DI-boss: ”Jeg er ikke politiker. Derfor kan jeg tillade mig at sige noget, der er upopulært”

Billedet af Lars Sandahl Sørensen i hættetrøje og t-shirt med teksten 'Men of quality don’t fear equality', bliver gengivet vidt og bredt.

DI-direktørens tweet med det politiske budskab om mere mangfoldighed i dansk erhvervsliv på kvindernes internationale kampdag 8. marts går rent ind hos modtagerne, fordi afsenderen er ærlig og autentisk.

Det mener han i hvert fald selv.

”Billedet med hættetrøjen er mig. Hvis det ikke var mig, så ville jeg være en klovn. Min søn fotograferer mig om morgenen på kvindernes internationale kampdag. Jeg har t-shirten i skabet. Oprigtighed og ærlighed er blandt de vigtigste varer her i verden,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Vi sidder i SAS Loungen i Københavns Lufthavn. Hættetrøjen er skiftet ud med habit, og Lars Sandahl Sørensen hilser hjemmevant på personalet.

Det er to år siden, han forlod SAS for at blive administrerende direktør i DI.

Men han har valgt, at vi skal mødes her, fordi loungen indkapsler det globale udsyn og samarbejde, som har været en drivende kraft gennem hele hans karriere.

”Lufthavnen er en integreret del af min tilværelse og har altid været det – både privat og professionelt. Det har været en port for mig i hele mit liv. I et bredere perspektiv, så er en lufthavn et knudepunkt og en port til forandringer og forventninger,” siger han.

Som topchef i DI står Lars Sandahl Sørensen i spidsen for Danmarks største og mest indflydelsesrige erhvervsorganisation. En sværvægterposition, DI senest cementerede i 2020 ved at opsluge Dansk Byggeri i en stor fusion.

Men hvem er han, manden i toppen af DI-pyramiden?

Mange vil mene, at Sandahl har tilført rollen større spændvidde og et mere progressivt touch end mere traditionsbundne forgængere. Nogle vil måske mene, at han træder for langt ud af manegen, når han flager holdninger om køn, kultur eller klima.

Lars Sandahl Sørensen insisterer på at udfordre – men er fuldt bevidst om, at folks syn på ham ofte vil blive afspejlet i deres syn på DI.

”Det er mit ansvar at tænke over, at folks opfattelse af mig også bliver deres opfattelse af DI. I mit job skal jeg tænke over det i flere dimensioner, fordi én ting er, at vi har nogle værdier i forhold til erhvervslivet, men det bliver jo endnu hårdere, når vi udtaler os om, hvad vi skal gøre med folkeskolerne, kulturlivet, skattepolitikken eller vores arbejdsmarked,” siger han og tilføjer:

”Men jeg lader mig ikke vælte af det. For jeg er ikke politiker. Jeg skal ikke vælges. Derfor kan jeg tillade mig at sige noget, der er upopulært.”

”Man skal trække vejret, når man siger sådan noget til Mette Frederiksen”

At DI-bossen ikke er en pleaser, får statsminister Mette Frederiksen (S) også at mærke, når de to taler sammen – hvilket ifølge Sandahl til tider kan være flere gange om ugen.

For han er bestemt ikke enig med regeringen på alle punkter.

”Jeg deler opfattelsen af, at både regeringen og Folketinget generelt orienterer sig for lidt om omverdenen omkring os, altså uden for Danmark. Det er en trend i tiden, når man rejser rundt i Europa, at landene bliver mere og mere nationale og kigger mere på egne nationale interesser,” siger han og fortsætter:

”Det gør også, at EU-, FN- og WHO-samarbejdet, som skal løse de store udfordringer som klima- og sundhedskriserne multilateralt, har virkelig trange kår. Når alle så kæmper for hver sit og bliver valgt af en lokal befolkning, så er der nogle modsatrettede kræfter.”

Det er særlig vigtigt for et lille land som Danmark, lyder det. ”Vi er fuldstændig afhængige af verden omkring os. Derfor håber jeg, at vi udover at være visionære og ambitiøse i vores eget lille samfund, også har kræfterne til at være det uden for vores egen lille andedam,” siger han.

Fortæller du også det til Mette Frederiksen?

”Ja. Når vi har et godt og konstruktivt samarbejde – som vi har – så forventer statsministeren, at man siger sin mening. Også når den ikke er populær.”

Er den holdning da ikke populær hos hende?

”Jeg siger jo også ting, som ikke nødvendigvis er socialdemokratisk politik, men vi har en konstruktiv dialog.”

Hvordan tager hun imod det?

”Man skal trække vejret, når man siger sådan noget til Mette Frederiksen,” lyder det diplomatisk fra DI-chefen.

Porten til verden

Da Altinget møder Lars Sandahl Sørensen, er det fire dage siden, han sidst var i lufthavnen.

