Lauritzen åbner for at fjerne skatterabat for faglige organisationer
FONDSFRADRAG: Regeringen overvejer at udvide indgreb over for fonde, så det også rammer fagforbund og arbejdsgiverorganisationer. Ifølge Dansk Folkeparti vil det være klogt at gå efter fagforeningers "kornfede, bugnende pengetanke".
En ophedet debat om skatterabat til almennyttige fonde vender nu pludselig den spidse ende mod fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og brancheforeninger.
De er nemlig underlagt de samme skatteregler som fonde, men er hidtil gået fri af finanslovspartiernes beslutning om at skrue ned for fondenes skattefradrag.
Men på et samråd i Folketingets Kulturudvalg åbnede skatteminister Karsten Lauritzen (V) i går op for, at der også hentes besparelser hos arbejdsmarkedets parter.
"Det er noget, som vi har under overvejelse," erklærede han på samrådet.
Mangler penge til at lempe arveafgift
I forbindelse med finansloven har regeringen, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance besluttet at hæve skatten for fonde. Det skulle skabe et provenu på 200 millioner kroner, som skal bruges på et lempe arveafgiften for familieejede virksomheder.
Det skulle dels ske ved at ophæve fondenes såkaldte konsolideringsfradrag på 125 procent af de penge, der uddeles til almennyttige formål og dels ved at ophæve den såkaldte transparensregel, som forhindrer skatteteknisk forskelsbehandling af erhvervsdrivende fonde.
Efter massiv debat har regeringen valgt at bevare transparensreglen. Men nu mangler regeringen 50 millioner kroner for at få kassen til at stemme.
Karsten Lauritzen overvejer derfor at bringe konsolideringsfradraget i spil for de faglige organisationer.
"Man har aftalt, at det her skal give 200 millioner – hverken mere eller mindre. Og konsolideringsfradraget, når transparensreglen er væk, giver ikke på nuværende tidspunkt 200 millioner. Det giver mindre," forklarer han.
Skatterabat på strejkekasser
Dansk Folkeparti er tilsyneladende på bølgelængde med skatteministeren. Her mener kulturordfører Alex Ahrendtsen, at det vil være klogt at fordele byrden mere ligeligt mellem almennyttige fonde og faglige organisationer.
"Man kunne også kigge på fagforeningernes kornfede, bugnende pengetanke og på arbejdsgiverne og brancheforeningerne. Så kunne vi måske udligne de her bidrag, så de almene fonde bliver ramt knap så hårdt," siger han.
Konsolideringsfradraget er en opfindelse fra 1980'erne, som skal motivere almennyttige fonde til at dele deres penge ud, uden at deres pengetanke samtidig bliver ædt op. Men en variant af det samme fradrag gælder også for de penge, som arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og brancheforeninger hensætter i konfliktfonde.
Mens fondene får et fradrag på 125 procent af de penge, de deler ud, får de faglige organisationer et fradrag på 1,8 procent, som til gengæld beregnes af deres samlede formue.
Oprindeligt lød fradraget på 3,4 procent, indtil VK-regeringen fjernede det i 2009. Alene for LO-forbundene kostede den afskaffelse over 160 millioner kroner om året, indtil fradraget blev genindført i 2014 - dog med den mindre procentsats på 1,8.
LA kræver ens regler for alle
Alex Ahrendtsen foreslår, at Skatteministeriet regner på, hvad gevinsten ville være ved at også at barbere fradraget for faglige organisationer.
"Måske skulle vi få en lille beregning på, hvor meget vi kunne få ud af det konsolideringsfradrag, som blev indført i 80'erne på grund af den situation, der var der, og som måske ikke længere er til stede," siger han.
Hos Liberal Alliance hersker der ingen tvivl om, at konsolideringsfradraget - uanset provenu - også skal stryges hos arbejdsmarkedets parter.
"Vi mener, at der bør gælde de samme regler, så man ikke skaber en skævvridning. Hvis man ændrer reglerne for fondene, bør de samme ændringer gælde arbejdsmarkedets parter," siger skatteordfører Merete Riisager.
Altinget har torsdag forgæves forsøgt at indhente en kommentar til historien fra Dansk Arbejdsgiverforening og LO.
V-regering kæmper for danske cabotage-regler
S ser rødt: Hold fingrene fra faglige pengetanke
