Centerchef: Trepartsaftale må ikke reducere efteruddannelse til noget testbart

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring, Aarhus Business College

Trepartsaftalen indeholder en tiltrængt vision om at udnytte potentialet i digitale undervisningsmetoder og evalueringsformer i efteruddannelsen.

Ikke mindst på AMU-området giver det helt nye muligheder for at genskabe et fleksibelt og effektivt efteruddannelsestilbud, som kan imødekomme virksomhedernes og medarbejdernes behov for læring uafhængigt af tid og rum.

AMU-systemet har hidtil været fastholdt i en forældet undervisningstradition, hvor tilstedeværelse var eneste dokumentation for opnåelse af kompetencer. Var kursusdeltagerne mødt frem og til stede under kurset, havde deltagerne per definition opnået det tilsigtede læringsudbytte.

Igennem årene er AMU-systemet løbende blevet underlagt regler og bekendtgørelser, der har fastholdt denne undervisningstradition, så det i praksis ikke har været muligt at gennemføre AMU-kurser som for eksempel fjernundervisning, der har som et kendetegn, at deltagerne ikke er til stede sammen med læreren.

Læringsudbytte kommer i fokus 
I trepartsaftalen fastlægges det, at AMU-kurser fremover skal afsluttes med en prøve, der dokumenterer deltagernes læringsudbytte.

Ved at dokumentere deltagernes læringsudbytte i stedet for at måle deltagernes tilstedeværelse, bliver det derfor fremover muligt at udbyde AMU-kurserne i helt andre fleksible gennemførselsformer.

Det betyder at AMU-skolerne kan fokusere på, at deltagerne opnår de tilsigtede kompetencer i stedet for at fokusere på regeloverholdelse.

I trepartsaftalen nævnes afprøvning af deltagernes læringsudbytte i tæt sammenhæng med test og effektmåling. Og det nævnes samtidig, at disse prøver/test skal være centralt stillede i centralt udviklede test og afprøvningsværktøjer.

Desværre giver det associationer til de nuværende rigide regler. Og til et nuværende forældet digitalt testværktøj kaldet VisEffekt, som AMU-systemet har været underlagt i årevis – men kun nødtvungent anvendt.

Kompetencer kan ikke bare testes
Digitale test er et effektivt værktøj til måling af viden og færdigheder, men test kan ikke måle kompetencer. Og hvis AMU-systemet ikke skal reduceres til et system, der alene introducerer testbar viden og færdigheder, skal der stilles andre prøveformer til rådighed.

Test forudsætter, at der er en objektiv rigtig løsning på det, der testes, og at denne løsning kan udtrykkes entydigt. Men det er langtfra altid tilfældet.

Vi kan for eksempel tage afsæt i et eksempel, hvor deltagerne på et AMU-kursus skal lære at planlægge og prioritere en produktionsoptimering (læringsmål fra et LEAN-kursus).

Det kan testes, om deltageren kender til de værktøjer, der skal bruges, men det kan ikke testes, om deltageren kan planlægge og prioritere – for det forudsætter en individuel præsentation og argumentation.

Det kan være en god idé at udvikle fælles digitale test til brug på tværs af skolerne.

Men de centrale prøver, der skal dokumentere kursusdeltagernes kompetencer, må være udformet, så de enkelte skoler kan vælge den evalueringsform, der passer bedst med de undervisningsformer og aktiviteter, som skolen har valgt at anvende for at opnå de tilsigtede kompetencemål.

Ellers videreføres et ufleksibelt system, der ikke tilgodeser virksomhedernes og deltagernes forskellige behov.

Kig på erfaringerne  
Der har igennem de sidste par år været gennemført mange forsøgsprojekter på AMU-området, der kan bidrage med modeller for fleksible gennemførelsesformer og modeller for dokumentation af læringsudbytte.

Faktisk afholdes netop i denne uge en større konference, hvor en række AMU-skoler præsenterer resultaterne fra tre store projekter, der viser, at det kan lade sig gøre at dokumentere læringsudbytte på mange forskellige kvalificerede måder.

Med trepartsaftalen kan AMU-systemet blomstre igen. Men det forudsætter naturligvis, at systemet ikke spindes ind i nye komplicerede regler, rigide systemer og forsimplede afprøvningsformer.

debat@altinget.dk