Dansker i spidsen for verdens socialpædagoger

Forbundsformand for Socialpædagogerne Benny Andersen er blevet genvalgt som præsident for AIEJI, som er den verdensomspændende organisation for socialpædagoger.

AIEJI har genvalgt forbundsformand for Socialpædagogerne Benny Andersen som præsident for den verdensomspændende organisation for socialpædagoger.

Det skriver Socialpædagogernes Landsforbund i en pressemeddelelse. 

Benny Andersen har været formand for AIEJI siden 2005. AIEJI afholder kongres i disse dage, hvor 600 deltagere fra hele verden er samlet. Deltagerne skal i fællesskab udvikle det socialpædagogiske fag internationalt.

Han har været formand for Socialpædagogernes Landsforbund siden 2010. Socialpædagogernes Landsforbund repræsenterer Danmarks omtrent 40.000 socialpædagoger.

Benny Andersen er medlem af forskellige repræsentantskaber, udvalg og bestyrelser i LO - heriblandt LO’s Hovedbestyrelse. Han er næstformand i Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale.  

Forrige artikel Arbejdstilsynet ansætter ny direktør Næste artikel A-Pressen får ny direktør