PFA: Samspilsproblemer må ikke mindske opsparingslysten

DEBAT: Danskerne får ikke nok ud af den opsparing til pension, de foretager sent i livet, og det er ikke fair. Derfor skal en kommende pensionsreform først og fremmest løse samspilsproblemerne, skriver PFA-direktør Allan Pollack.

Af Allan Polack
Administrerende direktør i PFA

Danskerne er et flittigt folkefærd, der arbejder mange timer og er gode til at spare op til deres pension. Derfor fortjener de også et stærkt pensionssystem, hvor man får noget ud af hver eneste opsparede krone. 

Vi bor i et land med et af verdens bedste pensionssystemer. Men selvom vi kalder det verdens bedste, så er der alligevel brug for en reform af systemet, hvis det også fremover skal kunne betale sig at spare op til pension, uanset hvem man er, og hvad man tjener. 

Derfor er det glædeligt, at regeringens 2025-plan er på trapperne. Og med den en reform af pensionssystemet. Det forlyder det i hvert fald. 

Hver en opsparet krone skal betale sig
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at det generelt godt kan betale sig at spare op til pension. Problemet i øjeblikket er, at den økonomiske incitamentsstruktur til opsparing svækkes af de såkaldte samspilsproblemer for den sidste del af opsparingen. 

Samspilsproblemerne opstår, da der blandt andet sker en modregning i offentlige ydelser alt efter størrelsen på den enkeltes pension. Den reelle beskatning kan derfor være på mere end 60 procent. I ekstreme tilfælde kan det risikere at løbe op i mere end 100 procent af den sidst opsparede krone. 

En af udfordringerne i samspilsproblematikken er omfanget af folkepensionens tillægsbeløb. 915.564 tusinde danskere får i dag et fuldt eller reduceret tillægsbeløb til folkepensionen. Det svarer til 85 procent af de nuværende pensionister. 

På den lange bane, når de arbejdsmarkedspensioner, som blev etableret for 25-30 år siden, har fået fuld effekt, må man vurdere, om omfanget af folkepensionens tillægsbeløb er det rigtige, om det er de rigtige grupper, der får det, eller om modellen skal være en anden.

Hvis det ikke kan betale sig at spare op til pension i de sidste år på arbejdsmarkedet, kan det betyde, at borgerne vælger at gå på pension tidligere. Og det vil have en negativ betydning for arbejdsudbuddet, stik imod regeringens ønske. 

Desuden risikerer vi, at tilliden og opbakningen til pensionssystemet, som jo er et af verdens bedste, ryger på den lange bane. 

Pensionsmidler skal ikke lukke huller i statsfinanserne
Men hvad er så løsningen? Løsningen er, at vi kan garantere borgerne, at det kan betale sig at spare hver en krone op. Og en løsning, der gør dette, vil både være til gavn for staten og borgerne. 

I løbet af sommeren har flere prøveballoner på politiske løsninger været sendt op. En af dem er fremrykning af indfasningen af den forhøjede pensionsalder. En anden er fremrykning af beskatningen af pensionsmidler. 

Lad mig for en god ordens skyld minde om, at de prøveballoner ikke er en løsning på det problem, en pensionsreform skulle løse, nemlig samspilsproblemerne. Tværtimod vil det kun være med til at skabe endnu mere usikkerhed i pensionssystemet. Det er der bestemt ikke behov for. 

Så mit råd er, at man skal se på de reelle løsninger, der styrker pensionssystemet, og ikke det modsatte. I hvert fald hvis vi har en ambition om at fastholde et af verdens stærkeste pensionssystemer.

Forrige artikel V: En velfungerende hverdag er muligt på kontanthjælp V: En velfungerende hverdag er muligt på kontanthjælp Næste artikel Ældre Sagen: De ældre er ikke en trussel mod de unge Ældre Sagen: De ældre er ikke en trussel mod de unge