Neergaard afviser kritik af ressourceforløb

Jørn Neergaard (V) til samråd i Beskæftigelsesudvalget torsdag 26. maj 2016.

AFVISNING: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) afviser, at ressourceforløbene ikke virker efter hensigten, da det er en del af en kulturændring.

Jørn Neergaard (V) afviste på et samråd torsdag kritikken af de såkaldte ressourceforløb.

Det er en del af en kulturændring, lød det fra beskæftigelsesministeren.

Ressourceforløbene blev indført i 2013 og skulle få flere personer på arbejdsmarkedet i stedet for på førtidspension. De blev indført af S-R-SF-regeringen med støtte fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Kritikken fra SF og Alternativet af ressourceforløbene var til samrådet, at ressourceforløbene prøver at få folk i arbejde, som slet ikke er egnede til det. 

Torsten Gejl (ALT) så derfor gerne, at man gjorde noget fra Folketingets side og ændrede lovgivningen.

Det afviste beskæftigelsesministeren, der så det som en del af mange initiativer, som skulle ændre på kulturen på området.

Forrige artikel Venstrefløjen kritiserer S for at svigte kamp mod social dumping Venstrefløjen kritiserer S for at svigte kamp mod social dumping Næste artikel Regeringen bruger sommerferien på jobreform