HK Handel: Vi risikerer at tabe erhvervsuddannelsernes guldæg på gulvet
Erhvervsuddannelsen for butiksansatte er en sand succeshistorie, men den har brug for, at politikerne indser, at faglærte i butik har lige så meget ret til anerkendelse og kvalitet i deres uddannelse som elektrikere, murere og tømrere, skriver Mette Høgh.
Hvordan ville Danmark se ud, hvis vi ikke havde en velfungerende detailhandelsuddannelse?
Det er svært at forestille sig, men lad mig alligevel prøve. Som den næststørste erhvervsuddannelse har detailhandelsuddannelsen været med til at uddanne knap 161.000 faglærte inden for handelsbranchen. Det er altså den branche i Danmark, der suverænt beskæftiger flest faglærte.
Det er blandt andet dem, du møder, når du køber mælk i supermarkedet, får den rigtige vejledning om din nye boremaskine eller modtager en god service, når du køber dit tøj.
Samtidig spiller detailhandelsuddannelsen også en afgørende rolle i at hjælpe tusinder af unge på kanten af uddannelsessystemet igennem en uddannelse og godt ind på et arbejdsmarked, som meget gerne vil dem.
Med andre ord løfter detailhandelsuddannelsen et enormt samfundsansvar, når den både er med til at sikre relevant og kompetent arbejdskraft til de mange tusinde butikker, men også giver unge med dårlige kort på hånden en fair chance på arbejdsmarkedet.
Anerkendelse af butiksansatte
Men selvom detailhandelsuddannelsen er en af de få erhvervsuddannelser, der i denne tid kan bryste sig med at være en sand succeshistorie, er det sjældent der, de store stemmer i uddannelsesdebatten retter deres anerkendelse og fokus.
Når børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) taler om, at svendebrevet skal være lige så fint som studenterhuen, er det som regel murerne og tømrerne, han mener. Og når der bliver lovet flere investeringer til erhvervsuddannelserne, bliver de ofte øremærket til nyt værktøj til håndværkerne i stedet.
Det kan være gift for en ellers velfungerende uddannelse. For selvom det går godt med detailhandelsuddannelsen, så lurer problemerne også under overfladen.
Ligesom mange andre erhvervsuddannelser døjer vi med en høj frafaldsprocent blandt eleverne. En del af forklaringen finder vi i elevernes og omverdens syn på uddannelsen. Eksempelvis viser en frafaldsanalyse fra det faglige udvalg for detailhandelsuddannelsen i 2022, at frafaldsrisikoen er langt større blandt de elever, der udtrykker lav stolthed i deres uddannelse, og som også oplever et mindre positivt syn fra vennerne.
Samtidig kalder undervisningen også på et kvalitetsløft, så vi i fremtiden både bliver bedre til at fastholde, men også til at rekruttere. Investeringer er dermed en nødvendig forudsætning for detailhandelsuddannelsen, hvis den fortsat skal kunne levere faglærte til et arbejdsmarked, som i høj grad efterspørger dem.
Vi risikerer altså at tabe et vigtigt guldæg inden for erhvervsuddannelserne på gulvet, hvis politikerne ikke snart retter fokus og indser, at faglærte i butik har lige så meget ret til anerkendelse og kvalitet i deres uddannelse som elektrikere, murere og tømrere.
{{toplink}}
Professor: Lønløftet bør sikre bedre fastholdelse af kvalificerede medarbejdere
3F og HK: Wolt og Ubers lobbyisme risikerer at køre EU-direktiv af sporet
