Equalis: I vores iver efter at løse fertilitetskrisen, glemmer vi ligestillingen

'Lave fødselstal kan ændre Danmark radikalt allerede i dette århundrede.'

Sådan lød den nedslående profeti på forsiden af Politiken for en måned siden, og senest har Konservative foreslået en ny fordeling af børnepenge med en kontant bonus på 20.000 kr. til nybagte forældre.

Årsagen – og dermed også svaret på fertilitetskrisen – er ifølge langt de fleste debattører og eksperter, at dansk familiepolitik trænger til et løft.

Et løft, der sikrer mere optimale vilkår for at stifte familie, bedre rammevilkår for et godt børneliv, et mere fleksibelt arbejdsmarked med mere tillid og bedre tid til livet uden for arbejdspladsen.

Det er ønsker, som er svære at være uenig i vigtigheden af, hvis vi vil gøre det mere attraktivt at få – og have – børn.

Men i al vores iver efter at lave bæredygtig familiepolitik, glemmer vi en meget vigtig faktor: Ligestilling. Og det er et stort problem.

Mænd arbejder mere – kvinder mindre

De klassiske familiepolitiske greb, der gang på gang bliver foreslået, risikerer nemlig at modarbejde ligestillingen – i hjemmet og på arbejdsmarkedet.

Det gælder, uanset om vi taler om at hæve beløbet for børnepenge, at gøre adgangen til deltidsjobs nemmere eller at give skattefradrag til børnefamilier. 

Alle er greb, der vil gøre det økonomiske råderum og overskuddet større for den enkelte familie og derigennem skabe incitamenter til familieforøgelse.

Men ifølge forskere fra Københavns Universitet og Oxford University er det ikke ligegyldigt, om stigningen i det økonomiske råderum tilfalder manden eller kvinden i en mor-far-barn familie.

Ændringer i nettolønnen (enten på grund af ændret bruttoløn eller ændret skatteprocent) påvirker mænd og kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, og lyst til familieforøgelse, forskelligt.

Konkret viser forskningen, at en stigning i mænds løn øger familieforøgelse med både et og flere børn.

Så langt så godt for den faldende fødselsrate.

Men en stigning i mænds løn betyder også, ifølge forskningen, at mænd vil arbejde mere, hvorimod kvinders arbejdsudbud mindskes, det vil sige at kvinders tilstedeværelse på arbejdsmarkedet reduceres.

Og det fører også på lang sigt til en lavere løn til kvinder.

Kvinder reagerer modsat mænd, når de får lønforhøjelse. Når kvinder får mere i løn, mindskes planer om familieforøgelse. Altså, antager forskerne, at kvinder bruger lønstigningen til at udskyde at få børn eller reducere antallet af børn, der tilføjes til familien. 

{{toplink}}

Tiden kalder på komplekse løsninger

Bruger vi de traditionelle økonomiske greb i vores stræben efter at skabe bedre rammer for familier, og derigennem arbejde for at øge fødselsraten, er der således en væsentlig risiko for, at kvinders tilstedeværelse på arbejdsmarkedet reduceres.

Derfor er vi nødt til at have blik for ligestillingsproblematikker, når vi skal finde de rette familiepolitiske løsninger. Og det kræver, at vi bliver mere fantasifulde i vores politikdesign.

I Tænketanken Equalis er vi enige i, at de svar vi leder efter, skal findes på tværs af sundheds-, arbejdsmarkeds- og børn- og ungepolitik.

Familiepolitik er en kompleks størrelse, og tiden kalder på lige så mange forskellige løsninger, som der er udfordringer.

Derfor er det ikke nok, hvis vi implementerer få velkendte større politiske greb. I stedet skal vi identificere en række mindre løsninger – såkaldt 1 procent-løsninger – som til sammen gør en forskel for familier i alle deres forskellige livsfaser.

Hvad end det er soon-to-be familier, småbørnsfamilier, familier med teenagere, dine-mine-og-vores børn eller en kombination. 

I det arbejde har vi brug for at strukturere og fokusere politikudviklingen, så vi får et samlet overblik og kan træffe de bedste valg. I det arbejde skal vi sikre, at løsningerne bliver bæredygtige. For den enkelte familie, men også for samfundet.

Og det bliver de især, hvis vi husker at tænke ligestillingsperspektiverne ind som en væsentlig faktor.

{{toplink}}

debat@altinget.dk