Fagforening: Overvågning er tegn på manglende tillid mellem ledelse og medarbejdere

Af Ole Østergaard
Juridisk chef og advokat i Frie

De seneste snart mange år har nærmest alt seriøs ledelsesteori haft udgangspunkt i tillid til medarbejderne.

”Management by fear” bliver anset for at være den gammeldags metode, mens en moderne leder er medarbejdernes ven, der hjælper den ansatte med at få karrieren og livet til at hænge sammen med flekstid, tillid og udviklingssamtaler.

Medarbejderen belønner til gengæld virksomheden med loyalitet, resultater og ved nærmest konstant at være på arbejde i en eller anden grad.

”Det er helt ok at købe ind i arbejdstiden, hvis du til gengæld svarer på mails i din fritid,” synes filosofien at være, og alt i alt er målet selvfølgelig det samme som altid, nemlig højere produktivitet.

Den frygtindgydende chef er ikke forsvundet
Modsætningen er ”den onde chef”, Uncle Scrooge, der leder med udgangspunkt i angst, holder øje med medarbejderne og sørger for, at hvert minut af arbejdsdagen bliver udnyttet til fulde.

Og eftersom ingen har lyst til at være skurken i et juleeventyr, så tager vi afstand fra den version i dag, hvilket også passer chefernes selvbillede bedre.

Men det er kun den halve sandhed, for blandt lønmodtagere, som vi varetager i Frie, findes stadig en masse mennesker, der har så dårlige forhold, at de må drives af frygten for arbejdsgivernes pisk.

Det gælder for eksempel medarbejdere inden for leveringsbranchen, landbrugsmedarbejdere og rengøringsfolk – for bare at nævne nogle få.

Tillid er ikke muligt i alle brancher
De eksperter, der skriver lange bøger om ledelsesfilosofi, vil ofte pointere, at management by fear er ineffektivt, fordi medarbejdernes naturlige reaktion på hård kontrol altid vil være at forsøge at omgå reglerne.

Det får ledelsen til at indføre mere kontrol, og så kører den negative spiral, hvor alle taber til sidst.

De argumenterer for mere tillid til medarbejderne, men jeg syntes, at de har en tendens til at overse, at tillid kun er muligt i brancher, hvor medarbejderne kan bringes til at føle sig værdsatte og imødeset.

Med andre ord, brancher hvor der i hvert fald er mulighed for et godt arbejdsmiljø og ordentlige vilkår.

Men sig det til ham, der skal slæbe pakker op på femte sal uden elevator under streng tidskontrol og efter et skema, der er nærmest umuligt at leve op til. Eller til dem, der gør rent om natten, eller dem, der plukker jordbær om sommeren.

Overvågning er ikke løsningen
For nyligt blev vi i fagforeningen Frie gjort opmærksomme på en ny kontrakt, som en række chauffører er blevet præsenteret for af deres arbejdsgiver.

For at beholde deres arbejde skal de give tilladelse til, at arbejdsgiveren detaljeret må overvåge deres kørsel med en sporingsenhed, der blandt andet skal tracke præcist hvilken vej, de kører, og hvor ofte de udsætter bilen for hårde opbremsninger.

Jeg har gennemgået hjemmesiden, hvor appen beskrives, og hvor firmaet bag stolt fortæller, at den kan måle blandt andet, hvor hurtigt du overhaler en forankørende og sågar hvor mange G, du påvirkes af i et sving.

Jeg spørger mig selv, hvad en arbejdsgiver, der har tillid til sine medarbejdere, skal med den information?

Svaret er, at det er for at ”øge trafiksikkerheden”, men det tror jeg ærligt talt ikke på. Det handler om tillid og oplysning.

En løsning som denne er i min optik klassisk management by fear, og det vil stensikkert ikke bringe mere arbejdsglæde og således heller ikke vil belønne ledelsen med loyalitet og effektivitet.

Jeg synes, at ledelsen i højere grad skal indgå i en dialog med medarbejderne i stedet for at trække et sådant kontrolværktøj ned over hovedet på medarbejderne – det tjener ingens formål.

debat@altinget.dk