FA-direktør: Toplederuddannelser skal appellere bedre til kvinder
DEBAT: Flere af de uddannelser, der udgør fødekæden til mange toplederstillinger i dansk erhvervsliv, har en betydelig kønsmæssig slagside, skriver administrerende direktør Mariane Dissing.
Af Mariane Dissing
Adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Danmark ligger tæt på nummer sjok, når det kommer til andelen af kvinder i ledelse. Det viser en opgørelse fra World Economic Forum, der placerer os på en 102. plads.
Der er med andre ord 101 lande i verden, der gør det bedre end os, når det kommer til diversitet på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne.
Danmarks bundplacering skyldes blandt andet kønnenes uddannelsesvalg og et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark.
Hønen eller ægget
I Danmark er vores arbejdsmarked meget opdelt i kvindefag og mandefag. Det samme gælder vores uddannelsessystem. Der er uddannelser, der år efter år har markant overvægt af kvindelige studerende, og uddannelser, hvor mandlige studerende er i betydeligt overtal.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om arbejdsmarkedet er en afspejling af uddannelsessystemet, eller om uddannelsessystemet er en afspejling af arbejdsmarkedet. Om det er hønen eller ægget, ved jeg ikke.
Men én ting er sikkert, og det er, at det kønsopdelte arbejdsmarked og det kønsopdelte uddannelsessystem forstærker og reproducerer hinanden år efter år.
Faktisk er hele 43 procent af de videregående uddannelser præget af skæv kønsfordeling, hvor kvindelige studerende enten tegner sig for mindre end 25 procent eller mere end 75 procent af de studerende. Det viser beregninger, som Politiken foretog og offentliggjorde i januar i år.
Fødekæden har en kønsmæssig slagside
Det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked skaber mange udfordringer. Eksempelvis viste en undersøgelse, som Boston Consulting Group gennemførte i 2017 blandt danske topledere, at 60 procent enten var uddannet cand.polyt., cand.merc. eller cand.oecon./polit.
De tre uddannelser er ikke bare fødekæde til mange toplederstillinger i dansk erhvervsliv, de har også en betydelig kønsmæssig slagside. Kvindelige studerende er underrepræsenteret på uddannelserne. Og har været det i årevis.
I 2018 var syv ud af ti danskere med en af de tre uddannelser på CV’et mænd. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Ser man udelukkende på de +50-årige, er tendensen endnu mere udtalt. Her er det knap otte ud af ti, som er mænd.
Feminine og maskuline fortællinger
Manglen på diversitet på toplederposterne er blot en enkelt af mange udfordringer ved det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked. Derfor skal vi have et opgør med det kønsprægede uddannelsesvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked. Og vi skal sætte ind på begge fronter.
Et oplagt og gratis sted at starte for både arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner er at være opmærksom på, hvordan uddannelser og stillinger italesættes. Er der for eksempel ubevidste og stereotype kønsforventninger, der slår igennem i beskrivelserne?
Det nytter jo ikke, at en feminin fortælling om sygeplejersker skræmmer mandlige ansøgere væk, eller at kvinder fravælger økonomistudiet, fordi det fremstilles maskulint. For blot at nævne et par eksempler.
DTU og ingeniørfaget er allerede i gang. De har taget særlige initiativer på de fagområder, hvor den største skævhed findes, herunder lavet it-camps for unge kvinder og justeret sin kommunikation om uddannelserne. Disse erfaringer bør alle uddannelser lære af.
Kvinfo til ligestillingsministeren: Lav en handlingsplan mod seksuel chikane
Arbejdsmarkedschef i frikommune: Frie rammer har skabt bedre jobindsats
