DI & HK: Nedsæt deltagerbetaling på efteruddannelse, og styrk arbejdsmarkedets omstillingsparathed

Der er et hav af udfordringer på arbejdsmarkedet.

Mangel på arbejdskraft er blot en af dem. Lige så vigtigt er det, at vi tager et dybt kig i krystalkuglen og finder ud af, hvilke kompetencer der er brug for i de kommende år.

Nogle af udfordringerne kender vi: Den grønne omstilling, digitalisering og yderligere mangel på arbejdskraft. Dertil kommer, at vi gerne vil have flere unge og voksne til at finde vej til de korte og mellemlange uddannelser.

Videns- og velfærdssamfund

Partierne bag kandidatreformen har meldt ud, at de ønsker et videregående uddannelsessystem, som bedre understøtter både arbejdsmarkedets og samfundets behov. 

Svaret på dette er blandt andet ’livslang læring’ og går groft sagt ud på, at uddannelse ikke kun skal være noget, der sker i starten af ens voksenliv, men bliver en løbende begivenhed igennem arbejdslivet, så vi kan tillære os de kompetencer, som efterspørges og dermed kan skabe grundlaget for vores velfærdssamfund. 

Det vil også gøre, at vi kan øge mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Vi er meget enige i partiernes udmelding. Dog bør fokusset på livslang læring ikke stå ovenpå afkortninger af de ordinære uddannelser.

En veluddannet og opdateret arbejdsstyrke er afgørende for, at Danmark fortsat kan have et stærkt videns- og velfærdssamfund og imødekomme store samfundsudfordringer.

Så langt, så godt.

Et fleksibelt videregående uddannelsessystem

Men for at imødekomme arbejdsmarkedets behov er der brug for et mere fleksibelt videregående uddannelsessystem, som i højere grad understøtter, at arbejdsstyrken løbende kan flytte sig derhen, hvor behovet er. 

{{toplink}}

Hvis vi skal lykkes med det – og det skal vi – kræver det, at flere får adgang til at kunne efteruddanne sig. Det kan være i form af hele sporskifte eller enkeltmoduler, som giver lige netop den specialisering, som medarbejderen står og mangler for fortsat at have de relevante kompetencer, for eksempel i forhold til den grønne omstilling og den øgede digitalisering.

Det kræver også et agilt system, der kan honorere behovene for nye kompetencer og samtidig sikre en høj kvalitet. Den udvikling kan meget passende skubbes i gang med den reform af det erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsessystem, som regeringen er på vej med.

Der er i dag en vis egenbetaling på efteruddannelse på videregående niveau. Et modul på en videregående akademi- eller diplomuddannelse koster typisk 5-10.000 kroner. En hel uddannelse koster typisk 50-80.000 kroner 

Det er en udgift, som medarbejderne i mange tilfælde kan hente tilskud til i enten Omstillingsfonden eller vores overenskomstaftalte kompetencefonde, men disse muligheder er ikke altid tilstrækkelige.

Deltagerbetalingen skal reduceres

Skal vi skabe et system, hvor efteruddannelse bliver en naturlig del af arbejdslivet, er der derfor brug for, at staten nu træder et skridt frem med varige og langsigtede løsninger, som kan sænke den økonomiske barriere for at efteruddanne sig og understøtte de ordninger, som arbejdsmarkedets parter har forhandlet sig frem til. Derfor foreslår vi, at deltagerbetalingen til videregående efter- og videreuddannelse reduceres.

Og det er helt klart investeringen værd. Hvis deltagerbetalingen nedsættes, vil vi kunne:

• Få flere til at efteruddanne sig, hvilket er vigtigt i forhold til at sikre de kompetencer, der er brug for på et arbejdsmarked i konstant forandring.
• Gøre de korte - og mellemlange videregående uddannelser endnu mere attraktive, da der er synlige efteruddannelsesmuligheder.
• Skabe flere attraktive og tydelige karriereveje, hvor der bliver bedre muligheder for at udvikle sig i sit fag og/eller skifte spor.

Det er en nødvendig investering, hvis vi vil skabe den omstillingsparathed, arbejdsmarkedet og samfundet har brug for, til at løse fremtidige udfordringer. Og hvis medarbejderne skal have mulighed for og lyst til at blive endnu længere på arbejdsmarkedet.

 

debat@altinget.dk