Opvarmning til trepartsdrøftelser

DEBAT: Fagbevægelsens og arbejdsgiverne skal også påtage sig ansvaret for at skabe fleksible rammer på et arbejdsmarked i forandring. Det siger rådmand i Aarhus Kommune Hans Halvorsen (S) op til de kommende trepartsforhandlinger.

Af Hans Halvorsen
Beskæftigelsesrådmand, Aarhus Kommune








Vi nærmer os tiden for de bebudede trepartsforhandlinger mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen. Og der har fra alle sider været varmet godt op med udspil og udtalelser.
I kommunerne følger vi naturligvis nøje med i, hvad der bliver spillet ud med, og hvad der bliver sagt op til forhandlingerne.

Beskæftigelse, vækst og den offentlige økonomi hænger snævert sammen, og der er ingen tvivl om, at de tre parter har et stort ansvar for sammen at vise en vej ud af det beskæftigelsesmæssige og økonomiske dødvande, som vi befinder os i netop nu.

Det er derfor vigtigt, at regeringen kommer arbejdsmarkedets parter i møde, og det er vigtigt, at regeringen udviser den fornødne respekt for den danske model.

Men resultaterne afhænger i høj grad også af fagbevægelsens og arbejdsgivernes evne til at påtage sig ansvaret for at skabe fleksible rammer på et arbejdsmarked i forandring. Aktuelt er krisen høj ledighed. Men om få år kan situationen være vendt fuldstændig på hovedet, og vi vil stå i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft. Ikke mindst kvalificeret arbejdskraft.

Udfordringerne er således enorme, og det samme er ansvaret. Vi er ved at tabe en hel ungdomsårgang på gulvet, hvis ikke vi handler hurtigt, og derfor kan det heller ikke nytte, at arbejdsmarkedets parter spilder tiden med at diskutere, hvor jobcentrene skal ligge.

De ligger i kommunerne, og her ligger de godt. Og der er nu engang ikke meget fremdrift i at sætte hele systemet i bakgear.

Situationen er simpelthen for alvorlig til, at vi skal have den snak om og om igen. Jeg ser meget hellere, at vi diskuterer nye løsninger, nye samarbejdsformer og nye muligheder.

Det vil være langt mere frugtbart og fremadrettet at diskutere et tættere samarbejde mellem for eksempel a-kasserne og jobcentrene. Og der vil også være et klart perspektiv i at styrke a-kassernes rolle i forhold til i dag. Det vil være i a-kassernes umiddelbare interesse, og vi vil i kommunerne have en interesse i, at så mange som muligt med et medlemskab af en a-kasse forsikrer sig mod ledighed.

En ny rolle for a-kasserne kunne for eksempel være, at de overtager ansvaret for de forsikrede ledige i de første seks-ni måneder af ledighedsperioden. Gerne for min skyld, og lad os da endelig indlede en reel snak om det.

Jeg vil dog på forhånd advare imod, at a-kasserne kun får ansvaret for opgaven og ikke det økonomiske ansvar. Det må ikke blive sådan, at a-kasserne blot kan sende regningen videre til kommunerne. Det kan meget hurtigt blive et meget kostbart samarbejde.

I det hele taget vil det være rart med et fælles ejerskab til hele beskæftigelsessystemet. Det vil gøre det meget lettere at samarbejde om konkrete tiltag.

Jeg ser derfor også gerne, at de lokale og regionale beskæftigelsesråd kommer til at spille en mere aktiv rolle. For eksempel i forhold til at sætte relevante uddannelsesforløb i gang.

Om det er jobcentret, a-kassen, det regionale eller lokale beskæftigelsesråd eller en helt femte part, der står bag en uddannelsesindsats for unge ledige er jo i sagens natur ligegyldigt, så længe, at vi får unge i uddannelse.

Endelig er det vigtigt, at der helt konkret bliver sat fokus på, hvornår de ledige har genoptjent retten til dagpenge. I udspillet fra 6-byerne har vi peget på en tilbagevenden til et halvt års arbejde inden for de seneste tre år.

Desuden ser vi gerne, at de job, som vi tilbyder de ledige, uddannelsesaktiviteter og jobrotation tæller med i genoptjeningen.

I den aktuelle situation, som vi står i, risikerer vi en social massegrav, hvis ikke genoptjeningsretten justeres. Derudover vil det styrke a-kassernes rolle i beskæftigelsessystemet, så flere forhåbentligt vil melde sig ind.

Alt i alt er der rigeligt at tage fat på for regeringen og arbejdsmarkedets parter i de kommende forhandlinger. I kommunerne er vi åbne for nye løsninger og nye samarbejdsformer.

Forrige artikel Besk, barsk og udokumenteret Næste artikel Frit valg er vejen frem