Djøf: Tillid til jobcentrene starter i Beskæftigelsesministeriet
Landets jobcentre har hverken brug for benchmarking, motivation eller værktøjer, men derimod større frihed, skriver formand for Djøf, Lisa Herold Ferbing.
Af Lisa Herold Ferbing
Formand for Djøf
Arbejdsmarkedet er rødglødende. Virksomhederne efterspørger kvalificeret arbejdskraft igen, og vi står med en gylden mulighed for at skabe vækst og få en lang række mennesker ind på arbejdsmarkedet.
Men hvis det skal lykkes, skal vi lytte til, hvad virksomhederne efterspørger og investere mere i opkvalificering. For ufaglærte, faglærte såvel som akademikere. Og her spiller jobcentrene en vigtig rolle i at sikre de rette kompetencer på baggrund af virksomhedernes behov.
Men desværre lader den aktive arbejdsmarkedspolitik meget tilbage at ønske. Jobcentrenes sagsbehandlere bruger alt for meget tid på tjeklister, kontrol og registrering, der intet har med den egentlige jobformidling at gøre.
Derfor var det også opløftende, da beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) tidligere på måneden proklamerede, at han vil tage livtag med det firkantede bureaukrati, der dikterer arbejdet i landets jobcentre.
Her lod han forstå, at beskæftigelseslovgivningen i højere grad bør hvile på tillid til kommunerne.
Benchmarking medfører bureaukrati
Jeg vil give ministeren ret, når han peger på, at tillid til jobcentrene og deres ansatte er vejen frem. Derfor undrer det mig også, at ambitionen om afbureaukratisering følges op af et forslag om benchmarking af jobcentrene, ”så kommunerne kan lære af dem, der gør det bedst.”
Jo tak, vidensdeling og erfaringsudveksling er bestemt positivt, men al erfaring viser, at benchmarking medfører samme bureaukrati, som ministeren søger at afskaffe.
Arbejdsmarkedet er komplekst og påvirket af en lang række branchemæssige og regionale forhold. Derfor dur det hverken for den ledige eller for jobcentret med standardiserede løsninger, som benchmarking-princippet unægteligt lægger op til.
Desuden findes der allerede fora for vidensdeling i eksempelvis klyngekommunerne. Og de seneste års barske reformer på beskæftigelsesområdet har givet rigeligt med incitament for kommunerne til at sikre den mest effektive beskæftigelsesindsats.
Drop logik om ”one-size-fits-all”
Det er altså hverken motivation eller værktøjer, der mangler i jobcentrene, men derimod frihed. Og her er der nogle åbenlyse steder at tage fat.
Ministeren kan starte med at droppe kravene om et bestemt antal samtaler med alle ledige. Det er individuelt, hvad der skal til for at hjælpe den enkelte, og derfor er det mildest talt ærgerligt med denne med denne ”one-size-fits-all”-tankegang.
Hvis den type regler bliver lempet, kan det frigive ressourcer til jobcentrene, der eksempelvis kan øge kontakten til virksomhederne. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at et flertal af medlemsvirksomhederne slet ikke bruger jobcentrene, når de skal rekruttere.
Samtidig ved vi, at de eksisterende matchordninger langt fra anvendes i det omfang, som de kunne. Det er ærgerligt for den ledige, for væksten og for de mange virksomheder, der efterspørger kvalificeret arbejdskraft.
Nu er det op til ministeren at gå forrest og vise vejen.
IBM-direktør: Drop skrækscenarier om kunstig intelligens
Mette Bock: Kunstnerne skal også række ud mod samfundet