Her kom han hjem fra en tre dages Berlin-tur, hvor han sammen med den danske fagbevægelse besøgte meningsdannere og beslutningstagere forud for det tyske valg 26. september.

Men antallet af rejsedage er faldet dramatisk, siden coronakrisen gjorde sit indtog.

Lars Sandahl Sørensen estimerer, at han blot har fløjet mellem otte og ti gange siden marts 2020.

”I årevis har jeg fløjet minimum fire gange om ugen – både langt og kort. Jeg har aldrig haft en periode i mit liv – udover da jeg var mellem nul og fem år – hvor jeg har været så meget det samme sted konstant. Det har været grotesk, tankevækkende for en som mig, der er vant til at rejse så meget rundt,” siger han.

Vi skal tilbage til opvæksten i Trørød ved Vedbæk for at forstå, hvornår udlængslen blev grundlagt.

”Mine forældre var totalt iværksættere. De udviklede lampeserier, som blev udviklet i Europa og solgt i hele verden. De arbejdede også sammen med nogle schweiziske urproducenter om at lave urmærker. De byggede små virksomheder op, og nogle gange kiksede det big time, og noget gik rigtig godt,” fortæller han. Forældrenes internationale kontaktflader kom også den unge Sandahl til gode.

”Vi havde tit kunder og gæster fra hele verden på besøg derhjemme, hvor jeg fik lov til at sidde med ved køkkenbordet og høre diskussionerne om alle de visioner og muligheder, der var. Det har været med til at forme mit verdensbillede af, at intet kommer af sig selv, og man skal arbejde for, at tingene kan lykkes. Derudover har jeg forstået, hvordan man driver forretning,” siger han.

Den amerikanske gren af Sandahl-familien sætter også sit præg. Lars Sandahl Sørensen bliver særligt inspireret af sin onkel, der var professor i international politik og historie på en række amerikanske universiteter.

”Han medvirkede til, at de diskussioner, vi havde hen over køkkenbordet i 1970’erne, da jeg var barn, var ekstremt fokuserede på international politik,” siger han.

Og Lars Sandahl Sørensen er ikke særlig gammel, da en af de helt store begivenheder i international politik udspiller sig for øjnene af ham.

”Jeg var omkring 10 år og boede i Californien, da Watergate-skandalen ramte, så jeg var midt i Watergate. Det blev eddermame diskuteret. Det var hot stuff og enormt chokerende. Selv når jeg taler om det nu, kan jeg mærke, hvor grænseoverskridende det var for den amerikanske befolkning at have en præsident, der løj. Den disciplin er så blevet mere udbredt sidenhen – fake news er et eksempel på det,” siger han.

Efter studentereksamen i 1981 rejser Lars Sandahl Sørensen kloden tynd.

En kort afstikker til London efterfølges af en studietid på universiteter i Minnesota og Osaka, før han i 1986 lander et job i den danske udenrigstjeneste i Sydney.

Det bliver dog også interessen for det internationale, som baner vej tilbage til Danmark – og ind i Industrirådet, som senere skal blive til DI.

Her er Hans Skov Christensen – der kort tid efter stryger helt til tops i DI, ved at etablere en ny international afdeling af organisationen.

”Jeg bliver simpelthen så tiltrukket af at lave et setup, der udelukkende skal hjælpe danske virksomheder med internationalisering. Nogle virksomheder skal ind på nye, eksotiske markeder som Indien, Vietnam, og Kina. I det hele taget skal vi hjælpe danske virksomheder med at få en international platform. Jeg bliver virkelig fascineret af muligheden for at være med til at sparke det i gang,” siger Lars Sandahl Sørensen. 

Topchef i terrortider

De erfaringer bliver guld værd, da han nogle år senere bliver ansat i VisitDenmark.

”Opgaven er at rejse rundt og præsentere Danmarks værdier og Danmark som destination. Jeg har nok 120 rejsedage om året på det tidspunkt,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Hos VisitDenmark bliver han på ny konfronteret med international storpolitik. Datoen er 11. september 2001, og Lars Sandahl Sørensen befinder sig til pressemøde hos Dansk Design Center på H.C. Andersens Boulevard i København.

”Jeg sidder fysisk sammen med udenrigsminister Mogens Lykketoft, da det sker. Vi sidder med et stort journalistisk opbud for at løfte sløret for, hvordan vi vil markedsføre Danmark ude i verden, og så baldrer flyene ind i tårnene,” fortæller han og fortsætter:

”Udenrigsministeriets folk kommer cyklende til stedet. De kommer løbende ind i lokalet sammen med nogle af mine medarbejdere, mens de råber, at vi skal stoppe. Der sad pressefolk overalt, og vi forstår ikke, hvad der sker. Det er meget voldsomt, men vi ender med at afbryde det hele og løbe hver til sit.”

