KL: Aktivering giver gode resultater

Af Jacob Bundsgaard
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Kommunerne aktiverer tidligere, med større intensitet og med større effekt, end staten gjorde.

Så kort lyder konklusionen på kommunernes indsats på beskæftigelsesområdet.

Under kommunernes ansvar for beskæftigelsesindsatsen er aktiveringen nemlig mere end tredoblet - antallet af aktiveringsforløb er således steget fra 75.000 i 2008 til 285.000 i 2010. Samtidig er flere ledige kommet i arbejde trods stigende arbejdsløshed - langtidsledigheden er faktisk faldet med ti procent det seneste år.

Antallet af unge nyledige under 30 år, der er selvforsørgende efter et halvt år efter aktiveringen, er desuden steget fra 44 procent i 2008 til 51 procent i 2010. Alt sammen vel og mærke i en tid, hvor vi har været ramt af krisen, og jobomsætningen er faldet.

Arbejdsmarkedskommissionen sammenfatter det sådan set også ganske enkelt:

"Det vurderes, at aktiveringsindsatsen samlet set får ledige hurtigere i beskæftigelse og hermed medvirker til at reducere længden af et gennemsnitligt ledighedsforløb."

Ærgerlig finansiering fra regerings side
Derfor ærgrer det KL, at regeringen vil finansiere en - i øvrigt velbegrundet - forbedret uddannelsesindsats via kommunernes ramme til aktivering. I sit finanslovsforslag lægger regeringen nemlig op til, at flere ufaglærte skal have en uddannelse - på bekostning af kommunernes aktivitetstilbud.

Aktivering består af en bred vifte af tilbud - jobsøgningskurser, særlige uddannelsestilbud, ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og løntilskud. Regeringen vil skære på udgiftsrammen til de tilbud, der især modtages af de ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet - de ledige, som vi ikke bare lige kan sende på skolebænken eller ud i virksomhederne i løntilskud.

Vi taler altså om en omvendt Robin Hood-model, hvor regeringen vil flytte ressourcerne fra de svage ledige til de stærkere ledige.

Det er et forslag, som står i modsætning til regeringens ambition med førtidspensions- og fleksjobreformen. Her er ønsket netop, at en investering i mennesker vil forhindre, at så mange bliver udstødt til permanent offentlig forsørgelse. Det er en fælles opfattelse, at en tidlig indsats har afgørende betydning for at undgå permanent udstødelse.

Men tager vi pengene fra aktivering, vil det uvægerligt svække mange af de beskæftigelsesrettede tilbud, der i dag hjælper især de svage videre i systemet og væk fra offentlig forsørgelse. Der er risiko for, at forslaget vil svække realiseringen af førtidspensions- og fleksjobreformen.

Tag i stedet pengene fra udannelsesordning
Hvis finansieringen skal ske gennem en omprioritering, bør det i stedet ske fra de aktiviteter, hvor effekten i dag er mindst. KL foreslår at tage pengene fra ordningen, der giver ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Ordningen har en stærkt begrænset og i nogle tilfælde direkte negativ effekt på, om folk kommer i arbejde. Det skyldes blandt andet, at mange ledige ikke vælger uddannelser, der passer til arbejdsmarkedets behov. Dermed gør de sig ikke attraktive til de ledige job og dermed forlænges tiden, de er ledige.

En ny analyse fra Rambøll viser også, at selvvalgt uddannelse typisk ligger tidligt i ledighedsforløbet, hvor der alligevel er en stor naturlig afgang fra ledighed.

Det betyder, at der er stor risiko for, at deltagerne på en selvvalgt uddannelse faktisk i højere grad fastholdes i ledighed. Desuden går en tredjedel af udgifterne til selvvalgt uddannelse - det svarer til 165 millioner kroner - går til personer, der i forvejen har en videregående uddannelse.

Det er ikke hensigtsmæssigt. Det er til gengæld hensigtsmæssigt, at kommunerne har midler til en fleksibel og målrettet indsats tilpasset den enkelte ledige og virksomhedernes behov - og også tilpasset de ledige, som har brug for en længerevarende, individuel og særligt fokuseret indsats.

debat@altinget.dk