Folkemøde-lobbyisme for nybegyndere

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere

Folkemødet på havnen i Allinge har udviklet sig til folkestyrets gemytlige mødelokale og trækker flere og flere lobbyister til – nogle af dem skrappe, ressourcestærke og scenevante; andre famlende og tøvende.

I år vil man blandt andet kunne møde Ostehandlerforeningen, Kødfri Mandag, Danske Seniorer, Abrahams Børn, AutoBranchen, Colitis-Crohn Foreningen og Danmarks Rygerforening for ikke at tale om Handelsskolernes Lærerforening, ligesom udenlandske giganter som Philip Morris og Eli Lilly og danske Netto har meldt deres ankomst på klippeøen.

Meningsdannernes, lobbyisternes og beslutningstagernes årlige fætter-kusinefest på Bornholm er siden starten i 2011 blevet udvidet med grandkusiner, tanter og onkler og endnu fjernere slægtninge. Billedet bliver mere og mere broget år for år: Repræsentanter fra et bredspektret mix blandt de af landets 1.700 organisationer, der arbejder med politisk interessevaretagelse, vil om et par dage være at finde i mylderet mellem politikere, embedsmænd, virksomhedslobbyister og almindeligt nysgerrige.

Det stiller krav om planlægning og struktur til dem, der vil andet og mere end at slentre rundt mellem gratis smagsprøver og fadøl og have et par hyggedage – for de professionelles vedkommende til fuld løn, betalt af medlemmer, kunder eller skatteborgerne.

På blot tre år er antallet af arrangementer næsten tidoblet: Mere end 2.100 events vil i de kommende dage kæmpe om at tiltrække opmærksomheden mod 257 begivenheder i 2011. Folkemødet har lyn-udviklet sig fra en nice-to til en need-to- sammenkomst, hvor organisationer og institutioner med respekt for sig selv ikke længere bare sender formand og direktør og en politisk medarbejder, men hele hovedbestyrelser og repræsentantskaber af sted for at mødes, mingle og mene - og principielt set øve indflydelse.

Strategisk tilgang
De tusindvis af interessevaretagere storhygger sig, men får ikke nødvendigvis det store udbytte ud over godt selskab med hjem. Uden at Mandagstræneren vil anfægte det opbyggelige i at smalltalke med kolleger og gamle venner, mangler der i vores optik et strategisk perspektiv med at deltage, i hvert fald for en række organisationers vedkommende.

Det gælder ikke mindst, når man betænker de summer, der fyres af på de fire dage i Allinge: Skal det bare være fest, eller skal man have noget med hjem, herunder nye samarbejdsmuligheder?

Et par millionforetagender blandt de store organisationer og mediehuse har fra starten satset strategisk på Folkemødet, og amatørtilrettelæggeren kan med fordel skæve til veteranerne, når han skal forberede sin indsats:

Hvad angår debatter, kan han skue mod sammensætningen af Politikens arrangementer i Gæstgiveren: Nej, man sætter ikke to enige til at debattere. Nej, man fylder ikke otte mennesker i et panel. Ja, der må gerne være humor.

Og ja, du skal supplere dine faste proselytter med hardcore modstandere af dit samfunds- og medlemsprojekt for at opnå troværdighed og nye kunder i butikken, som erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer gør det.

Også Dansk Industri har fra den spæde start tænkt Folkemødet strategisk ind i sit politiske årshjul – og nøje udvalgt placeringen i Klostergården midt i Allinge, længe før begivenheden blev mainstream.

Den vandrende lobbyist
Håbet er ikke ude for den organisation, der har besluttet sig til at sende en snes ikke-professionelle interessevaretagere af sted og ikke har en pengepung som Politiken, Landbrug & Fødevarer eller Dansk Industri. Løsningen kan være at blive ”vandrende lobbyist”. Denne bruger ikke fire døgn på at bemande en lille bod med halvkold kaffe og bløde småkager, ventende på, at der måske/måske ikke kommer et spændende menneske forbi, han kan fortælle om sin organisations fortræffeligheder.

Han bevæger sig i stedet målrettet rundt og bedriver autentisk interessevaretagelse til fods. Måske er han et lokalt organisationsansigt eller bestyrelsesmedlem fra Jylland eller Fyn, der ikke på forhånd har tæt føling med hovedkontorets taktiske lobbyfinesser over for regering og Folketing.

Folkemødet er en unik anledning for organisationen til at uddanne ham og skabe et korps af vandrende amatørlobbyister, der kan løfte debatten i Allinge op til et nyt niveau – til gavn for både organisationens indflydelse og folkestyret.

Fem tips til amatørlobbyisten
Mandagstræneren anbefaler fem basistips til den vandrende ikke-vante lobbyist:

1. Målsætning – hvad er jeres overordnede mål med at deltage? Synlighed? Netværk? Fællesskab? PR? Hav målsætningen i baghovedet i alt, hvad du foretager dig.

2. Hvad er jeres strategiske budskab? Hvad skal de mange mennesker, du taler med, huske, når de tænker tilbage på mødet med dig? Budskabet skal du kunne, selv når du ud på natten vælter hjem fra Allinge downtown, længe efter at de buttede MP’ere er gået til ro.

3. Målgrupper – hvem skal I ramme med jeres budskab? Andre interessevaretagere? Kommunalpolitikere? Folkemødeturister?

4. Netværk - hvem skal I mødes med? Vil I lade tilfældighederne råde? Opsøge heldet? Eller lægge en målrettet plan for, hvem I vil hive fat i og hvordan? Vil I nøje med at tale med jeres tilhængere og deres venner? Spotte nye mulige alliancepartnere? Eller forsøge at skabe forståelse for jeres situation hos dem med helt modsat synspunkt?

5. Resultatmål – hvad skal du helt konkret have opnået, når du på søndag tager hjem igen? Fem minutter under fire øjne med en bestemt embedsmand eller folketingspolitiker? Taget ordet mindst én gang i en vigtig debat? Tre visitkort og to kaffeaftaler? Have uddelt 500 balloner?

Vi håber, du får succes og ønsker dig god fornøjelse som vandringsmand i Allinge!

 

Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De har bl.a. skrevet bøgerne Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog. Se også www.hegelundmose.dk.