Overblik: Her kan du fejre 1. maj digitalt

OVERBLIK: Fejringen af Arbejdernes Internationale Kampdag kommer ikke til at foregå på normal vis i år, da de store begivenheder er aflyst på grund af coronavirus. Til gengæld bliver dagen markeret med en række digitale arrangementer. Få overblikket her.

3F i Kastrup
3F i Kastrups 1. maj-arrangement kan følges digitalt. Talerne er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), MF Karsten Hønge (SF) og Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper. Der vil være musikalsk underholdning af Leif og Bente. 
Tid: 08.00-09.30 
Tilgå arrangementet her.

3F's hovedkontor
Fra hovedkontoret i København fejrer 3F – for 130. gang i træk – 1. maj. Det foregår via 3F’s facebookside. Der vil være flere digitale programpunkter, herunder en videohilsen fra forbundsformanden og fotokonkurrence, hvor man kan indsende dokumentation af sin 1. maj-fejring derhjemme. 
Tid: 09.30-11.15 
Tilgå arrangementet her.

Fælles 1. maj med SF
SF'erne og deres ungdomsorganisation, SFU, fejrer virtuel 1. maj, hvor både den forhenværende formand Villy Søvndal og den nuværende formand, Pia Olsen Dyhr, taler, og der vil være afstandsbingo og tegnekonkurrence.
Tid: 09.00-16.30
Tilgå arrangementet her
 
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fagbevægelsens Hovedorganisation markerer også 1. maj – og det kommer ligeledes til at foregå digitalt. Blandt talerne er statsminister Mette Frederiksen (S), Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, SF's formand, Pia Olsen Dyhr, og LO-formand Lizette Risgaard, og de musikalske indslag leveres af blandt andre Pernille Rosendahl, Allan Olsen og Magtens Korridorer. 
Tid: 10.00-11.30 
Tilgå arrangementet her.
 
Oxfam Ibis
Oxfam Ibis holder online 1. maj for international solidaritet. Talerne er udviklingsminister Rasmus Prehn (S), direktør for UNAIDS Winnie Byanyima og globaliseringsekspert Vandana Shiva. 
Tid: 14.00-15.00 
Tilgå arrangementet her.
 
Frit Forum
Frit Forum holder 1. maj på Zoom. Blandt talerne er Tommy Ahlers (V), der holder revsetale, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og MF Jens Joel (S). 
Tid: 14.00-16.00 
Tilgå arrangementet her.
 
Fagbevægelsens Ungdom
Fagbevægelsens Ungdom – elever, lærlinge og studerende – samles digitalt og synger fra Arbejdersangbogen på 1. maj. 
Tid: 16.00-16.30 
Tilgå arrangementet her.

De politiske partier
Partierne er hovedsageligt repræsenteret ved de politikere, der taler online ved en række af de andre 1. maj-arrangementer. En del politikere vil dog være aktive i løbet af dagen på sociale platforme med online skåltaler og livestreams på deres personlige sider.

,

Forrige artikel Dystre udsigter for 1. maj: Ledigheden kan tage stort spring opad Dystre udsigter for 1. maj: Ledigheden kan tage stort spring opad Næste artikel Frederiksen lover langsigtet plan for genåbning Frederiksen lover langsigtet plan for genåbning