Oplevelsen sætter sig ikke kun privat, men påvirker også Lars Sandahl Sørensens professionelle liv, da han få år senere bliver ansat i SAS.

”Vi får et enormt voldsomt slag på sikkerheden, hvor det at flyve pludselig kræver, at man skal igennem en masse sikkerhedstjek,” siger han.

Sandahl forlader SAS som topchef i 2010, men vender på ny tilbage som koncerndirektør i 2015 med én bunden opgave.

”Jeg bliver bedt om at hjælpe et luftfartsselskab, der er i dyb økonomisk krise. SAS er faktisk teknisk konkurs,” siger han. Lars Sandahl Sørensen må skrue bissen på og lancerer en omfattende spareplan med over 200 forskellige spareinitiativer.

Planen, der skal sikre besparelser for milliarder, omfatter blandt andet oprettelsen af nye baser i London og Malaga, outsourcing af ruter til udenlandske selskaber samt ansættelse af piloter på billigere, udenlandske kontrakter.

Ikke just populære påfund hos de danske piloter, som i foråret 2019 nedlægger arbejdet. Men missionen lykkes – SAS overlever.

Bløde værdier er blevet hårde værdier

Når Lars Sandahl Sørensen kigger tilbage på sine 20 år som topchef i forskellige organisationer, er der sket kæmpe omvæltninger i den offentlige debat samt kravene til selskaberne.

Ikke mindst på klimafronten, hvor DI under Sandahls ledelse omfavner den grønne omstilling.

”De bløde værdier er blevet hårde værdier. Det var de ikke på samme måde tidligere. Der er sket en ekstrem bevægelse, som mange virksomheder stadig skal finde sine ben i. Og det er jo ikke fordi, at kravene til virksomhederne om at levere økonomiske resultater er blevet mindre,” siger han og tilføjer:

”Hvis ikke du kan vise, at du handler i praksis og tør investere i forandring, så bliver det bare tomme ord.”

Hvordan harmonerer dit syn på den grønne omstilling med, at du ad to omgange har stået i spidsen for et selskab i en af de mest CO2-udledende sektorer overhovedet?

”Omkring 2007 og 2008 bliver jeg for alvor bevidst om, at det her reelt er menneskabt, og at der må tages affære. Når jeg kom hjem fra mine rejser i Kina, var mit tøj klistret, og jeg lugtede af kul, selvom jeg havde været inde i storbyerne. Jeg kunne knap nok se himlen. Så jeg kunne godt se, at de her ting påvirker miljøet enormt meget, og jeg indser, at det her holder ikke,” siger Lars Sandahl Sørensen og tilføjer:

”Verden ville være et bedre sted, hvis vi alle sammen allerede for 20 år siden havde været mere offensive på, at vi skulle lave en grøn omstilling, så hvis jeg kunne spole tiden tilbage, ville jeg uden tvivl stå mere hårdt på det.”

Men Lars Sandahl Sørensen fremhæver, at han også har oplevet dobbeltmoral, når det kommer til den grønne omstilling.

”Der er adskillige eksempler på, at man taler højt om tingene, men når man skal tage et reelt valg, og prisen på ens flybillet bliver dyrere, så er der meget få, som gør det,” siger han og fortsætter:

”Jeg har siddet i forhandlinger med den svenske stat, hvor vi fokuserede på værdien af miljøelementet, men det var kun prisen, der talte. Det var en kæmpekontrakt for vores største kunde. Det gjorde ingen forskel, at vi var de mest grønne. Så jeg har både oplevet dobbeltmoral hos individet og institutionerne.”

Fremtiden

Selvom SAS stadig fylder meget i Lars Sandahl Sørensens liv, skal vi ikke forvente et comeback i flyselskabet for tredje gang.

”Ikke i den daglige ledelse, nej,” siger han, da snakken falder på fremtiden.

Men han er sikker på, at Københavns Lufthavn, som han har siddet i bestyrelsen for siden maj 2021, altid vil spille en central rolle i hans liv.

”Min forbindelse til lufthavnen vil forblive intakt, fordi den er et symbol på Danmarks interaktion med verden. Jeg er stensikker på, at lufthavnen bliver ved med at være et stærkt og centralt knudepunkt, og det er vigtigt for Danmark, at den fortsætter med at være det. Vi skal fortsat have en hub i Nordeuropa, og det skal være i København. For vores interaktion med verden bliver kun større,” siger han.

Lars Sandahl Sørensen har levet et liv i bevægelse. Den umiddelbare reaktion er da også, at han ikke ser sig selv som topchef i DI om 10 år.

Og så trækker han alligevel en smule i land med et citat af John Lennon.

”10 år er rigtig lang tid, og jeg har også andre planer for mit liv. Men jeg skal aldrig sige aldrig, for det var ikke en del af planen, at jeg skulle sidde her i dag. 'Life is what happens to you while you’re busy making other plans,'” slutter han. 

clh@altinget.dk