Derfor er a-kasserne så gode

Af Eigil Andersen
Arbejdsmarkedsordfører, SF

Hvad skal a-kassernes rolle være i det fremtidige beskæftigelsessystem? Det er et af hovedpunkterne i den aktuelle debat om Carsten Koch-udvalgets rapport. I SF mener vi, at a-kasserne skal have en endnu større og vigtigere rolle end den, som udvalget lægger op til.

I diskussionen har jeg opdaget, at mange mennesker ved utrolig lidt om a-kassernes rolle og opgaver. Det vil jeg gerne medvirke til at rette op på, fordi a-kasserne er utrolig værdifulde.

Job formidles gennem netværk
Man kan spørge sig selv: Hvordan formidles de fleste job i Danmark?

Hvordan skabes kontakten mellem arbejdsgiveren og medarbejderen?
Er det gennem jobcentrene? Nej.
Er det gennem annoncer? Nej.

De fleste job formidles uformelt via netværk. Det vil sige gennem familier, venner og bekendte, der i forvejen er ansat på en arbejdsplads. Det kan f. eks. være venner, som man kender fra den lokale sportsklub, forældremøder på skolen, et madlavningskursus osv.

De lægger mærke til, når der bliver et job ledigt på deres arbejdsplads – og fortæller det til nogle af dem, de kender. Ja, i en række tilfælde spørger arbejdsgiveren simpelthen sine medarbejdere, om de kender nogen, der ville være velegnede til jobbet.

Ofte giver det bonus. Hvis en nuværende medarbejder anbefaler en person udefra til det ledige job, så er vedkommende godt på vej til at blive ansat. Uden annoncering.

A-kasserne kender jobmarkedet
Netop det – job via netværk – kan a-kasserne kan hjælpe de arbejdsløse med. A-kasserne har et stort netværk. De kender arbejdsgiverne, fordi medlemmerne arbejder der. Og de kender arbejdsmulighederne – hvilke arbejdspladser er i fremgang?

I mange tilfælde har a-kassen lokaler sammen med en fagforening, der har tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne. Alene i fagforbundet 3F har 15.000 tillidsrepræsentanter. Et imponerende antal kontakter til virksomhederne! Også på den måde har a-kassen gode informationskanaler, hvorfra der kommer oplysninger om ledige job. Ja, i en hel del tilfælde ringer arbejdsgiverne direkte til a-kassen eller fagforeningen og spørger, om de kan finde en arbejdsløs med de rigtige kvalifikationer.

Den store mulighed for at hjælpe arbejdsløse i job via a-kassens store netværk er en vigtig grund til, at SF mener det er en rigtig god ide at lade a-kasserne tage sig af deres arbejdsløse medlemmer de første 6 måneder. Det er simpelthen den mest effektive måde at hjælpe de arbejdsløse hurtigt i varigt arbejde igen.

På hele denne baggrund har a-kasserne også fremragende forudsætninger for at give deres medlemmer gode råd og vejledning om jobsøgning inden for branchen/arbejdsområdet. Samtidig kender a-kasserne de arbejdsløse medlemmers erhvervsbaggrund og uddannelse – og dermed også, hvad de mangler af kvalifikationer/kurser for at komme tættere på et job. De kan derfor lave forslag til en rigtig god plan for opkvalificering, når der er brug for dette.

Sagt på en anden måde: A-kasserne har en viden og et branchekendskab, som det aldrig vil være menneskeligt muligt for en jobcentermedarbejder at få. Dette er helt naturligt, fordi jobcentermedarbejdere jo kun arbejder med ledige inden for kommunegrænsen. Derfor må de spænde over mange faggrupper.

Jobcentrenes rolle
Men en sjælden gang kan den ledige være bedst tjent med at få hjælp i det lokale jobcenter. Hvis man f.eks. er blevet fyret fra en virksomhed, der lukker – og hvor branchen ingen andre arbejdspladser har i området – er der brug for et sporskifte. Sådan et sporskifte til et andet arbejdsområde duer a-kassen normalt ikke til. Derfor foreslår SF, at man som ledig selv skal have ret til at søge hjælp i jobcentret allerede efter den første samtale i a-kassen og ikke som andre først overgå til jobcentret efter 6 måneders arbejdsløshed.

A-kasserne er statsanerkendte. Det vil sige, at de kører efter regler, som staten bestemmer, og som fastsættes ved lov i Folketinget eller ved bekendtgørelser fra beskæftigelsesministeren.

A-kasserne er medlemsbaserede forsikringsorganisationer. Derfor har de også til opgave at bedømme, om den enkelte arbejdsløse opfylder betingelserne for at få erstatningen for det manglende job: Dagpenge. F. eks. skal man tjekke, at hver enkelt arbejdsløs står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis ikke, bliver man frataget sine dagpenge.

Denne myndighedsopgave løser a-kasserne med sikker hånd. De ved, at hvis de ikke følger reglerne, bliver det en dyr historie for den enkelte a-kasse. Staten laver nemlig stikprøve-kontrol. Hvis stikprøven afslører, at en arbejdsløs har fået dagpenge i f. eks. et år på et forkert grundlag, bliver a-kassen pålagt et såkaldt kasseansvar. Det betyder, at så skal a-kassen selv – gennem medlemmernes kontingentpenge – betale de over 200.000 kr., som den ledige ulovligt har fået i dagpenge. Meget bekosteligt, så både a-kassen og medlemmerne har en klar en økonomisk interesse i, at a-kassen laver en korrekt og retfærdig rådighedsvurdering.

A-kasserne er da også meget omhyggelige med at følge reglerne og har en meget lille fejlprocent. Derfor vil det være forkert at give jobcentrene mulighed for at blande sig i rådighedsvurderingen og på anden måde overtage beslutningen om de lediges ret til dagpenge. Det er der ikke behov for, og det ville også være et brud med princippet om frivillige, statsstøttede og statsanerkendte arbejdsløshedskasser som en forsikringsordning.

debat@altinget.dk