KL, DA og Lederne: Nu skal vi have et nyt sanktionssystem

Af Erik Simonsen, Kim Møller Laursen og Thomas Kastrup-Larsen
Hhv. chef for Beskæftigelse og Arbejdskraft i DA, analysechef fra Lederne og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

I Danmark baserer vi vores velfærdssamfund på ret og pligt. Man har ret til at få økonomisk hjælp, hvis man enten kortvarigt eller i en længere periode ikke er i stand til at forsørge sig selv.

Til gengæld har man pligt til at gøre en indsats for hurtigst muligt at blive selvforsørgende igen. I beskæftigelsessystemet betyder det, at man skal stå til rådighed, så man kan tage et job, påbegynde en uddannelse eller løbende deltage i de tilbud, som jobcentret tilbyder.

Er ledige ikke til rådighed, skal der følges op med en sanktion. Ellers kan systemet ikke fungere.

Ulogisk sammenhæng mellem forseelse og sanktion
Men vi må erkende, at det nuværende sanktionssystem ikke fungerer efter hensigten.

Reglerne er alt for snørklede, uigennemsigtige og besværlige at håndhæve.

Samtidig kommer de sanktioner, der bliver givet, i mange situationer alt for sent og føles dermed tilfældige for mange borgere.

I gennemsnit varer det 34 dage fra forseelse til sanktion, og i nogle tilfælde kan der endda gå helt op til to måneder.

Det betyder, at sammenhængen mellem forseelse og sanktion går fløjten, og sanktionen kommer til at virke ulogisk. Det er ikke rimeligt.

Det er nødvendigt med en hurtig, gennemskuelig og helt konsekvent sanktion, hvis man ikke lever op til de forpligtelser, man har som ledig.

Systemet virker tilsvarende demotiverende for sagsbehandlerne, som slås med snørklede og overkomplicerede regelsæt og procedurer. Sanktionsreglerne forgrener sig i paragrafhenvisninger, som ikke står i sammenhæng, hvilket øger risikoen for fejl i sagsbehandlingen.

Det kræver nærmest en juridisk kandidatgrad at gennemskue, hvilken sanktion ud af de 74 mulige, som lige nøjagtigt passer til den forseelse, som er begået. Og det tager tid. Tid, som kunne være brugt til at hjælpe og motivere borgeren til at finde uddannelse eller job.

Enkle og effektive regler
Vi er derfor glade for, at beskæftigelsesministeren i sit nylige udspil på området lader til at være enig med os. I hvert fald er der lagt op til en tiltrængt revision af regelsættet.

Det er der brug for, hvis sanktioner – og dermed også vores princip om ret og pligt – skal give mening.

Vi har brug for enkle regler, som er gennemskuelige. Mere enkle og gennemskuelige regler vil også øge muligheden for at effektivisere og digitalisere på området.

Det vil give færre fejl og medvirke til, at sanktionen falder hurtigt.

Desuden mener vi, at alle målgrupper i kontanthjælpssystemet, i modsætning til i dag, skal kunne pålægges at søge job.

Brug sanktioner, hvor det har effekt
Vi har brug for at få flyttet borgere fra passiv forsørgelse og ud på virksomhederne. Også selvom det er få timer om ugen. Det er både godt for virksomhederne, som mangler arbejdskraft, men i særdeleshed også for borgerne.

Omvendt skal vi ikke skubbe mennesker, som ikke kan passe et job, ud i stillinger i erhvervslivet. Det vil hverken være til gavn for borgerne eller virksomhederne.

Så sanktioner skal kun bruges, hvor det har en effekt. Det skal derfor stadig være muligt at tage de nødvendige individuelle hensyn for de borgere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Intentionen er ikke at give flere sanktioner, men at sikre, at sanktionen falder hurtigt og konsekvent.

Tiden er inde til at rydde op i junglen af komplekse og ulogiske regler og erstatte dem med effektive og forståelige sanktionsregler, som både kan frigive værdifuld tid i sagsbehandlingen, få flere mennesker væk fra passiv forsørgelse og sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft.

debat@altinget.dk