Gemt af vejen

DEBAT: Alt for mange mennesker i Danmark er parkeret på passiv forsørgelse. Det er hverken humant eller gavnligt. Tværtimod er det at gøre både den enkelte person og samfundet en kæmpe bjørnetjeneste, mener Joachim B. Olsen (LA).

Af Joachim B. Olsen
MF og beskæftigelsesordfører, Liberal Alliance 

Når jeg har holdt ferie, glæder jeg mig til at komme tilbage på mit arbejde. Til at udrette noget og ikke mindst til at se mine kollegaer. En del mennesker her i Danmark kender ikke den følelse og glæden over at komme tilbage på arbejde, fordi de har været ledige i mange år eller aldrig har haft foden inden for på arbejdsmarkedet.

Jeg har ondt af de mennesker. De er blevet opgivet af systemet og er derfor blevet stukket nogle penge i hånden. De har ikke fået det fornødne skub til at uddanne sig eller finde et arbejde og står derfor uden for det arbejdende og selvforsørgende fællesskab. Det er problematisk. Ikke bare for den enkelte, som oplever den personlige ulykke, det er ikke at kunne klare sig selv og føle, at man gør en forskel. Det er også dybt problematisk ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Der er nemlig ikke råd til, at så mange mennesker ender med aldrig at få et arbejdsliv. 

Højere ydelser er en misforståelse
På venstrefløjen, hvor offerliggørelsen er udbredt, har man den opfattelse, at de langtidsledige hjælpes bedst ved at få endnu højere ydelser. Det lyder umiddelbart sympatisk med flere penge, men ved nærmere eftertanke er der tale om en misforstået godhed, som hverken hjælper kontanthjælpsmodtageren eller førtidspensionisten væk fra passiv forsørgelse. Tværtimod bliver de fastholdt i den ulykkelige situation.

For mig at se er det hverken udtryk for en human eller retfærdig tankegang, når mennesker på den måde gemmes af vejen. Alt for mange tilkendes ubegrænset førtidspension, og helt unge mennesker, hvor fremtiden ellers burde se lys ud, kan hente kontanthjælp på kommunen uden de store anstrengelser. Det system skal vi have gjort op med, så færre bliver isoleret fra arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv.

Reformer er den eneste holdbare løsning 
Der findes ingen nemme løsninger. Men hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nedbringe antallet af danskere på overførselsindkomst, er reformer af arbejdsmarkedet - som KL har foreslået det - samt reformer af skattesystemet nødvendigt. Førtidspensionering skal være absolut sidste udvej for kommunerne. Beskæftigelsesindsatsen i kommunerne skal i højere grad rettes mod det, der virker, som for eksempel en hurtigere indsats, når en person mister sit arbejde. Og så skal skatten sænkes på arbejde, så forskellen mellem at have et lavtlønnet job og være på passiv forsørgelse gøres større. Vi kommer nemlig ikke udenom, at beskæftigelsespolitik i lige så høj grad handler om at få rettet op på de sidste mange års erhvervspolitik, der har skadet Danmarks konkurrenceevne og tabt godt 200.000 arbejdspladser.

Ledighed er roden til alt ondt. Citatet er slidt, men gør det ikke mindre sandt. Personer, der ryger uden for arbejdsmarkedet eller aldrig kommer ind, havner oftere i sociale og helbredsmæssige problemer. Derfor er der al god grund til at reformere systemet, så færre bliver gemt af vejen og udelukket fra fællesskabet.

Forrige artikel Finanspagten er første skridt mod nye job Næste artikel En indsats for de unge