Her er Løkkes Disruptionråd

DISRUPTION: Der er flere kendte ansigter blandt medlemmerne af regeringens nye Disruptionråd. Altinget giver her et overblik over, hvordan de 32 pladser er fordelt.

Regeringen har nedsat sit nye Disruptionråd med titlen ’Partnerskab for Danmarks fremtid’.

Formålet med det nye råd er at analysere og komme med forslag til, hvordan Danmark bedst griber mulighederne i den teknologiske udvikling.

Derudover skal rådet drøfte og give idéer til, hvordan Danmark udbygger et arbejdsmarked med dynamik og uden social dumping.

”Danmarks fremtid tegner lys. Med bæredygtig vækst, som gør Danmark rigere og giver os flere muligheder. Og med arbejdspladser med bedre arbejdsmiljø og mindre nedslidning,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en pressemeddelelse.

”Men skal vi få det fulde udbytte - og skal vi have alle med - så skal vi turde gribe den fremtid. Vi skal omfavne teknologiske fremskridt og nye digitale løsninger. Det kan vi kun, hvis de rette kompetencer er tilgængelige for arbejdsmarkedet,” fortsætter han.

Foruden statsministeren for bordenden som formand består rådet af 7 ministre og 32 faste medlemmer, som udgør udvalgte arbejdsmarkedsparter, iværksættere samt professorer og andre repræsentanter fra samfundet.

Udover de faste medlemmer vil partnerskabet inddrage relevante parter, virksomheder og eksperter for at sikre et bredt fundament for drøftelserne.

Disruptionrådets første møde finder sted 15. til 16. maj 2017.

Her er medlemmerne af regeringens Disruptionråd:

  • André Rogaczewski, CEO og partner hos Netcompany
  • Astrid Simonsen Joos, CEO i Philips Lighting Nordics
  • Bente Sorgenfrey, formand for FTF
  • Birgit Aaby, iværksætter og indehaver af Combiservice
  • Caroline Søeborg Ahlefeldt-Laurvig-Bille, erhvervskvinde
  • Carsten Stendevad, Senior fellow hos Bridgewater Associates
  • Christiane Vejlø, digital trendanalytiker og CEO hos Elektronista Media
  • Claus Jensen, formand for Dansk Metal
  • Esben Østergaard, CTO i Universal Robots
  • Gregers Wedell-Wedellsborg, koncerndirektør i COOP Danmark
  • Hella Joof, filminstruktør, skuespiller og komiker
  • Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
  • Jais Valeur Group, CEO i Danish Crown
  • Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering, Copenhagen Business School
  • Jan Grimstrup, tillidsmand hos KP Komponenter
  • Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv
  • Jørgen Vig Knudstorp, Executive Chairman hos LEGO Brand Group
  • Karsten Dybvad, adm. direktør i Dansk Industri
  • Kasper Sand Kjær, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
  • Kigge Hvid, CEO i INDEX: Design to Improve Life
  • Kim Simonsen, formand for HK
  • Lizette Risgaard, formand for LO
  • Marianne Steensen, CEO i Microsoft Danmark og Island
  • Niels B. Christiansen, koncernchef og Chief Executive Officer hos Danfoss
  • Per Christensen, formand for 3F
  • Pernille Erenbjerg, adm. direktør i TDC
  • Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
  • Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA
  • Søren Skou, Group CEO i A.P. Møller Mærsk A/S
  • Thomas F. Borgen, adm. direktør i Danske Bank
  • Tommy Ahlers, iværksætter
  • Vibeke Svendsen, adm. direktør og partner hos Envotherm

Forrige artikel Forskere punkterer myte: Frivilligt arbejde styrker ikke cv'et Forskere punkterer myte: Frivilligt arbejde styrker ikke cv'et Næste artikel Oppositionspartier indgår alliance mod højere pensionsalder Oppositionspartier indgår alliance mod højere pensionsalder