Moderaterne vil gøre det hurtigere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark

Ventetiderne for at få godkendt opholds- og arbejdstilladelse trækker ud igen og igen. Moderaterne vil hjælpe virksomheder, der ønsker at ansætte medarbejdere fra tredjelande uden for EU ved at indføre et loft over sagsbehandlingstiden.

Det er tid til at rydde op i de mange proceskrav, der spænder ben for danske virksomheder, som ønsker at rekruttere arbejdskraft uden for EU.

Sådan lyder meldingen fra Moderaternes fungerende politiske ordfører, Henrik Frandsen, til Politiken.

Erhvervslivet “står og mangler arbejdskraft", og derfor er det "ærgerligt, hvis vi har en sagsbehandling, der trækker det i langdrag”, siger han til avisen.

Henrik Frandsen forklarer, at partiet endnu ikke har et færdigt forslag parat, men at det særligt er udfordringerne med den lange ventetid for at få godkendt opholds- og arbejdstilladelse, som partiet vil se nærmere på.

{{toplink}}

S: Vi drøfter gerne forslaget 

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri), der behandler ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at ansætte medarbejdere fra tredjelande uden for EU.

Siri bestræber sig i dag på at behandle ansøgningerne inden for fire uger, men den frist bliver ofte overskredet. Det er den udfordring, Moderaterne nu vil løse, forklarer Henrik Frandsen til Politiken.

Siri oplyser til Politiken, at sagsbehandlingen ofte trækker ud, fordi “Siri ikke har tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen”.

Regeringspartnerne i Socialdemokratiet er åbne for at drøfte forslaget om et loft over sagsbehandlingstiden, men udlændingeordfører Kasper Sand Kjær (S) påpeger over for Politiken, at det i sidste ende handler om politisk prioritering.

Forrige artikel Det skal du vide, inden længe ventet rapport udløser ny ballade om Lizette Risgaard Det skal du vide, inden længe ventet rapport udløser ny ballade om Lizette Risgaard Næste artikel Redaktør: FH-toppen slipper uplettet gennem krisen, men fagbevægelsen er bagud på point Redaktør: FH-toppen slipper uplettet gennem krisen, men fagbevægelsen er bagud på point