FH til S i Aalborg: Nej, større ansvar til a-kasserne sætter ikke jobcentrene ud på sidelinjen

Forslaget om, at a-kasserne skal overtage en del af ledighedsforløbet med de ledige dagpengemodtagere, handler om en mere effektiv arbejdsfordeling mellem jobcentre og a-kasser, skriver Ejner K. Holst i replik til Thomas Kastrup-Larsen og Nuuradiin S. Hussein.

Rådmanden og borgmesteren i Aalborg er bekymret for, at a-kasserne skal overtage en del af kommunernes kontakt med de ledige dagpengemodtagere i starten af deres ledighedsforløb. Det skriver de i Altinget den 10. juni 2022.

Den bekymring er helt ubegrundet. Der er allerede i dag et forsøg, hvor a-kasserne har overtaget indsatsen de første 3 måneder i udvalgte kommuner og a-kasser – dog ikke i Nordjylland. Derfor kender borgmester Thomas Kastrup-Larsen og rådmand Nuuradiin S. Hussein nok ikke de resultater og fordele, som vi kan se frem til med ordningen.

FH vil opfordre til, at man i Nordjylland dropper alle myterne og ikke skuer hunden på hårene, når vi med baggrund i fakta argumenterer for, at a-kasserne skal have kontakten til de ledige dagpengemodtagere.

Bringer forskellige kompetencer i spil

Det større ansvar til a-kasserne handler ikke om, at jobcentrene skal sættes ud på sidelinjen. Tværtimod. Forslaget handler om at sikre en mere effektiv arbejdsdeling mellem jobcentre og a-kasser, hvor begge parter bruger deres ressourcer og kompetencer dér, hvor det giver de bedste resultater.

Vi vil styrke a-kassernes mulighed for at anvende deres specialiserede viden og kompetencer til at varetage de stærke forsikrede lediges behov og jobmuligheder i starten af ledighedsperioden.

Det frigiver derved ressourcer til jobcentrene, der får mulighed for at fokusere deres indsats, på de personer, som også har andre problemer end ledighed, og ledige, der har længere vej tilbage på arbejdsmarkedet.

Samtidig betyder et større ansvar til a-kasserne, at de ledige slipper for et kompliceret forløb hos to forskellige aktører i starten af ledighedsperioden.

A-kasserne adskiller sig fra jobcentrene på en række områder for eksempel igennem tidlig indsats i opsigelsesperioden, jobformidling og branchespecifik viden, hvorfor de kan levere en række indsatser i starten af ledighedsperioden, som jobcentrene ikke kan. Det viser resultaterne fra forsøget også.

A-kasserne får flere i job

Rambøll evaluerer løbende et omfattende forsøg, som den tidligere regering har igangsat.

Evalueringen viser entydigt, at de ledige medlemmer, der har haft deres kontaktforløb i a-kassen, er meget mere tilfredse med forløbet end dem, der har fået indsatsen i jobcentrene. Ligesom Rambøll fremhæver, at man i a-kasserne i langt højere grad end i jobcentrene formår at give en konkret jobrettet indsats.{{toplink}}

I forsøget samarbejder alle a-kasser med de lokale jobcentre, og det samarbejde fungerer virkelig godt. For eksempel kan det lokale jobcentre stadig formidle konkrete jobs til de medlemmer, som får deres indsats i a-kassen.

Der er altså ingen tabte muligheder for virksomhederne her.

For udover jobcentrenes virksomhedsservice har a-kasserne et omfattende netværk bestående af tillidsvalgte i de faglige organisationer. Dette netværk anvendes ofte til at finde og skabe utallige jobåbninger, som kan formidles videre til ledige medlemmer med henblik på et jobmatch. Således har man i 2021 konkret formidlet knap 4.000 jobs i det nuværende a-kasseforsøg.

Endelig viser evalueringen af forsøget, at a-kasserne får flere i arbejde sammenlignet med gruppen af ledige, der får indsatsen i kommunen.

Så kære Aalborg, drop myterne og fokuser på, hvordan jobcentre og a-kasser bedst bliver sat i spil, så vi kan hjælpe ledige tilbage i job.

Forrige artikel Danske A-kasser i replik: Det er en myte, at a-kasserne har økonomisk interesse i at have ledige medlemmer Danske A-kasser i replik: Det er en myte, at a-kasserne har økonomisk interesse i at have ledige medlemmer Næste artikel Rektor og næstformand: Bekymring om arbejdsvilkår trækker unge væk fra sygeplejerskeuddannelsen Rektor og næstformand: Bekymring om arbejdsvilkår trækker unge væk fra sygeplejerskeuddannelsen