Lederne: Udvidelsen af retskravet gøder jorden for et bachelorarbejdsmarked
DEBAT: Tommy Ahlers (V) lægger godt fra land som minister ved at tage første skridt mod et egentligt bachelorarbejdsmarked. Men det bør følges af flere initiativer, der øger fleksibiliteten i uddannelsessystemet, skriver Thomas Christensen fra Lederne.
Af Thomas Christensen
Uddannelseschef hos Lederne
Der er gang i hjulene hos virksomhederne og vækst i de fleste erhverv. Det betyder et stigende pres for at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i virksomhederne.
Derfor er det meget positivt, at der ser ud til at tegne sig et politisk flertal for at forlænge det såkaldte retskrav for de studerende på de videregående uddannelser. Udvidelsen af retskravet betyder, at det fremover bliver muligt for de studerende at prøve kræfter med arbejdsmarkedet i op til tre år, efter at de har afsluttet deres bacheloruddannelse, inden de starter på kandidatuddannelsen.
Det har vi hos Lederne efterlyst længe.
Behov for fleksible vilkår
Udvidelsen af retskravet handler ikke kun om at give de studerende en pause fra studierne med et pitstop på arbejdsmarkedet. Først og fremmest handler det om at skabe forudsætningerne for et større arbejdsmarked for bachelorer.
Skal man lykkes med at skabe et bachelorarbejdsmarked, der er attraktivt for de studerende, er det afgørende at sikre fleksible vilkår for bachelorerne, så de har gode muligheder for at vende tilbage enten til en kandidatuddannelse eller anden uddannelse på et senere tidspunkt. Det skaber et incitament til, at flere vil vælge at bringe kompetencerne i spil på arbejdsmarkedet efter endt bacheloruddannelse.
Det er derfor også meget positivt, når Tommy Ahlers vil åbne for, at bachelorerne kan vende tilbage til en étårig overbygningsuddannelse, så de fremover får mulighed for at vælge mellem etårige eller toårige overbygninger med de samme vilkår for retskrav.
Det giver en større fleksibilitet på fagområder, hvor der ikke i første omgang er behov for en toårig overbygning, fordi virksomhedernes kompetencebehov kan dækkes tilstrækkeligt af de etårige overbygninger.
Samtidig er det positivt, at der nu er fokus på, at de studerende kan vende tilbage og få en kandidatuddannelse inden for et helt andet fag end det, der står på bachelorbeviset. Det glæder vi os over, at ministeren også har øje for. Vi må ikke opstille forhindringer for bachelorernes muligheder for at ende på nogle af de kandidatuddannelser, hvor arbejdsmarkedet har mest brug for dem.
Bør følges af flere initiativer
Udvidelsen af retskravet skal altså ses som et redskab blandt flere, der kan gøde jorden for et bachelorarbejdsmarked, og som kan være med til skabe mere fleksible muligheder for efter- og videreuddannelse. Men det bør følges af flere initiativer, der øger fleksibiliteten i uddannelsessystemet og sikrer et optimalt match mellem uddannelsesudbud og arbejdsmarkedets kompetencebehov.
Fremadrettet vil det blandt andet være oplagt så hurtigt som muligt at udvide erhvervskandidatordningen, så den gælder for alle uddannelser, ligesom en reform af SU-systemet på de videregående uddannelser bør have fokus på at understøtte, at flere bachelorer kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor der samtidig sikres incitamenter til at den enkelte fortsat investerer i uddannelse.
Dansk Metal: Rigide regler blokerer for fastholdelsesfleksjob
V-borgmester til S: Nej, danske ledige kan ikke erstatte udenlandsk arbejdskraft
