Nu kigger blikkenslagerne og elektrikerne også ind i fremtiden

Robotter, automatisering og augmented reality er alle steder disse år.

Og med gårsdagens rapport fra analysehuset Qvartz nu også i installationsbranchen.

Rapporten, der bærer titlen Installation 4.0, er bestilt af Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq og præsenteret i forbindelse med sidstnævnte organisations årsdag i Hangaren i Københavns Lufthavn.

Fortrøstningsfulde forbundsformænd
Hovedkonklusionen i analysen er, at de nye teknologier forventes at føre til store forandringer i installationsbranchen, og at virksomheder, producenter og kunder vil få nye roller i værdikæden.

Men i modsætning til andre aktuelle rapporter, som taler om automatisering af halve og hele brancher, begrænser Qvartz sig til den lettere fordøjelige konklusion, at fremtiden gemmer på en samlet produktivitetsvækst i sektoren på cirka fem procent.

Og det skaber jubel blandt organisationerne.

”Rapporten sammenligner elektrikernes situation med den autobranche, der skulle håndtere de mange computere, der er bygget ind i bilerne. Jeg mener nu, at elektrikerne står langt bedre,” siger formand for Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen og understreger, at han altid har set videre- og efteruddannelse som et uomgåeligt krav.

Og fra Blik- og Rørarbejderforbundet tilføjer formand Max Meyer i en pressemeddelelse:

”Det ligger i vores fag, at vi i vores daglige arbejde både bruger hænderne og hovedet. Vi er vant til at supplere vores håndværk med teknologisk viden, og vores medlemmer vil også være klar til at håndtere de nye digitale værktøjer og få de nødvendige kompetencer.”

Tvivler på fem procents vækst
Altså umiddelbart ingen ko på avisen. De økonomiske nøgletal for installationsbranchen viser da også, at det går godt.

I 2016 omsatte branchen for 48,5 milliarder kroner. Og de seneste år har man oplevet en historisk høj vækst på godt tre procent årligt.

Administrerende direktør i Tekniq Niels Jørgen Hansen føler sig dog ikke overbevist om, at det hele er så rosenrødt.

“Vi har udfordret vurderingen fra Qvartz om en vækst på fem procent i 2025. Vi vil være sikre på, at vi ikke får givet et urealistisk billede af branchens muligheder. Men det er klart, at robotteknologi i en bred forstand vil betyde, at der er opgaver, som kan automatiseres i stort omfang. Og hvor der vil være en kolossal produktivitetsgevinst,” siger han.

Rapporten udpeger 10 teknologiske tendenser, som det ifølge Qvartz er værd at holde øje med:

Find en uddybning af de teknologiske begreber i boksen til højre for artiklen

Teknologiske tendenser og konsekvenser
Og holder den teknologiske udvikling stik, har det fire overordnede konsekvenser, som installationsbranchen skal holde sig for øje:

• Forventet udrulning af et stigende antal el- og vvs-tekniske IoT-komponenter samt produkter til grøn omstilling vil øge behovet for installation. Det vil drive en øget efterspørgsel efter systemleverancer (rådgivning, installation og nye data-baserede servicemodeller), hvilket forudsætter en markant ændring af installatørens nuværende forretningsmodeller og tekniske såvel som kommercielle kompetencer.
• Anvendelse og udvikling af digitaliseringsværktøjer til byggeprocessen vil give hovedentreprenøren mulighed for at projektere installationerne med risiko for at installatøren begrænses til en snævert udførende rolle i byggeprocessen. Bevarelse og udvikling af installatørens position forudsætter indgående kendskab til både digitaliseringsværktøjerne og data-baserede servicemodeller.
• Robotter og augmented reality i afgrænsede opgaver vil give installatørerne produktivitetsforbedring på 25-50 procent. Realisering af produktivitetsforbedringerne vil dog kræve et it-teknisk kompetenceløft.
• IoT-komponenter og produkter til grøn omstilling forventes at have en positiv effekt på beskæftigelsen i branchen. Derudover forventes den øgede anvendelse af industrirobotter i produktionen at have en positiv indflydelse på aktiviteten og beskæftigelsen.

Lovkrav og ISO-certificeringer er yt
Altinget tog en snak med Niels Jørgen Hansen i en pause på årsmødet for at få oversat rapportens konklusioner til et mere jordnært dansk.

Betyder det, at den klassiske blikkenslager og elektriker er på vej ud af arbejdsmarkedet?

“Der vil være mange, der kan udføre traditionelle installationsopgaver. Men der vil ikke være ret mange, der kan alt. Og derfor er der brug for større grad af specialisering,” siger han og fortsætter:

“I fremtiden vil kunderne ikke efterspørge en elektriker eller en vvs’er, men en energivenlig løsning baseret på intelligente installationer. Og så er det den virksomhed, der har den bedste løsning, der vinder opgaven – uanset hvad man måtte kalde sin faglige identitet.”

Tekniq-direktøren forklarer, at hans opgave så er at sikre, at det er installationsbranchen, der vinder kampen om de nye opgaver.

Er det så noget, der skal ske gennem ISO-certificeringer og lobbyarbejde for nye lovkrav?

“Det er den gammeldags måde at tænke på. Noget af det, som vi diskuterer på årsdagen i dag er, at vi skal bevæge os væk fra traditionelle håndværksmåde at tænke på. Hvor man tager ud til kunden, løser en opgave og efterfølgende fakturerer timer og materialer. Vi skal ikke længere levere håndværksarbejde, men tekniske løsninger, som også kræver viden.”

Teknologisk A- og B-hold?
Hvis man tager ud til en traditionel el- eller vvs-virksomhed og begynder at tale om robotter og augmented reality, er der så ikke en pæn chance for, at de bliver fjerne i blikket?

“Begreberne kan være langt fra nogen, men for andre er de tæt på. Det er vigtigt at sige, at installationsbranchen i dag rummer en del virksomheder, der arbejder med avanceret teknologi, og hvor det her er tæt på at være virkelighed,” siger Niels Jørgen Hansen og giver nogle eksempler:

Det kan være virksomheder, som laver CTS-anlæg (central tilstandskontrol og styring) og såkaldt intelligente installationer, men har fravalgt traditionelle installationsopgaver. Eller som fokuserer på automatisering af produktionsanlæg, jordvarmeanlæg eller sikret overvågning og således overlader de bredere markeder til andre aktører.

Risikerer man ikke, at man står tilbage med en branche, som er delt i to fraktioner – en høj- og en lavteknologisk?

“Det er åbenbart, at branchen er bevidst om, at der bliver en større differentiering. Men jeg tror ikke, at man står tilbage med to forskellige brancher. Meget af udviklingen vil også være drevet af, at privatkunderne stiller større krav til udstyret, så eksempelvis en cirkulationspumpe ikke bare opfattes som et fysisk produkt, men også noget, der kan levere data til og overvåges fra andre enheder.”

red@altinget.dk