OK-Fonden: Seniorer og fleksjobbere kan øge arbejdsudbuddet på ældreområdet

Til at begynde med skal der lyde et tak til Ældre Sagens administrerende direktør, Bjarne Hastrup, for at han i sit indlæg i Altingets temadebat skriver, at “organisering og rekruttering skal i fokus” på årets Ældretopmøde.

Det er et budskab, som OK-Fonden er helt enig i. Derfor byder vi op til dans og deler nogle af OK-Fondens erfaringer om, hvordan vi kan sikre et større arbejdsudbud på ældreområdet.

OK-Fonden har gennemført flere konkrete tiltag for at sikre dette, og med mange dygtige aktører på plejeområdet tror vi på, at der er gode erfaringer at hente. Vi opfordrer samtidig andre til, at dele deres perspektiver, så de kan viderebringes til regeringen og de politiske beslutningstagere i en højaktuel debat.

Fleksjobbere kan lette arbejdspresset

Først og fremmest har vi på OK-Fondens plejehjem i Odense, Gurli-Vibeke og Dyruphus, fået 36 fleksjobbere i arbejde. Det har skabt rum for mere kvalitetstid med beboerne, og alle bidrager til den fælles kerneopgave – og dermed til vores motto om, at “livet skal leves – hele livet”.

Vi vil meget gerne tage et socialt ansvar og hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Jobbene er alle varige ansættelser på mellem en og seks timer om ugen. De rummer praktiske opgaver som lettere køkkenarbejde, tøjvask, lettere rengøringsopgaver, pedelopgaver, administrative opgaver og aktiviteter med beboerne i samarbejde med plejepersonalet.

En anden udfordring, som alle landets plejehjem kender, er fysisk friske, men demente borgere. Borgere, der er dørsøgende og urolige. Denne gruppe kræver mange personaleressourcer, fordi det er nødvendigt at sikre, at beboerne bliver i trygge rammer på plejehjemmet.

Men på mange plejehjem mandsopdækkes disse beboere med mange mandetimer, hvilket både er omkostningstungt og trækker medarbejdere væk fra andre opgaver. I OK-Fonden har vi valgt at finde en faglig og forsvarlig løsning, der samtidig stort set eliminerer behovet for ekstra ressourcer til beboeren.

LÆS OGSÅ: Videnscenter for Demens: Sundhedsfaglig indsats er nøglen til værdighed i ældreplejen

Vi har valgt at arbejde med den såkaldte Marte Meo-metode. Det er en metode, der bruger videoteknologi til at analysere samspillet mellem mennesker. Her filmes helt almindelige situationer fra hverdagen, sådan at medarbejderne i samarbejde med beboeren og pårørende kan lære af de positive situationer, hvor samspillet fungerer.

For eksempel fandt vi frem til, at en af vores demente beboere var regnskabskyndig, da beboeren var på arbejdsmarkedet. Beboeren var nu meget urolig og dørsøgende. Men efter at have indrettet en “kontorarbejdsplads” til beboeren, udstyret kontoret med stempler, papirbakker og ternede blokke samt passende skriveredskaber, har vi nu en rolig engageret beboer, der løser sine opgaver på kontoret og har en god og tryg hverdag.

Nu har vi fast tilkoblet en Marte Meo-konsulent, som hver anden måned holder supervision for medarbejderne med særligt fokus på mennesker med demens.

Pensionister kan fortsat skabe værdi

På et af vores socialpsykiatriske tilbud i Horsens havde vi en række personer tilknyttet i forskellige skånejob. Problemet var bare, at disse medarbejdere nærmede sig den helt almindelige folkepensionsalder.

Det betød, at de ikke kunne være tilknyttet vores café og botilbud gennem diverse offentlige beskæftigelses- og støtteordninger, da disse ophører, når den ansatte passerer folkepensionsalderen.

Men da medarbejderne var en ressource og besad kompetencer, som vi kunne anvende aktivt på vores bosted, er de nu ansat som timelønnede medarbejdere i helt almindelige ordinære stillinger, selvom de er folkepensionister.

Sådan en beslutning er både med til at øge arbejdsudbuddet, men samtidig sikrer den også, at medarbejdere, der er dybt engagerede, kan trække sig tilbage som folkepensionister, men samtidig med mulighed for fortsat at indgå på arbejdsmarkedet i et begrænset omfang.

debat@altinget.dk