DA: Vi skal investere i erhvervsuddannelser og opkvalificering
Kun et begrænset antal ufaglærte påbegynder en erhvervsuddannelse, men de er hverken glemt eller overflødige. Tværtimod efterspørger arbejdsmarkedet flere faglærte. Vi skal derfor fastholde og forbedre kvaliteten på erhvervsuddannelserne og investere i opkvalificering, skriver Jannik Bay.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har fulgt en gruppe ufaglærte over en årrække. I 2014 svarede hver femte, at de ”i nogen grad” eller ”i høj grad” havde lyst til at starte en erhvervsuddannelse. I dag har kun fem procent reelt påbegyndt en erhvervsuddannelse. Analysen er omtalt i Altinget d. 15. december 2021.
Resultatet er ikke overraskende. Mange ufaglærte har dårlige erfaringer med skolebænken og er ikke motiverede til efteruddannelse. En analyse fra Epinion viste i 2017, at over halvdelen af de ufaglærte ikke mente, at de havde behov for efteruddannelse.
Opkvalificering skal sikre førerposition
Danske virksomheder har brug for flere faglærte. Derfor skal vi fastholde og forbedre kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Vi skal investere i opkvalificering af lærerne, og GF+ bør justeres, så vi kan få flere +18-årige elever.
Men en fuld erhvervsuddannelse kan være et stort skridt for mange. Derfor spiller AMU-systemet en central rolle for opkvalificering. Og AMU-kurserne kan være ”byggeklodser” til en erhvervsuddannelse, hvis man har appetit på det.
Det er derfor for letkøbt, når Nanna Højlund fra Fagbevægelsens Hovedorganisation hævder i artiklen i Altinget, at udfordringen i høj grad er, at virksomhederne skal tage mere ansvar for medarbejdernes kompetenceudvikling.
Hallo, se på virkeligheden: Danmark ligger i top. En ny rapport fra OECD fremhæver Danmark som det land i Europa, der gennemfører mest kompetenceudvikling på virksomhederne.
For ja, der har været en flad udvikling i brug af offentlig VEU de seneste år. Men offentlig VEU udgør kun en begrænset del af medarbejdernes kompetenceudvikling.
Skab mere fleksibilitet
I takt med at arbejdsfunktionerne er blevet mere specialiserede, er behovet for virksomhedstilpassede kurser steget. Og virksomhederne har i stigende grad fravalgt AMU og i stedet købt (dyr) kompetenceudvikling på det private marked.
Når virksomhederne fravælger det offentlige VEU-system, er det, fordi de oplever, at systemet har udfordringer med kvaliteten, fleksibiliteten og virksomhedsfokus. Svaret på den faldende AMU-aktivitet er derfor ikke ”uddannelsesplanlægning”, som FH foreslår.
Mange virksomheder kender ikke deres kompetencebehov lang tid i forvejen, for det afhænger helt af hvilke ordrer, de får ind løbende.
Svaret er derfor et bedre, mere fleksibelt og digitalt offentligt VEU-system, som tilvælges, fordi medarbejderne er motiverede til at bruge det, og fordi virksomhederne kan se en interesse i at investere i det.
Det kræver livtag med systemet. Og det kræver nytænkning, så det langt bedre taler sammen med arbejdsmarkedets behov og den digitale og grønne omstilling.
{{toplink}}
Professor: Sygeplejerskerne er fanget i den spændetrøje, vi kalder den danske arbejdsmarkedsmodel
HK: KL’s virtuelle jobunivers kan ikke betale for Arne-pension
