Krifa: Lov skal sikre reel ret til deltid

Af Søren Fibiger Olesen
Landsformand for Kristelig Fagbevægelse

Du må gerne spørge, men det er ikke sikkert du får lov. 

Det følger af både et EU-direktiv fra 1997 og af den danske deltidslov fra 2002, at danske lønmodtagere har ret til at anmode arbejdsgiveren om at måtte gå på deltid, men intet krav på at få ønsket opfyldt. 

I Kristelig Fagbevægelse er vi optaget af at sikre, at lønmodtagere og deres familier understøttes i at kunne indrette en hverdag, som giver den enkelte god arbejdslyst, og som sikrer en optimal balance mellem familie- og arbejdsliv. 

For os er mennesker vigtigere end systemer, og derfor udfordrer vi gerne rammerne på arbejdsmarkedet, hvis de hindrer mennesker i at opnå god arbejdslyst og god balance.

Hverdagen skal hænge sammen
Familie- og Arbejdslivskommissionen dokumenterede i 2007, at 900.000 danskere har problemer med balancen mellem familie- og arbejdsliv, og at mange oplever, at det kan være vanskeligt at få det hele til at hænge sammen både på jobbet og på hjemmefronten. 

I Kristelig Fagbevægelse er vi bevidste om, at særligt børnefamilier kan være pressede i forhold til at få både arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Og vi ved, at muligheden for i perioder af arbejdslivet at kunne skrue lidt ned for arbejdstiden kan være med til at lette presset i hverdagen. 

Derfor ønsker vi en reel ret til deltid. 

I Sverige har småbørnsforældre ret til at arbejde op til 75 procent af normal arbejdstid, helt indtil barnet fylder otte år. Kunne vi ikke for familiernes skyld lade os inspirere af det i Danmark? 

I vores overenskomster med Kristelig Arbejdsgiverforening er det præciseret, at arbejdsgiveren så vidt muligt skal efterkomme en medarbejders ønske om nedsættelse af arbejdstiden, og at en sådan ændring ikke må medføre forringelser af de hidtidige løn- og ansættelsesforhold. 

Overenskomster bør understøtte mennesker i at kunne arbejde på deltid, hvis det er det, de ønsker, eller har mulighed for.

Også dagpenge til deltidsansatte
Samtidig er det også vigtigt, at a-kasselovgivningen understøtter den enkelte i at kunne indrette sig sådan, at der sikres en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. 

Derfor ønsker vi, at a-kassemedlemmer får flere muligheder for deltidsforsikring. 

I dag skal ledige stå til rådighed for enten 37 timer eller 30 timer om ugen for at være berettiget til dagpenge. 

I praksis harmonerer dette krav ikke særligt godt med ønsket om, at mennesker skal have fleksible muligheder for at indrette arbejdslivet sådan, at det i videst muligt omfang understøtter en god balance i forhold til den enkeltes øvrige liv. 

Derfor ønsker vi at ændre reglerne, sådan at der også bliver mulighed for at modtage dagpenge, selvom man kun står til rådighed eksempelvis 20 eller 25 timer om ugen. 

Arbejdsmarkedet bør kunne rumme alle
Vores forslag vil ikke alene kunne imødekomme de mennesker, der blot ønsker at have mere tid til familien, men også hjælpe mennesker, der reelt ikke kan stå til rådighed 30 eller 37 timer om ugen. 

Sidstnævnte gælder særligt de mennesker, der efter et længere forløb på sygedagpenge risikerer at havne i ingenmandsland mellem sygedagpengesystemet og a-kassesystemet, fordi de ikke længere er berettigede til sygedagpenge og samtidig heller ikke er raske nok til at kunne varetage et fuldtidsjob. 

Vi ønsker større fleksibilitet i a-kasselovgivningen. Men vi ønsker samtidig at stille de samme krav til rådigheden for arbejdsmarkedet, som gælder i dag. 

Der skal naturligvis være et reelt arbejdsmarked for de mennesker, som kun stiller sig til rådighed eksempelvis 20 eller 25 timer om ugen. 

Et hurtigt opslag på eksempelvis Jobindex viser, at der er et sådant arbejdsmarked. Der er mange opslåede stillinger på under 30 timer om ugen. 

Lad os tilpasse lovgivningen til virkeligheden, sådan at vi tager hensyn til mennesker, der af den ene eller anden grund har behov for at geare lidt ned for at få det hele til at hænge sammen. 

 

debat@altinget.dk