HK Privat: Lønmodtager indtil det modsatte er bevist

Alt for mange virksomheder definerer almindelig arbejdskraft som selvstændige serviceudbydere, så de kan undgå arbejdsgiveransvar. En ny formodningsregel skal gøre op med tendensen - man er som udgangspunkt lønmodtager, indtil det modsatte er bevist, skriver Kirstine Baloti.

Af Kirstine Baloti
Faglig konsulent, HK Privat

Hvornår er man selvstændig, og hvornår er man lønmodtager? Det spørgsmål har alt for længe fået lov at blafre i vinden og har åbnet for et marked for lidt for kreative arbejdsgivere, der tror, at de ved at tvinge de ansatte til at få et CVR-nummer kan snørkle sig ud af almindelige forpligtelser og rettigheder. Resultatet er såkaldt falske selvstændige.

Med reformudspillet tirsdag har vi nu de første konkrete tiltag mod virksomheder, der definerer helt almindelig arbejdskraft som selvstændige serviceudbydere og dermed undslår sig arbejdsgiveransvar.

Kriterier for hvornår man er lønmodtager

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremlagde nemlig, at regeringen ønsker at indføre en såkaldt formodningsregel. Det vil sige, at man formoder, at alle i udgangspunktet er lønmodtagere, indtil det modsatte er bevist.

Det betyder, at ens status som lønmodtager ikke ændres, hvis man som ansat har skaffet sig et CVR-nummer via et par kliks på Virk.dk, fordi det kræves for at blive hyret.

Nu skal regeringen så i gang med det vigtige grundarbejde, der består i at beskrive, hvad der skal til for at bevise, at man ikke er lønmodtager.

Lige præcis kriterierne kommer til at sætte hegnspæle i forhold til, hvornår man er lønmodtager, og hvornår man er selvstændig.

Som en fagforening, hvor vi har mange års erfaring med at organisere og rådgive både atypiske lønmodtagere og solo-selvstændige, vil vi i HK Privat gøre vores til, at reglerne får en udformning, der er til at forstå, og som kan håndhæves i praksis. At de har været igennem et realitetstjek, hvis jeg må være så fri.

Digitaliseringen udvisker det klassiske ansættelsesforhold

For vi møder konstant argumenterne om det modsatte. Særligt digitaliseringen og platformsøkonomien bliver ofte blandet ind i diskussionen. Som om, at det, at arbejdet formidles via en app, skulle være argument nok i sig selv for at fjerne arbejdsgiveransvaret.

Det er da rigtigt, at de digitale arbejdsplatforme udfordrer vores nuværende billede af, hvad et klassisk ansættelsesforhold er og dermed den danske model. Ved at erstatte arbejdsforpligtelsen med digital nudging og digitalisere og automatisere kontrol og instruks har platformene sammen med kravet om CVR-registrering netop forsøgt at skrive helt almindeligt lønmodtagerarbejde ud af den danske model.

Men resultatet er, at alt fra cykelbude til døvetolke bliver ”selvstændige partnere” uden løn under sygdom, uden forsikring, uden ret til kollektive kampskridt - det ligner mere en fidus end en egentlig innovation af arbejdsmarkedet.

Misklassificerede medlemmer

På EU-plan har udviklingen da også fået kommissionen til at tænke i blandt andet formodningsregel, men foreløbig har fokus i de første udkast været på platformsarbejderne.

Problemet er imidlertid ikke isoleret til de digitale arbejdsplatforme. Vi støder jævnligt på medlemmer, der helt tydeligt er misklassificeret.

Alt for mange virksomheder spekulerer i dag i at hyre arbejdskraft til helt almindelige driftsopgaver og så bare kræve, at dem, der skal udføre arbejdet, får CVR - i stedet for at ansætte dem som det, de i virkeligheden er: Helt almindelige arbejdstagere under instruktion. Det skal vi have gjort op med, og der vil en bred formodningsregel helt klart være et skridt i den rigtige retning.

En formodningsregel kan skabe større klarhed

Derfor mener HK Privat, at en formodningsregel skal gælde bredt for hele arbejdsmarkedet. I modsætning til Dansk Arbejdsgiverforening mener vi, at en formodningsregel vil skabe større klarhed end i dag, hvor vi kan konstatere, at der føres meget få sager på området, og vi derfor i dag ikke har en klar retspraksis.

Vi må konstatere, at det er overordentligt vanskeligt at overbevise vores medlemmer om, at vi skal føre sagerne. Og selv hvis det skulle lykkes, vil sagerne sandsynligvis være så platformspecifikke, at de for det første næppe vil give den fornødne juridiske klarhed, og for det andet vil være for lang tid undervejs, mens udviklingen buldrer derudad.

Præcis derfor er er brug for politiske initiativer baseret på tæt dialog med arbejdsmarkedets parter. HK Privat har kridtet skoene og er klar til at kæmpe for en operationel, klar og bred formodningsregel for alle på det danske arbejdsmarked. Vi er klar til at bidrage til det videre arbejde med den konkrete udformning.

Forrige artikel Arbejdsmiljørådgivere: Regeringens reformpakke er blind for gevinsterne ved et sundt arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådgivere: Regeringens reformpakke er blind for gevinsterne ved et sundt arbejdsmiljø Næste artikel SMVdanmark: Hvis Hummelgaard vil være en succes, skal han løfte arven fra Fogh og Thorning SMVdanmark: Hvis Hummelgaard vil være en succes, skal han løfte arven fra Fogh og Thorning