Arbejdsgiverne: Blå mærker er ikke længere arbejdsskader
DEBAT: Der skal mere end et blåt mærke til at kalde noget en arbejdsskade. Arbejdsulykker skal nemlig medføre kompensation, før de kan blive anerkendt som arbejdsskade, skriver Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef hos Dansk Arbejdsgiverforening.
Af Christina Sode Haslund
Arbejdsmiljøchef hos Dansk Arbejdsgiverforening
En let forstuvning, et blåt mærke eller en rift på fingeren. Skader, de fleste nok vil mene er i den lette ende af skalaen, og skader, der da også forsvinder igen i løbet af et par dage.
Men alligevel har det været skader, der førhen nærmest per automatik fik mærkatet arbejdsskader klistret på sig, så længe de rent fysisk var sket på arbejdspladsen.
Det har ændret sig efter højesteret afsagde en dom på området i 2013.
Andelen af anmeldte arbejdsskader, der bliver anerkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er siden faldet fra godt 80 procent til omkring 50 procent.
Det, højesteret slog fast, var, at arbejdsulykker skal medføre erstatning eller kompensation i en eller anden form, før de kan blive anerkendt som en arbejdsskade. Og derved er en masse rifter, blå mærker og lignende faldet ud af statistikken.
Den ændring giver god mening, for den flugter med hele grundtanken i arbejdsskadeloven, der jo ikke er lavet til at definere, om noget er en arbejdsulykke eller ej.
Den er i stedet lavet for at bestemme størrelsen på en eventuel kompensation, hvis arbejdsskaden har følger, samt fastslå, hvor meget hjælp og støtte man har ret til i hvert enkelt tilfælde.
Alvorlige ulykker falder ikke igennem nye regler
Det burde berolige de dele af fagbevægelsen og FTF, der på et misforstået grundlag har gjort sig til bannerførere for, at den faldende andel anerkendelser er et stort problem, og frygter for at alvorlige ulykker risikerer at falde igennem systemet. Den frygt er helt ubegrundet.
De samme stemmer mener dog også, at den faldende anerkendelsesprocent er det stik modsatte af, hvad den ændring i arbejdsskadeloven, der trådte i kraft i 2004, havde som formål.
FTF og resten af fagbevægelsen kan ånde lettet op, for også her er der tale om en misforståelse.
Reformen handlede dengang nemlig ikke om, at ulykker, der ikke havde nogen følger, skulle anerkendes.
Det handlede om nogle helt andre ting – for eksempel blev en ’pludselig hændelse’ udvidet fra kun at være her-og-nu hændelser til også at omfatte ulykker, hvor en skade udviklede sig over de nærmeste fem dage.
Forebyggende arbejde
Én arbejdsskade er én for meget.
Vi skal derfor først og fremmest prioritere det forebyggende arbejde, så vi så vidt muligt sørger for, at folk slet ikke kommer til skade på jobbet.
Når det alligevel sker, så er det vigtigt at understrege, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i alle tilfælde laver en grundig faglig vurdering for at slå fast, om der kan gøres et erstatningsansvar gældende.
Derudover har alle med en sag altid mulighed for at anke afgørelsen til Ankestyrelsen, hvis man er uenig i vurderingen.
Men det kræver altså, at skaden er andet og mere end et blåt mærke.
Debat: Udflytning sker på falske præmisser
Digital rådgiver: Her er højdepunkterne fra Davos
