IDAs formand går på barsel

Laura Klitgaard begynder på sin barselsperiode, og næstformand Aske Nydam Guldberg bliver dermed fungerende formand. 

Aske Nydam Guldberg bliver fungerende formand i IDA frem til 1. juni 2023, da Laura Klitgaard begynder på sin barselsperiode.

Det oplyser IDA i en pressemeddelelse

Aske Nydam Guldberg skal dermed i det næste års tid stå i spidsen for flere end 145.000 medlemmer, der tæller studerende, ingeniører, naturvidenskabeligt uddannede og it-professionelle. 

Som fungerende formand vil han være optaget af IDA's vigtigste opgaver, såsom at bidrage til at afhjælpe manglen på højtuddannet arbejdskraft.

Aske Nydam Guldberg holder dermed også orlov fra Cowi, hvor han er rådgivende ingeniør inden for cirkulær økonomi, affald og genanvendelse.  

Laura Klitgaard og Aske Nydam Guldberg blev i maj 2022 begge valgt ind i hovedbestyrelsen som henholdsvis formand og næstformand. 

 

 

Forrige artikel Akademikernes A-kasse får ny chef Næste artikel Ung elektriker er vinder af Årets Danske Tale  Ung elektriker er vinder af Årets Danske Tale