Digital direktør: Reboot det forældede overenskomstsystem

DEBAT: På trods af at resten af Danmark har bevæget sig ind i den digitale tidsalder, så hænger overenskomstsystemet stadig fast i fortiden. Det skaber unødig administration og hæmmer samfundet som helhed, skriver Frants Moraitis.

Af Frants Moraitis
Adm. direktør i Gratisal

Det lykkedes ikke at lande en overenskomst mellem den offentlige sektor, de faglige organisationer og arbejdsgivere før deadline.

Det kommer næppe som en overraskelse, at parterne ikke har kunnet blive enige.

Det er set mange før og hver gang ender det med, at de kommer med nye, komplicerede påfund til overenskomsterne i forsøget på at nærme sig hinanden.

Overenskomstsystemet er forældet
Både fagforeninger og arbejdsgivere gør det naturligvis for at varetage deres medlemmers interesser. Men hver ændring i hver ny aftale betyder, at medlemmerne skal bruge enorme ressourcer på at fortolke og implementere de nye tiltag.

Og hver gang er det uden at vide, om de tolker overenskomstgrundlaget korrekt eller anderledes end resten af deres respektive branche. Det gør det sværere for medarbejderne at forstå deres lønseddel, og den usikkerhed er med til at skabe mistillid.

Kort sagt: Måden, vi udvikler og implementerer overenskomster i Danmark, er forældet. Med tanke på de digitale muligheder, vi har i dag, er det er mildest talt for dårligt.

Brug de digitale muligheder
Jeg ved godt, at overenskomster er tricky business. Det er fortolkningerne af teksterne, som er afgørende, og de er ikke altid tilgængelige. Der er imidlertid rigtig mange regler for overenskomstgrundlagene, som går igen på tværs af sektorer og brancher, og de kan automatiseres.

En oplagt løsning er en fælles platform for fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, hvor overenskomster kan downloades sammen med supplerende lovgivning om eksempelvis ferie, arbejdsmiljø, dagpenge ved sygdom og barsel.

Når en arbejdsgiverforening og en fagforening er blevet enige om en overenskomst, vil den blive tilgængelig for medlemmerne via den fælles platform, så de nemt kan implementere den i virksomhederne.

Det er trods alt nemmere for to eksperter at lave en løsning, end at alle medlemmerne skal oversætte en ny aftale og implementere den manuelt, enten med interne ressourcer via lønsystemhuse eller konsulenter.

Med tanke på, at størstedelen af alle danske lønmodtagere arbejder under en overenskomst, må det være i fag- og arbejdsgiverforeningernes helt klare interesse at gøre det nemmere og billigere for deres medlemmer.

Mindre administration og mere tryghed
Der er mange umiddelbare fordele ved en fælles åben platform.

Foreningerne undgår for det første at indgå uhensigtsmæssige overenskomster, som er svære at administrere.

For det andet bliver det nemmere for både arbejdsgiver- og fagforeninger at give sparring til deres medlemmer, når de i foreningerne ved, at overenskomstgrundlaget er tolket korrekt ude i erhvervene.

Med alle overenskomster på en fælles platform bliver systemet simpelt og brugerrejsen forståelig. En fælles platform vil lette de administrative byrder, give tryggere medarbejdere og et mere effektivt samfund.

Vi har set den udvikling mange andre steder i samfundet allerede, og den viser, at når administrationen er simpel, bliver der mere tid til core business i virksomhederne, og det er til fordel for hele landet.

Jeg stiller selvfølgelig al min og Gratisals viden på området til rådighed for både fag- og arbejdsgiverforeninger, der har interesse i at følge med digitaliseringen.

Forrige artikel Farmakonomer: Verden forandrer sig, men mere af det samme er ikke svaret Farmakonomer: Verden forandrer sig, men mere af det samme er ikke svaret Næste artikel Akademikerne: Mangel på arbejdskraft kan løses med andet end udlændinge Akademikerne: Mangel på arbejdskraft kan løses med andet end udlændinge