Koch-udvalgets anbefalinger: smørrebrødsseddel eller vision?

Af Holger Kallehauge og Søren Carøe

Carsten Koch-udvalget har flere gode forslag i sin rapport med 39 anbefalinger til en kommende beskæftigelsesreform for dagpengemodtagere. Udvalget lægger eksempelvis op til en mere individuel indsats over for ledige og gør dermed op med forestillingen om, at alle kan skæres over én kam.

Et andet godt forslag er, at jobcentrene skal være mere opsøgende over for virksomhederne. Jobcentrene skal hjælpe virksomhederne med at rekruttere, opkvalificere og fastholde medarbejdere. Det stiller større krav til jobcentrene, og som udvalget pointerer, er det derfor nødvendigt, at de får et kompetenceløft.

Rapporten mangler dog blik for de ledige, der enten har et fysisk handicap eller er psykisk sårbare.

I Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet mener vi, at det er nødvendigt med et beskæftigelsessystem, der afspejler indgående kendskab til de behov og problemer, som kan ligge i at have et fysisk handicap eller være psykisk sårbar. Ellers er det op af bakke, når det drejer sig om at inkludere disse borgere på arbejdsmarkedet.

Tilbage i februar 2013 gav beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i forbindelse med nedsættelsen af Carsten Koch-udvalget udtryk for, at der er behov for nytænkning i beskæftigelsespolitikken:

"vi er forpligtet til nytænkning - sådan at flest muligt kan blive en del af det arbejdsfællesskab, der er en afgørende byggesten for vores velfærdssamfund og for den enkeltes liv og muligheder i tilværelsen”.

Det er en god vision.

Behov for pejlemærke i beskæftigelsesindsatsen
Vi kan bare ikke se, hvordan den afspejles i Carsten Koch-udvalgets 39 anbefalinger. De mange forslag minder lidt om en smørrebrødsseddel. Hvor er sammenhængen med visionen? Hvilken betydning får det, hvis regeringen vælger at følge nogle, men ikke alle anbefalinger?

Mette Frederiksens opfordring til nytænkning indebærer efter vores opfattelse, at man skal være meget mere proaktiv i beskæftigelsesindsatsen. Vi ved godt, at Carsten Koch-udvalget fik til opgave at besvare tre konkrete spørgsmål, og de 39 anbefalinger indeholder som nævnt mange gode svar.

Vi savner blot et fælles pejlemærke i form af en vision for en sammenhængende beskæftigelsesindsats, der også prioriterer ligestilling, ligeværdighed og rehabilitering af psykisk sårbare i erkendelse af, at det har betydning at være en del af det arbejdsfællesskab, som beskæftigelsesministeren taler om.

Det kan godt være, at udvalget har tænkt sig at behandle denne problemstilling i sin anden rapport, der fremlægges i efteråret, og som vil dreje sig om ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.

Nu kan man jo godt være arbejdsmarkedsparat, selv om man har et fysisk handicap eller er psykisk sårbar. Det afgørende er, om man har kompetencerne til at varetage et arbejde.

Man kan derfor have sin tvivl om værdien ved at sondre mellem ledige, der er arbejdsmarkedsparate, henholdsvis ikke-arbejdsmarkedsparate - i lyset af det politiske ønske om at nytænke beskæftigelsesindsatsen.

Meningen må da netop være, at den fremtidige beskæftigelsesindsats som nævnt fokuserer på lediges kompetencer uanset forsørgelsesgrundlag, altså om man er ledig på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller revalidering.

Vi vil derfor opfordre Carsten Koch og hans udvalg til i det videre arbejde at videreudvikle og bygge kommende anbefalinger på den vision, som beskæftigelsesministeren gjorde sig til talskvinde for i februar 2013, så vi får en beskæftigelsesindsats, der er præget af nytænkning og frigjort fra forældede rutiner, kulturer og kategoriseringer af ledige.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet er en tværfaglig og uafhængig tænketank og NGO, der arbejder for, at psykisk sårbare får bedre muligheder for at opnå eller fastholde et job.

debat@altinget.dk