Dansk Metal: Lug ud i regler, der forhindrer ledige i at blive dygtigere
Når ledige vil efteruddanne sig for at komme i arbejde, bliver de mødt af et bureaukrati, som sætter forhindringer op og gør det dyrere og sværere for dem. Det er meningsløst, skriver John Larsen.
Hjulene drejer hurtigt i Produktionsdanmark. Mange virksomheder er i gang med at implementere robotter og anden teknologi i deres produktion, og det stiller nye krav til kommende medarbejderes færdigheder.
Derfor er det vigtigt, at ledige let kan tage kurser, så deres kompetencer matcher virksomhedernes efterspørgsel. Det er desværre ikke altid tilfældet i dag.
Bliver det ikke lettere for de ledige, kommer det hurtigt til at koste hos virksomhederne. Det bliver nemlig vanskeligere at finde dygtige faglærte, der kan honorere de krav, som virksomhederne stiller.
Skal vente i fem uger
I Dansk Metal mener vi, at regler ikke må stå i vejen for den nødvendige omstilling til nye færdigheder.
På baggrund af vores erfaringer kommer her et par forslag til, hvordan beskæftigelsesministeren kan fjerne nogle af de bureaukratiske tidsler, der i dag både forsinker og afholder ledige fra at efteruddanne sig.
Lad mig sætte lidt flere ord på med et eksempel.
Jens er 56 år, og han har mistet sit arbejde som industritekniker. Jens er en dygtig faglært industritekniker, men siden han blev udlært, er der sket meget nyt inden for hans fag. Derfor vil han gerne starte på et jobrettet uddannelsesforløb.
Men som reglerne er i dag, skal han vente på, at han har været ledig i 5 uger, før han kan starte på et op til seks ugers jobrettet uddannelsesforløb.
Det giver ingen mening, når vi samtidig ved, at skolerne ikke har kursusstart hver og hver anden dag. Det kan ende med at forsinke et efteruddannelsesforløb helt unødvendigt.
Selvbetaling kan være en barriere
Da Jens endelig er blevet færdig med sit uddannelsesforløb, bliver han mødt af en ny udfordring.
Reglerne for jobrettet uddannelse betyder nemlig, at Jens selv skal betale for at få et bevis på, at han har fået nye færdigheder.
Beviset eller certifikatet er afgørende for, at han kan vise over for en kommende arbejdsgiver, at hans færdigheder er up to date. Det giver ingen mening, at vi lægger små hindringer i vejen, og udgifterne til certifikater kan være en barriere i en i forvejen stram økonomi som arbejdsløs.
Der er altså gode muligheder, for at få luget ud i bureaukratiet og gøre efteruddannelsen til ledige lettere og mere attraktiv.
Jeg vil opfordre Peter Hummelgaard til at tage forslagene med, når han igen tager arbejdshandskerne på efter en velfortjent sommerferie.
Karsten Hønge: Gentænk hele forhandlingssystemet i den offentlige sektor
Fagbevægelsen: Rigtigt at prioritere rammebetingelser og beskæftigelse i ny udviklingspolitisk strategi
