt for en AMU-skole at gå fra næsten ingen kursister i december til fulde undervisningshold i januar. Set fra AMU-skolernes side er det dog slet ikke ”almindelige tider” – det er tider med meget lav ledighed og mangel på arbejdskraft.

Det betyder meget lille søgning til AMU-skolernes kurser for ledige, fordi der er meget få ledige og meget lille søgning til AMU-efteruddannelse for virksomhederne medarbejdere, fordi virksomhederne har svært ved at undvære medarbejderne i produktionen.

Ny AMU-model skal være uafhængig af beskæftigelsestal

En voldsom nedgang i AMU-undervisningen i 2022 set i forhold til situationen før corona i 2019 betyder en tilsvarende nedgang i AMU-skolernes indtægter, som kun i begrænset omfang ledsages af mindre udgifter.

Lønnen til underviserne er den samme, uanset om der sidder 8 eller 16 personer på et AMU-kursus, huslejen og afskrivningerne på udstyr er også de samme, men indtægterne er kun det halve. Det går jo ikke. Der skal derfor findes løsninger på, hvordan AMU kan fungere under skiftende vilkår.

{{toplink}}

AMU-skolernes problemer med kraftigt fald i antallet af kursister på AMU-kurser, når beskæftigelsen er meget høj, er ikke en ny problematik. Tilsvarende problemer var under udvikling lige før finanskrisen i 2008. Det var dengang, finansministeren sagde: ”Vi kan købe hele verden”.

Man kan sige, at AMU dengang blev ”reddet” af finanskrisen. Ledigheden steg, så der igen kom ledige kursister på AMU-kurserne, og manglen på arbejdskraft forsvandt, så virksomhederne igen kunne opretholde produktionen, selv om nogle medarbejdere deltog i AMU-kurser.

Skrot det gamle bevillingssystem

AMU har brug for, at der skabes et fundament, som kan få systemet til at fungere uanset beskæftigelsestallene. For beskæftigelsen går op og ned; ”sådan er det jo”. Det duer ikke, at der findes en løsning, som fungerer i den nuværende situation, men som vil være ubrugelig og alt for dyr, når beskæftigelsen igen falder, og AMU-aktiviteten igen stiger. Vi kan ikke ”købe hele verden”.

En ny AMU-model skal kunne fungere for alle AMU-udbydere, i et system hvor der arbejdes med lige vilkår for alle AMU-skoleformer, uanset om der er tale om offentlige AMU-centre, EUC-centre godkendt til AMU eller godkendte private AMU-udbydere.

Det duer ikke blot at vende tilbage til det gamle bevillingssystem, hvor antallet af AMU-kurser, den enkelte AMU-skole kunne sætte i gang, var begrænset til årets bevillinger. Et bevillingssystem hvor det ikke havde økonomisk betydning for AMU-skolen, hvor mange kursister der var på de enkelte hold, når bare holdene var i skolens kursuskatalog og blev gennemført – også med et meget lille antal kursister.

Et nyt bevillingssystem må fortsat indeholde stærke incitamenter for skolerne til at arbejde for at AMU-systemet bliver brugt. Primært gennem skolernes udadvendte arbejde kan det sikres, at flere får nye eller supplerende kompetencer, og at undervisningen på AMU-skolerne giver mest mulig uddannelse til flest mulige for pengene.

debat@altinget.dk