DH og Ergoterapeuterne: Brug vores tværfaglige styrke til få flere mennesker med handicap i job

”Der er momentum til at få endnu flere personer med handicap i job og til at løse udfordringerne med manglede arbejdskraft. Det kræver, at virksomhederne og kommunerne arbejder sammen om at løfte opgaven.” Sådan skriver Ulrik Wilbek, formand for KL’s socialudvalg og borgmester (V) i Viborg her i Altinget i marts måned.

I Danske Handicaporganisationer og Ergoterapeutforeningen kunne vi ikke være mere enige. Sammen repræsenterer vi de mennesker, det handler om, og den sundhedsfaglige kompetence til at skabe et godt match mellem beskæftigelse og mennesker med handicap og psykisk sygdom.

Lige nu skriger virksomheder efter arbejdskraft, og alligevel står cirka 49.000 mennesker med handicap klar til at tage et job inden for 14 dage, ifølge DH-beregninger.

Ressourcer fremfor begrænsninger

DR har netop bragt artiklen om Michael Hedelund Jensen. Michael har i mange år stået uden for arbejdsmarkedet på grund af psykisk sårbarhed.

Nu er han i ordinært job i Bilka i Odense. Succeshistorien skyldes et særligt projekt for langtidsledige i Odense Kommune, hvor Michael med hjælp fra en ergoterapeut kom tilbage i job.

Sådanne historier skal vi have endnu flere af. Og det får vi, hvis vi sætter ind med den rette hjælp. Her er ergoterapeuter er oplagte samarbejdspartnere på jobcentrene, når en målrettet beskæftigelsesindsats skal gennemføres.

Ergoterapeuter er uddannet til at skabe sammenhæng mellem krop og omgivelser, så der tages hensyn til fysiske, psykiske og sociale aspekter, som kan udfordre hverdagen. Ligesom ergoterapeuter er uddannet til at samarbejde med borgeren om egne ressourcer fremfor begrænsninger og finde frem til rette hjælpemiddel, hvis det skulle være et behov.

Derudover underviser ergoterapeuter den nye ledelse og kolleger i borgerens udfordringer og styrker samt følger op løbende. På den måde modtager virksomheden deres nye kollega med viden og med nysgerrighed og uden berøringsangst. En væsentlig forudsætning for succes.

{{toplink}}

En tværfaglig indsats

Derfor mener vi, at denne kompetence skal oprustes. Beskæftigelsesindsatsen skal kunne tilbyde en tværfaglig indsats til personer med handicap, så man for eksempel ikke sender et menneske med slidgigt i ryggen i praktik i en børnehave med mange løft.

For selvom arbejdet er varieret, og vedkommende er god til børn, er analysen af omgivelserne og de fysiske krav ikke nødvendigvis blevet analyseret.

Samtidig skal vi sikre, at både jobcentre og A-kasser på en mere effektiv og systematisk måde tilføres viden om handicap og kompenserende ordninger, ligesom de skal have mulighed for at prioritere fastholdelsesindsatser på arbejdspladser. Det betaler sig i det lange løb.

Det rigtige match

En vellykket ansættelse kræver selvfølgelig det rigtige match mellem arbejdsplads og medarbejder. Lige nu ser vi alt for mange eksempler på, at mennesker med handicap kommer i arbejdsprøvning på arbejdspladser, der på forhånd er dømt til at mislykkes.

Et menneske med handicap eller muskel- og skeletsmerter skal selvfølgelig ikke ud i fysisk krævende jobs, som kroppen ikke kan klare. Men det sker alt for tit.

Det bliver et nederlag for den enkelte, det spilder samfundets ressourcer, og virksomheden vil bruge ressourcer på et menneske, som desværre ikke kan lykkes. Men alle mennesker kan bidrage, hvis rammer og vilkår er til det. Det viser DR’s artikel med Michael Hedelund Jensen. Derfor kræver det gode samarbejde mellem kommune og virksomhed, at den rigtige faglighed er til stede i sagsbehandlingen.

Bag de 49.000 mennesker med handicap gemmer sig mennesker med ønsker, drømme og håb for den bedst mulige hverdag. Vi ønsker alle at bidrage med det, vi kan. Men hvis et menneske flere gange oplever nederlag, slider det på selvtilliden og troen på fremtiden. Derfor er det vigtigt med rette match og rette hjælp første gang.

Så kære Ulrik Wilbek og KL. Hiv fat i os, fordi vi står klar med bud på løsninger til at hjælpe ledige med handicap ind på arbejdsmarkedet.

debat@altinget.dk