Hvad er egentlig til gavn for de ledige?

Af Karsten Mølgaard Jensen
Direktør i ASE

I en nylig artikel på Altinget.dk debatteres et tiltag på beskæftigelsesområdet, hvor København har ladet a-kasserne løse nogle af det kommunale jobcenters opgaver. På den ene side står Inger Støjberg, som helst vil beholde beskæftigelsesindsatsen i kommunerne - til gavn for de ledige. På den anden har vi beskæftigelsesborgmester Anne Mee Allerslev, som er i gang med at rykke en væsentlig del af beskæftigelsesindsatsen tilbage til a-kasserne - til gavn for de ledige.

Hun flankeres af LO´s Lizette Risgaard, som ligeledes foretrækker, at a-kasserne står for beskæftigelsesindsatsen. Til gavn for de ledige, forstås. På sidelinjen har vi forskeren Thomas Bredgaard, som hævder, at diskussionen er udtryk for en form for ideologisk kamp mellem regeringen, LO og S-SF. Bredsgaard stiller sig tvivlende over for, hvad der i sidste ende vil være til størst gavn for de ledige.

De lediges egen vurdering
Hos ASE vil vi også gerne agere til gavn for de ledige og benytter os også af diverse evalueringer af effektivitet på linje med dem, der nævnes i den artikel, jeg refererer. Vi benytter os desuden af nogle tilsyneladende uortodokse metoder. Senest har vi således formastet os til at spørge 650 tidligere ledige, som nu er kommet i job via systemet, hvad de vurderer, var til størst gavn for deres jobsøgning.

Som ledig indkaldes man til møder i både a-kassen og det kommunale jobcenter. Indholdet i samtalerne er beslægtet, og der er ofte også et tidsmæssigt sammenfald i samtalerne. ASE bad i en analyse respondenterne vurdere forholdet mellem de to samtaletyper. Og vi må erkende, at hverken samtalerne i kommunen eller a-kassen får store roser med på vejen.

Det står dog klart, at der er en væsentligt mere positiv holdning til samtalerne hos a-kassen end til samtalerne i kommunen. Undersøgelsen inddrager alene medlemmer af ASE, og dermed kan vi ikke være sikre på, at det er generelt dækkende, men vi kan altså konkludere, at vores egne medlemmer oplever en forskel, og at den falder ud til a-kassens fordel.

Læg samtalerne hos a-kassen
Spørger man samme respondenter, om de foretrækker, at man samler samtalerne ét sted, er svaret helt entydigt. Her svarer 86 ja, mens 8 procent svarer nej, og resten svarer "ved ikke".

Går man endnu et lag ned og spørger, hvor de i givet fald helst så samtalerne placeret, er der fortsat en klar tendens. 54 procent foretrækker a-kassen, mens 18 procent foretrækker kommunen. De øvrige er placeret i "ved ikke" eller "har ingen betydning". Altså endnu et klart tegn på, at a-kassen ifølge de, som selv har prøvet systemet, gør noget rigtigt.

Højt aktivitetsniveau dumpes
Et andet af de områder, der ofte diskuteres, er det, man kalder de lediges aktivitetsniveau. Flere analyser har vist, at det får folk hurtigere tilbage i job at opretholde et pres på den ledige via et vedvarende højt aktivitetsniveau. Det kan være i form af samtaler med instanserne i beskæftigelsesindsatsen, jobtræning, aktivering mv.

Spørger man de, der har oplevet ledighed og i dag er tilbage i job, er der ikke meget tiltro til metoden. Svarfordelingen fremgår af grafen nedenfor.

Grafen viser, at flere ville foretrække et lavere aktivitetsniveau frem for et højere aktivitetsniveau. Det skal ses i lyset af, at meget få mener, at det høje aktivitetsniveau, der stilles til ledige, har nogen effekt på at få ledige tilbage i job. Som sagt er der undersøgelser, som modsiger dette.

Til gengæld har igen andre analyser vist, at der er forskel på ledige, at forskellige ledige har forskellige behov, og at ikke alle hjælpes og motiveres af det samme. Dette forekommer naturligvis umiddelbart indlysende, men ser man på, hvordan beskæftigelsesindsatsen er skruet sammen i dag er det åbenbart ikke helt så banalt. Den er nemlig grundlæggende lavet ud fra en one-size-fits-all-tankegang.

Lad os forsøgsvis antage følgende:

1)Ledige er ikke ens

2)Et højt aktivitetsniveau er ikke vejen til varig beskæftigelse for alle

Dette bakkes op af forskellige undersøgelser, og samtidig forekommer det formentlig også rimeligt for de fleste. Men hvad så med nogle af de argumenter, hhv. Støjberg og Risgaard havde for og imod allokeringen af beskæftigelsesindsatsen i a-kasserne?

Risgaard pegede på følgende: At lægge indsatsen i a-kasserne vil sikre ledige får den samme behandling i Gedser og København. Støjberg pegede på følgende: De LO-kasser, der har indgået i Københavns Kommunes forsøg, overholder ikke rettidigheden i samtalerne.

Til gavn for de ledige
Hvis vi husker tilbage på det indledende mantra om, at "indsatsen er til gavn for de ledige", så må der være noget, der er smuttet undervejs. Jævnfør Risgaards argumentation, er det så en fordel, at en ledig fisker fra Gedser får samme behandling som en nyuddannet økonom i København?

Og jævnfør Støjbergs fokus på rettidigheden, er det da givet, at det har betydning for alle lediges vej tilbage til arbejdsmarkedet, at de kommer til en bestemt type standard-samtale med jobcenter og a-kasse helt præcise intervaller?

Lad a-kasserne konkurrere
Hos ASE tror vi på, at løsningen vil være, at man ikke blot i ord, men også i handling sætter den ledige i centrum. Det indebærer bl.a., at man afskaffer formkravene til a-kasserne og lader dem konkurrere på, hvem der er bedst til at få ledige i job.

I den forbindelse kan den model, Allerslev har indført, sagtens være et skridt på vejen. Skal det have sin fulde effekt, er det til gengæld ikke tilstrækkeligt blot at rokere rundt på samtalerne. En omfattende omorganisering af beskæftigelsesindsatsen kan ikke ske over en nat, men det vil være oplagt at afprøve det i samarbejde med nogle af de nye frikommuner.

Disse har netop foreslået, at man laver en radikal vending og går over til at se på resultater af indsatsen i stedet for processer, formkrav og aktiviteter. Vi hilser i den grad frikommuneforsøgene velkomne og håber, at de vil være villige til at indgå en dialog med os og andre interesserede a-kasser om at skræddersy de løsninger, der har den bedste effekt.

Det bliver ikke let, og skal det blive en succes, er det nødvendigt at se bort fra, hvad der er til gavn for Venstre, S-SF og LO og ikke blot i ord, men også i gerning fokusere på, hvad der er til gavn for de ledige.

<img src="@nyimg=8736@" alt="" align="left" />

debat@altinget.dk