SMVdanmark og konsulent: Fritidsjobs kan være afgørende for unges vej i livet, men regler står i vejen

Af Dorte Zacho, Lucas Hultgren og Kasper Munk Rasmussen
hhv. formand for SMVdanmarks Uddannelsesudvalg, lærlingekonsulent i Dansk Bilbrancheråd og uddannelsesansvarlig i SMVdanmark

Færre og færre unge har et fritidsjob, og det er et stort problem. I 2020 havde 23.000 færre unge i aldersgruppen 13-17 et fritidsjob sammenlignet med år 2008. Det svarer til et fald fra 38,2 procent til 32,1 procent.

Det er et stort samfundsmæssigt problem, at vi har fået lagt så mange barrierer i vejen for unge, der vil have et fritidsjob, og for de virksomheder, der ønsker at ansætte unge. Især fordi, vi ved, at et fritidsjob kan have afgørende betydning for at komme godt på vej videre i livet.

Det er blandt andet dokumenteret i en grunding undersøgelse fra april. Den viser, at et fritidsjob som ung mere end fordobler sandsynligheden for, at piger har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, når de er 25-29 år. For drenge øgede det sandsynligheden med 70 procent.

Det er vigtig viden, når mere end 40.000 personer hverken er på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Hvis vi skal have gjort den gruppe mindre, er fritidsjobs et af vejene.

Barrierer for inklusion på arbejdspladsen
En af de gode indsatser i Danmark er Jobplaneten. Her starter de 13-15-årige med lommepengejobs i boligområderne, hvor idéen er, at nogle af dem skal ende med en læreplads i en virksomhed og forhåbentligt et svendebrev, hvilket vil afhjælpe vores galoperende mangel på faglærte i Danmark.

Jobplaneten havde samtidig også sikret forsikring af børnene ved at ansætte dem gennem kommunen og ikke direkte i virksomhederne. Dette viser også, at en udrulning af projektet til landets andre kommuner og virksomheder er en god og ordentlig mulighed for at få flere børn i kontakt med de faglærte erhverv i en tidligere alder.

For resultaterne er gode: De fleste unge fastholder deres job gennem programmet, og de bliver motiveret til at blive i uddannelse og job. Det skal vi have meget mere af.

Der, hvor filmen knækker, er de mange regler, der gør det svært for virksomhederne at inkludere de unge på arbejdspladsen. Hvilket må antages at være en stor del af forklaringen på, at færre unge har et fritidsjob i dag. Der er mange eksempler på konkrete barrierer i forhold til, hvilken type jobs de må udføre.

De må end ikke bruge en fejemaskine, som kun kan køre, hvis man har begge hænder på styret. På den måde afskaffer man reelt jobbet som fejedreng eller -pige, hvilket igennem generationer har været en rigtig god indgangsvinkel til det første fritidsjob for unge mennesker.

Nuværende regler står i vejen
Set i det lys er der klart et behov for, at der bliver lavet en langt bedre gennemgang og tilretning af arbejdsopgaverne inden for alle brancher, så der reelt bliver mulighed for flere fritidsjob og dermed interesse for de erhvervsfaglige uddannelser.

Det er selvfølgelig en helt afgørende forudsætning, at fritidsarbejde foregår under forhold, der er trygge og forsvarlige. Fritidsarbejde skal ske på en måde, så de unge ikke kommer ud i farlige situationer. Og det er afgørende, at der er styr på relevante forsikringer, så både barnet, forældrene og virksomheden trygt kan have et ungt menneske i en fritidsjobordning.

Der er i dag en uforståelig forskel på reglerne for 15-årige alt efter, om de har bestået 9. klasse eller ej. Unge over 15, der har gennemført 9. klasse, må gerne arbejde med afskærmede maskiner og fylde brændstof på, imens unge på samme alder, der ikke har gennemført 9. klasse, ikke må.

Det gør det svært for de unge, der vil have bedst af noget andet end kun at gå i skole. Vi hører eksempler på, at regler spænder ben for, at de må tænde for opvaskemaskinen på en virksomhed. Noget de selvfølgelig gerne må hjemme hos dem selv.

Derfor foreslår vi:

• Det bør være aldersgrænsen på 15 år, og ikke om man har gennemført niende klasse, som er afgørende i forhold til gældende regler
• Indsatser som Jobplanenet bør bredes ud til alle kommuner i landet
• Alle virksomheder skal individuelt kunne tilmelde sig den såkaldte trainee-ordning, som giver langt bedre beskæftigelsesmuligheder for unge. I dag er det kun virksomheder på visse overenskomster, som kan tilmelde sig
• Der bør nedsættes en taskforce med deltagelse af erhvervslivet, som skal komme med bud på, hvordan flere unge kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Det er ikke alle unge, der har brug for mere skole. For nogle er den bedste vej til uddannelse og arbejdsmarkedet, at de starter med et fritidsjob i skoletiden. Flere analyser viser, at der er milliarder at spare, hvis vi får de unge bedre med. Lad os komme i gang.

debat@altinget.dk