IDA: Lad fakta tale, før dimittendsatsen slagtes

Den sidste nytårsraket er fyret af, politikerne er tilbage i arbejdstøjet, og i disse uger forhandles der igen om regeringens reformudspil 'Danmark kan mere I'.

En af de store knaster i forhandlingerne er regeringens efter IDA's mening urimelige forslag om at skære i dimittendsatsen i dagpengesystemet, så den sænkes fra 13.836 kroner til 9.500 kroner om måneden.

Det var også statsminister Mette Frederiksens (S) nytårshilsen til de unge. "Vi vil stramme dimittendreglerne. Så nyuddannede hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet," lød ordene.

Fakta er bare, at den antagelse bygger på synsninger. De nyuddannede er nemlig myreflittige i deres jobsøgning, og fortællingen om dimittender, der er dovne og kræsne i deres jobsøgning og jobvalg, har ikke meget hold i virkeligheden. I hvert fald ikke, når vi ser på IDA's nyuddannede medlemmer.

Fakta er, at halvdelen er i gang med jobsøgningen, allerede mens de færdiggør de sidste måneder af deres studie. Ydermere synes politikerne også at have lukket øjnene for den kendsgerning, at man ved at sænke dimittendsatsen fra dag ét gør et strukturelt problem til de nyuddannedes problem.

Strukturelle problemer

Herhjemme bliver langt de fleste nyuddannede færdige med deres uddannelse i sommermånederne, hvor store dele af arbejdsmarkedet ligger bomstille. Jobåbningerne er der ikke.

Vi skal hen i august, før jobmarkedet igen åbner op, og med ansøgninger, samtaler og test går der typisk et par måneder mere, så vi er henne i oktober, før den nyuddannede har skrevet under på en ansættelseskontrakt. Det er helt urimeligt, at det forhold, skal tørres af på de nyuddannede.

Vi bør også huske på, at selvom antallet af højtuddannede fra de videregående uddannelser er steget de seneste år, er ledigheden ikke steget tilsvarende. Selvom vi heldigvis uddanner flere, er antallet af ledige dimittender fra november 2019 til november 2021 faldet med 25 procent.

Derfor har vi som landets største fagforening for akademikere appelleret til, at politikerne i stedet tænker i nye baner og indretter de nyuddannedes forhold i dagpengesystemet smartere.

{{toplink}}

Løsningsforslag

Helt konkret foreslår IDA, at man parkerer grønthøsteren og i stedet indfører en trappemodel på seks måneder, hvor de nyuddannede kan få den gældende sats på 13.836 kroner.

Først når den periode er overstået, kan det komme på tale at nedsætte satsen til de foreslåede 9.500 kroner. Dermed fastholder man det pres på de nyuddannede, politikerne tror, at de kan opnå ved at forringe dagpengene for de nyuddannede.

Dagpengeperioden bør heller ikke forkortes til et år, som regeringen lægger op til, men fastholdes på to år. Det er vigtigt, at de ændringer af dagpengesystemet, som man vil foretage nu, er langtidsholdbare. De gunstige tider på arbejdsmarkedet kan hurtigt ændre sig. En så voldsom nedskæring af satsen, som der er lagt op til, kan også blive en udfordring for fødekæden til det solidariske dagpengesystem.

Værn om rekrutteringskanal

Dimittendordningen er en vigtig rekrutteringskanal til a-kasserne, og for hovedparten af IDA's medlemmer er det som nyuddannede, at de melder sig ind i systemet, og hvor de har brug for en rimelig indkomsterstatning i form af dagpenge, hvis de er ledige.

Resten af deres arbejdsliv vil IDA's medlemmer ofte være nettobidragsydere til dagpengesystemet, da de typisk kun oplever kortvarige ledighedsperioder. Det er kernetropper som dem, dagpengesystemet har hårdt brug for.

Vi skal give både de nyuddannede og virksomhederne en ærlig chance for at finde hinanden, så de nyuddannedes specialiserede viden udnyttes bedst muligt. Og så skal vi sikre, at dagpengesystemet fortsætter med at være relevant for de kommende generationer af nettobidragsydere. Det vinder det solidariske dagpengesystem og dermed vi alle ved.

{{toplink}}

debat@altinget.dk