Hverken DA eller LO vil snakke indslusningsløn med Løkke

Muligheden for at ansætte en flygtning eller asylansøger til en løn under overenskomstniveau er for Lars Løkke Rasmussen (V) en central del af den løsning, som skal skabe bedre og hurtigere integration på arbejdsmarkedet.

Et synspunkt, som har fået et markant rygstød i debatten af generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.

Men statsministerens ambition om at gøre indslusningsløn til et tema ved de kommende trepartsforhandlinger får på forhånd en lunken modtagelse på to sider af det trekantede forhandlingsbord.

"Vi har ikke afvist at tale om indslusningsløn, men vi tager meget afstand fra, at det sker gennem lovgivning eller gennem en trepartsforhandling. Vi har et fast og velafprøvet system for, at løndannelse er noget, der foregår mellem overenskomstparterne, og det system vil vi gerne fastholde," siger Berit Toft Fihl, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Integrationspakke skal sende flere i job
Regeringen har allerede indført den lavere integrationsydelse for flygtninge og asylansøgere, som skal skærpe incitamentet til arbejde.

Omkring årsskiftet ventes regeringens udspil til en ny integrationspakke, som skal skabe bedre integration og få flere flygtninge og indvandrere i job.

Alle parter er på forhånd enige om, at der er et problem, som nu eskaleres markant i kraft af den akutte flygtningekrise i Europa.

Men hvordan det skal løses, deler vandene.

Fronterne blev trukket skarpt op under en paneldebat hos Danmarks Statistik mandag, som blev afholdt i forlængelse af udgivelsen "Indvandrere i Danmark 2015".

Hovedorganisationen LO mener, at indslusningsløn vil være undergravende for det danske arbejdsmarked, fordi det vil skabe fortrængning af almindelige lønmodtagere, som pludselig bliver "for dyre" sammenlignet med ansatte på indslusningsløn.

"Hvis man sender flygtninge ud på arbejdsmarkedet med et prisskilt på ryggen med 70 kroner i timen, vil det selvfølgelig skabe en fortrængning af ordinær arbejdskraft. Det mener vi ikke, er en farbar vej," siger LO-konsulent Erik Nielsen.

Ifølge LO bør man i stedet kigge i den eksisterende værktøjskasse efter løsninger. Her findes nemlig allerede såkaldte trappemodeller, hvor den ledige gradvist bevæger sig tættere på ordinær beskæftigelse gennem en på forhånd fastlagt kvalifikationsstige bestående af kompetenceafklaring, virksomhedspraktik, sprogundervisning, faglig opkvalificering og løntilskud.

DA: Ventetiden dræber motivation
Dansk Arbejdsgiverforening er helt enige i, at der kræves akut handling for at skabe bedre integration på arbejdsmarkedet.

"Det er et super vigtigt emne, som skriger på, at vi gør noget," siger chefkonsulent Berit Toft Fihl.

DA har sendt 67 forslag til regeringen, som efter DA’s mening bør indgå som en del af en effektiv integrationspakke. Først og fremmest skal integrationsprocessen hurtigere i gang, blandt andet ved at flygtningene kompetenceafklares meget tidligere, end det sker i dag. Og så skal de bo, hvor der er job.

"Fra den dag, man har fået opholdstilladelse, skal der bare fuld skrue på for at komme ud på arbejdsmarkedet. I dag er der stort set ingen, der vurderes som jobparate, og det er et meget underligt signal at sende til en flygtning, som kommer lige fra en tilværelse, hvor de fleste havde et job, før de flygtede. Vi skal bruge den motivation de har med, for hvis vi venter for længe, dræber vi den motivation," siger Berit Toft Fihl.

Det kræver, at jobcentrene skal være meget mere opsøgende. Ifølge en undersøgelse blandt DA's egne medlemmer er kun hver fjerde virksomhed blevet kontaktet af et jobcenter, forklarer hun.

"Vi forestiller os, at jobcentret etablerer en task force, som er bemandet med jobformidlere. Vi skal væk fra at tænke, at det handler om alt muligt andet," siger hun.

Ekspert: Vanskeligt at undgå bureaukrati
Ud fra en ren økonomisk betragtning er der ingen tvivl om, at indslusningsløn kombineret med lavere ydelser vil få flere asylansøgere i job.

Det vurderer Jan Rose Skaksen, der er forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og gennem mange år har forsket i arbejdsmarked, uddannelse, indvandring og integration.

Men ifølge den tidligere økonomiske vismand vil det blive vanskeligt at finde en balance, hvor indslusningsløn ikke ender som enten et bureakratisk benspænd eller en trussel mod den danske model.

"Hvis vi laver et system, hvor man kan møde op i pizzabaren og tilbyder sit arbejde til 50 kroner i timen, mens man samtidig sænker ydelserne, så skal der nok komme nogen i arbejde. Hvis man omvendt vil indkapsle det til et segment, tror jeg, at det bliver vanskeligt at undgå et meget bureaukratisk system," siger han.

Jan Rose Skaksen finder det misvisende, at indslusningsløn i debatten bliver fremstillet som et enkelt alternativ til eksisterende ordninger som virksomhedspraktik og løntilskud.

"Det er klart, at hvis det skal være et let og ubureaukratisk alternativ, kan det næsten ikke undgåes at blive noget, som udfordrer den danske model. Så man står altså over for et svært dilemma, hvis man skal indføre indslusningsløn," siger han.

Længere på literen og flere hestekræfter
Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er enig i, at der allerede findes værktøjer på hylden, som kan det samme som indslusningsløn.

"Det ville være skønt, hvis der fandtes sådan et instrument, som man kunne løse alting med. Men vi har jo sådan set indslusningsløn i form af løntilskud, og det kalder man i dag alt for bureaukratisk, selv om man faktisk kan få næsten 100 procents tilskud i op til et år. Skulle det pludselig blive nemmere af, at man kaldte det indslusningsløn i stedet for," spørger han.

Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp fastholder dog sin opfordring til arbejdsmarkedets parter om at forsøge at lave en styrbar model for indslusningsløn, som ikke ender med løndumping.

"Det svarer til at give ingeniører den udfordring at bygge en motor, som kører længere på literen, men samtidig yder flere hestekræfter. De fleste siger så, at det kan man ikke, men det kan man faktisk godt," siger han.

35 års erfaring med integration overbeviser ham om, at de nuværende redskaber ikke slår til.

"Så kunne det ikke være, at dem, som har mest forstand på det her - og det er altså ikke mig - kunne stikke hovedet i syrebadet og udvikle den danske model, så den passer til denne her globale udfordring? Ellers vil den danske model for mange udvikle sig til at blive noget, hvor man går på kommunen og får nogen penge og snakker med en sagsbehandler, og så supplerer med lidt sort arbejde hos grønthandleren et par gange om ugen," siger Andreas Kamm. 

friis@mm.dk